Flere fede ting ved at være i pædagogikum

Drukner hele pædagogikum bare i besparelser, som jeg tidligere har skrevet om, eller findes der stadigt fede ting ved at være i pædagogikum? Svaret er nej og ja. Det er vildt fedt at være i pædagogikum, og vi lærer meget. På vores første almendidaktik sagde Anne Vibeke Vennerstrøm, at gymnasielærerjobbet var det vigtigste job i verden, og derudover er det også et af de fedeste at få lov at opleve og blive dygtigere til. Her kommer nogle af de fedeste ting ved at være i uddannelse som fuldgyldigt medlem af gymnasielærerne.

Inspiration til undervisningen fra erfarne undervisere
Vi får virkeligt meget inspiration til at udvikle vores undervisning ved at se forløb og undervisningsforslag fra de erfarne undervisere på almen- og fagdidaktik, som giver vores uddannelse fylde. Jeg har været på tre fagdidaktikker i hhv. historie, samfundsfag og dansk, og jeg er blandt andet blevet inspireret af forløb om menstruation i dansk, forskellige historiske rollespil, spil til at give eleverne historisk empati, og gode måder at slå krogen i eleverne i samfundsfag. Det har været vildt fedt at opleve de inspirerende måder at undervise på, de fede tanker, som bliver gjort om undervisning, og de dygtige og dedikerede undervisere, som hver dag laver kvalitetsundervisning i gymnasiet, og nu giver deres viden videre til os. Tak for det!

Nye underviseres spændende indspark
Mens vi er på de gode kurser med fysisk fremmøde, møder vi hinanden og sparrer og erfaringsudveksler. Det er fedt at møde alle de kloge og seje medstuderende og høre om deres undervisning, deres yndlingsemner, gode undervisningstips og perspektiver på undervisning. Vi har fået mulighed for at udvikle forløb sammen, og det er imponerende og lærerigt, hvor hurtigt man sammen kan sætte et forløb i både historie, dansk og samfundsfag. Det er nogle konkrete praktiske egenskaber, som vi sagtens kan tage med hjem på skolerne og udnytte både selv, men også med kolleger. Her er det vigtigt at understrege den store hjælp, det er, at have erfarne undervisere fysisk til stede, som kan inspirere os, når vi går i stå, komme med gode indspark eller give forløbene den sidste finish.

Sproget for undervisningen
En del af vores fagsprog handler om undervisningsrum, faglig trivsel, sekvensering, didaktisering, evaluering og elevtyper. Det er virkeligt rart at få adgang både til fagsproget om undervisning, men også til forskellige refleksioner over, hvordan vi kan udvikle, tilpasse, ændre og innovere vores undervisning alt efter, hvilken elev vi møder. Det kan vi bruge, når vi støder på problemer, men også når vi skal give os selv benspænd i vores undervisning. Og det kan være anvendeligt at bruge benspænd for os selv, netop så vi kan blive ved at kunne udfordre vores elever og være nysgerrige på dem og vores fag. Det er en stor hjælp at kunne øve sig i at betragte sig selv som underviser og være bevidst om, hvorfor man gør, som man gør, og hvilke virkninger det kan have, for det har vi netop tid til i vores pædagogikum.

Inspirationen og viden fra vejledere
En vigtig og stor del af vores pædagogikum er, at vi ser og bliver set på med konstruktive, kritiske briller af vores vejledere og tilsynsførende. Det kan virke skræmmende og udfordrende, særligt hvis man kommer direkte fra den karakterstyrede universitetsverden, men når roen falder på, og vi accepterer, at vi er der for hinanden og for at hjælpe hinanden med at skabe en god gymnasieskole, så er det dejligt at få den konstruktive feedback på sin undervisning, at se undervisningen udført af andre end sig selv, og at opleve de forskellige lærertyper, som gymnasiet byder på. For der er lige så mange måder at være lærer på, som der er mennesker, og det er en vigtig læring, at der ikke nødvendigvis er én rigtig måde. Derfor er den praktiske læring ekstremt vigtig at erfare, hvor man som i en mesterlære kan suge de erfarnes erfaringer og måder at udføre undervisning til sig og selv bidrage med andre perspektiver fra egen praksis.

Samtaler med medstuderende om andre skoleformer
En stor del af pædagogikum er også den sociale dimension, hvor vi i pauser, om aftenen og på køreturen til pædagogikum, lærer de andre aspiranter at kende. Det er enormt udviklende at have samtaler om det at være ny lærer, hvordan skoler, ledelse, kolleger, løn og alt muligt andet fungerer rundt omkring i landet. Det er den sociale dimension som klares over middagen eller over en øl om aftenen. Desværre er det også den dimension, som forkortelsen af det fysiske fremmøde har forringet. Men de samtaler er vigtige, særligt fordi de foregår i åbne udogmatiske rum, og når man læser artikler på gymnasieskolen om åbenhed om løn, arbejdsmiljø under pres og bekymringer om fremtidens gymnasium, så er det i disse samtaler, at kimen til fremtidens gymnasium lægges. Og derfor har vi brug for at få det fysiske fremmøde tilbage på pædagogikum, så vi kan have disse samtaler og være med til at påvirke gymnasiet med vores fælles erfaringer om praksis på forskellige skoler. For gymnasieskolen er ikke ens over hele landet, og det spændende påfund, man har gjort i Lemvig, er ikke nødvendigvis kommet til København, endnu, men det er lettere at fortælle om det, når vi mødes med hinanden!