Gymnasiereformen er absurd

Det er kafkask, sagde jeg til mine elever og sendte dem på weekend med besked om, at de derhjemme skulle fortælle om novellen ”Die Verwandlung” af Franz Kafka.

Historien om novellens hovedperson Gregor Samsa, der en morgen vågner i sin seng og må erkende, at han har forvandlet sig til en kæmpestor bille, er absurd.

Beskrivelsen af den hjælpeløse bille, der ligger på ryggen og ikke kan rokke sig ud af stedet, kræver noget af sin læser. For det er ikke helt til at forstå, hvad budskabet i novellen er. Er ”Die Verwandlung” samfundskritisk, afspejler forvandlingen en selverkendelsesproces, eller er det måske meningen, at Samsas forvandling til en bille er så absurd, at man undlader at forholde sig til den, fordi den bare ikke giver mening?  

Inden timen havde jeg sammen med mine elever været til et fællesarrangement hvor Benny Engelbrecht (S), Stephanie Lose (V) og Henrik Frandsen (M) var kommet på besøg for at fortælle om den kommende gymnasiereform.

Eleverne havde forberedt spørgsmål til panelet, men ak. Politikerne lirede deres indstuderede pitch af og overlod ingen taletid til dem, som reformen handler om – de unge. Det var lidt absurd.

Min kollega bemærkede, at jeg trippede rundt på min stol og kom med små udbrud, da jeg var ved at eksplodere over den absurde og nedladende seance, politikerne fremmessede.

10. klasse afskaffes, blev der sagt. Elever, som ville i 10. klasse, kunne jo bare tage en 2- eller 3-årig epx og derefter en erhvervsuddannelse. Man havde taget alt det gode fra 10. klasse og puttet over i epx, hvilket var heldigt for dem lod sig forstå. Men hvad så med de elever, som har brug for et år mere efter 9. klasse, før de vælger det almene gymnasium? Nå jo, sagde Stephanie. De kunne jo bare tage på efterskole – for det mener regeringen, at alle kan. En absurd sammenligning

Hf skal afskaffes. Hf var skam et godt tilbud, blev der sagt. Elever som ville tage en hf, kunne jo bare tage en 2- eller 3-årig epx og derefter en erhvervsuddannelse. De kunne også, hvis de tog en ekstra fagpakke, som ikke er defineret endnu, tage en videregående uddannelse bagefter. Argumentet var igen, at vi har taget alt det gode fra hf og puttet over i epx-uddannelsen. Men hvad så med de elever, som blot vil tage en regulær 2-årig hf for at tage en videregående uddannelse bagefter? Hvorfor skal de igennem en uddannelse, som slet ikke kvalificerer dem – hvor skal de hen? Underviserne på hf er som minimum universitetsuddannede. Det skal lærerne ikke nødvendigvis være på epx. Hvordan eleverne opnår det fornødne faglige niveau, står hen i det uvisse. Det er absurd at lukke hf og totalt uden sammenligning.

Den grønne omstilling kan ikke lade sige gøre, da der mangler håndværkere, blev der sagt. Derfor er gymnasiereformen nødvendig. Benny Engelbrecht argumenterede med, at der var håndværkere på hans vej, der kørte i større biler end ham. Derfor var det faktisk attraktivt at uddanne sig til håndværker, da man derigennem fik flere penge. Men den grønne omstilling kan kun lade sig gøre, hvis vi først og fremmest får uddannet nogle ingeniører, biologer og økonomer, der kan udarbejde det teoretiske arbejde, der ligger forud det praktiske. Sammenligningen er ikke kun absurd, men mangler indsigt.

Gymnasiereformen betyder, at ungdomsuddannelserne får 2,3 milliarder i merudgift fra år 2030, hvilket svarer til et løft på 10 procent. Pengene går hovedsageligt til epx-uddannelsen, som får et varigt tilskud på 5 milliarder, når uddannelsen er på plads. Hvad det almene gymnasium så får, bliver tydeligt, når vi ser på, hvad man tager fra uddannelsen. Gymnasiereformen afskaffer tilskud til udstyrstunge A-fag så som kemi, fysik og biotek. Derfor vil man på det enkelte gymnasium have svært ved at motivere eleverne til at uddanne sig indenfor de naturvidenskabelige fag, som vi står og mangler. Hvis ikke vi uddanner kloge hoveder, der kan udtænke, hvordan omstillingen skal foregå, kan den grønne omstilling derfor ikke lade sig gøre. Det siger ligesom sig selv.

I frokostpausen følte jeg mig som Samsa, der lå på ryggen og forgæves prøvede at vrikke fra side til side for at komme på fode igen. Mit job med at få unge mennesker til at tænke kritisk, bruge deres egen autonomi og ikke blot gøre det, som regeringen foreslår, virkede meningsløst. Den socialdemokratisk ledede regering er slet ikke interesseret i at uddanne unge mennesker til at reflektere, da det slet ikke er deres vælgere. Derfor er regeringen stærkt opsat på at skabe et nyt narrativ om, at det slet ikke kan betale sig at gå på det almene gymnasium, og at man med en erhvervsuddannelse får et langt mere meningsfuldt job. Dermed er eleverne kun til for staten og Socialdemokratiet, der lefler for kommende vælgere.

Gymnasiereformen er ikke kun absurd, fordi den er drevet af Mattias Tesfaye, en forsmået murersvend, der er tøsefornærmet over, at han i sin læreperiode ikke kunne komme til fest på det almene gymnasium, hvor alle de pæne piger gik. Gymnasiereformen er også et stort blufnummer, hvor Socialdemokratiets kommende vælgere skal tro, at de tager sig en uddannelse, der sidestilles med andre gymnasiale uddannelser. Men epx er ikke en gymnasial uddannelse.

Regeringen stikker dermed blår i øjnene på de unge og dømmer dem til ringere uddannelse og et dårligere fremtidigt arbejdsliv, hvor reformen afslører det arrogante socialdemokratiske syn på de unge, som kvæg for staten.