Eksperter: Derfor er kunstneriske fag vigtige

Dannelse, omstillingsparathed, empati og forestillingsevne. Det er noget af det særlige, de kunstneriske fag giver elever i gymnasiet, mener fire eksperter.


Lars Geer Hammershøj, dannelsesforsker.

Det er den mest direkte form for dannelse
“Kunstneriske fag er skabt til dannelse.”

Sådan siger Lars Geer Hammershøj, forsker i uddannelsesvidenskab, dannelse og kreativitet på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

Alle fag bidrager til gymnasiets formål om dannelse, men de kunstneriske fag kan noget særligt, fastslår han.

“Man danner sig ved at møde mange forskellige slags verdener, og det gør man på en mere direkte måde i de kunstneriske fag. Fagene er sanselige og gør det muligt at få erfaringer med, at verden er anderledes og større, end man troede,” siger han.

I drama handler det for eksempel om at udtrykke sig, opleve følelser og sige og gøre ting, man normalt ikke ville. Det er fag, hvor man udvikler sig som menneske, forklarer han.

Dannelse skal være et mål i sig selv, understreger Lars Geer Hammershøj, men på et arbejdsmarked, der er og vil blive mere automatiseret, er der brug for de kompetencer, som robotter ikke besidder. Kompetencer, der blandt andet kræver dannelse, fordi man skal have med mennesker at gøre. For eksempel i form af konflikthåndtering og samarbejde med folk, der er forskellige fra en selv. Derudover skal man være kreativ og kunne skabe noget nyt. Det gør man netop i kunstneriske fag, hvor eleverne skaber og kombinerer ting på nye måder, siger han.


Kathrine Weicker, virksomhedskonsulent.

Erhvervslivet vil have kreative medarbejdere
Der er penge og vækst i mode, design, gaming og film. De kreative erhverv omsætter for 234 milliarder kroner i Danmark, og det er de kreative og innovative kompetencer, som vi skal konkurrere på, fortæller Kathrine Weicker, der er ekstern lektor på CBS og konsulent i Erhvervshus Hovedstaden, hvor hun har fokus på forretningsudvikling af kreative virksomheder.

Hun nævner, at det vækstteam af erhvervsledere, som den forrige regering nedsatte i 2018, har anbefalet, at man styrker de kunstneriske og kreative kompetencer – ligesom det er sket med de naturvidenskabelige, matematiske og tekniske kompetencer (STEM) – for at styrke de kreative erhvervs vækstmuligheder.

Men det er ikke kun de kreative erhverv, der har brug for medarbejdere med kreative og innovative kompetencer. Det gælder for erhvervslivet generelt, fastslår Kathrine Weicker.

“Verden er i konstant forandring, så medarbejdere og virksomheder skal kunne tilpasse sig hurtigere. Med kreative kompetencer står man stærkere, fordi man ikke er bange for at arbejde med det, der er uforudsigeligt. Erhvervslivet vil have, at vi er mere ‘robuste’ til at håndtere det uforudsigelige,” siger hun.

Det er vigtigt, at eleverne lærer flere forskellige tilgange. Her spiller de kunstneriske fag en essentiel rolle, fordi de kan noget andet end dansk og matematik, samtidig med at de har fokus på den kreative proces, siger hun.

“Det er vigtigt, at man kan se flere vinkler og veje til målet og holde alle muligheder åbne. Man må ikke blive for fastlåst i sin tænkning.”


Lene Tanggaard, kreativitetsforsker.

Eleverne får trænet deres empati
De færdigheder, man lærer i kunstneriske fag, er vigtige for samfundets sammenhængskraft og udvikling, siger Lene Tanggaard. Hun er forsker i kreativitet og læring på Aalborg Universitet og rektor på Designskolen Kolding.

“Det æstetiske og sanselige får mennesket til at ville noget. Her spiller de kunstneriske fag en stor rolle,” fortæller Lene Tanggaard.

Hun giver et eksempel: Vi ved, at vi skal leve mere bæredygtigt, men de tekniske løsninger er ikke nok alene. Der er brug for, at folk også bevæger sig hen imod løsningerne. Kunstens sanselighed og æstetik kan være med til at flytte os, fortæller hun.

Kunstneriske fag spiller også en rolle for elevers empati, og det er en forudsætning for vores demokrati, fordi empati gør os i stand til at indgå i fællesskaber, forklarer Lene Tanggaard.

“Når vi fortolker og analyserer et kunstværk, et musikstykke eller en tekst, har vi brug for en mængde empati for at forbinde os med hovedpersonen, hovedpersonens tanker eller kunstnerens formål. Det træner elevernes empati,” siger hun.

Hun understreger, at gymnasiets andre fag også indeholder nogle af disse aspekter, men det bliver dyrket mere eksplicit i de kunstneriske fag.

Lene Tanggaard mener, at det desuden er vigtigt, at gymnasiet løfter den faglighed, som elever, der vil tage en kunstnerisk uddannelse, får brug for.

“Det betyder meget for, hvad vi kan med vores studerende.”


Kjeld Fredens, hjerneforsker.

Eleverne får hænderne op af lommen
Meningsfuld læring er proaktiv. Og det er den i høj grad i de kunstneriske fag, fortæller hjerneforsker Kjeld Fredens, der holder foredrag om blandt andet kreativitet og læring.

“I kunstneriske aktiviteter er hele mennesket med. Du kan ikke lave kunst uden at få hænderne op af lommen, hvorimod man i andre fag ofte bare bruger hovedet,” siger han og uddyber:

“I de kunstneriske fag kommer hjernens pandelapper for alvor i sving. Ofte har opgaverne ikke en fast løsning, men fordrer en kreativ forestillingsevne.”

Han fortæller, at elever i de kunstneriske fag blandt andet udvikler vedholdenhed, forestillingsevne og refleksionsevne.

Kjeld Fredens fremhæver et studie fra 2009 med 12.000 amerikanske elever og studerende, der var blevet fulgt i 12 år. Det viste, at elever fra ‘kunst-rige’ skoler, hvor der var mange kunstneriske fag på skemaet, klarede sig bedre end elever fra ‘kunst-fattige’ skoler – både i skolen og som voksne i forhold til blandt andet uddannelse og job.

Han mener, at der bør gives mere plads til kunstneriske fag, hvor eleverne ikke på samme måde som i andre fag bliver målt og vejet.

“Ellers får vi stressede unge, der ikke får mulighed for at udtrykke sig personligt, men som hele tiden skal leve op til de ydre krav.”