Grib bolden

Muligheder og forpligtigelser i en digital verden

I sidste uge kunne man i flere medier læse om Holstebro Handelsgymnasium, hvor lærerne angiveligt havde besluttet, at eleverne ikke må medbringe computere og mobiltelefoner i undervisningen. Den ”gode historie” var dog ikke helt så god, for der var netop ikke tale om, at skolen boykottede computeren, men om at lærerne havde påtaget sig en øget styring af brugen af computeren.

Spørgsmålet er da også, om det i 2014 i hele taget kan lade sig gøre at gennemføre undervisning uden adgang til de mange digitale læremidler og hjælpemidler, som jo langsomt er blevet en integreret del af vores undervisning.

It gennemsyrer vores tilværelse på godt og ondt. Vi lever i en digital verden, hvor kravene til at kunne navigere og agere digitalt er stadigt stigende. At besidde stærke it-kompetencer er derfor mere vigtigt end nogensinde, hvis man skal kunne begå sig i et teknologisk informationssamfund, hvor aktivt medborgerskab ikke blot handler om at kunne navigere, men i høj grad også om kritisk at kunne tage stillig og agere i en digital verden.

Det er derfor af afgørende betydning, at vi som undervisere påtager os opgaven at udvikle vores elevers it-kompetencer. Hvis de ikke lærer at håndtere internettet senest i gymnasiet, kan det have store konsekvenser for, hvordan de ikke bare klarer sig i deres videre uddannelsesforløb, men i livet i det hele taget.

Computeren vil dog altid være en uromager, hvis den ikke anvendes aktivt i undervisningen som et læringsværktøj. Klasserumsledelse er derfor også mere vigtigt end nogensinde, for som underviser er man nødt til at styren brugen af computeren i undervisningen, dvs. ikke kun hvad den bruges til, men også hvornår den bruges. Planlægning af undervisning kræver derfor også af os som undervisere en bevidst stillingtagen til, hvad computeren – eller andre gadgets og digitale platforme – bidrager med i et læringsmæssigt perspektiv.

Dertil kommer, at vi i gymnasiet står overfor at skulle implementere nye skriftlige eksamensformer med adgang til internettet. Her vil der blive stillet øgede krav til elevernes evne til at kunne håndtere internettet som videnkilde. Der er i høj grad behov for, at eleverne bliver bedre til at søge information på nettet og forholde sig kildekritiske til denne viden, ligesom de skal blive bedre til at anvende den og dokumentere deres brug af den.

Digital dannelse bør sættes på skolernes dagsorden, og der er behov for at tænke digital dannelse i et lærerperspektiv og et elevperspektiv. For hvilke digitale kompetencer og færdigheder ønsker vi at udruste eleverne med, og hvilke kompetencer kræves der af os som undervisere, så it, fag og læring går op i en højere enhed?

Dannelse er imidlertid et foranderligt begreb, og meget tyder på, at vi er nået et punkt, hvor vi nødt til at redefinere dannelsesbegrebet og som undervisere diskutere, hvordan det står til med ikke blot den digitale dannelse, men med dannelsesbegrebet generelt, så det svarer til den tid og virkelighed, som vi befinder os i – både i og uden for skolen.

Bolden er hermed givet op.