Drama i fysiklokalet

Teaterlamperne står som centrum i det næsten tomme lokale. I hænderne har dramaeleverne kvadratiske farvefiltre i klare nuancer, så de kan se igennem dem.

“Den her er fed,” siger en elev, der vil prøve at sætte filtret i lampen for at se, hvad der sker med lyset.

Vi er på Morsø Gymnasium, hvor dramafaget har fået lov til at fylde. Som det eneste gymnasium har Morsø siden 2017 kørt et forsøg med drama A på en studieretning med engelsk A.

Gymnasieskolen har fået lov til at komme med bag kulisserne i dramaklassen 1.d. I dag har eleverne drama og fysik og skal starte på et tværfagligt forløb om lys.

1.d, der består af syv piger, er blevet delt i to hold. En gruppe er i dramakælderen med lærer Peter Balslev Madsen for at lave lyssætning på det teaterstykke,
de er i gang med. De andre er sammen med skolens anden dramalærer, Mette Marie Fuglsang Møller.

Hun forklarer, hvordan de kan bruge farvefiltrene til at lave en lyssætning, som bidrager til historien på scenen. Eleverne Anna, Rikke og Marlene står rundt om hende og følger opmærksomt hendes fingre, der peger på de forskellige farveprøver.

“Eleverne kommer med en passion og en interesse. Det er ikke bare et fag, som de obligatorisk skal have, men et tilvalg. Nogle af dem kommer langvejsfra for at få drama på A-niveau,” fortæller Mette Marie Fuglsang Møller, der har elever fra både Sønderjylland, Sjælland og Tyskland.

Sorte gardiner mørklægger lokalet, da lyset slukkes, og det er kun farven fra teaterlampernes kulørte filtre, der giver lys på det hvide lærred. “Hvad sker der?” spørger Mette Marie Fuglsang Møller, da lampernes blå, grønne og røde farver mødes.

“Der bliver skabt nye farver,” svarer en af pigerne.

Mette Marie Fuglsang Møller stiller sig foran lamperne, der nu kun lyser rødt. “Hvad sker der med farverne, når de rammer mit kostume og mit ansigt?” spørger hun.

“Din kjole bliver mere…”. Anna tøver lidt og overvejer sit svar: “Mere stærk orange.”
“Din hud skifter farve. Det ser drabeligt ud,” tilføjer Rikke, og pigerne griner.

“Se, vi begynder allerede at tolke på farven. Den skaber associationer,” siger Mette Marie Fuglsang Møller.

Imens underviser Peter Balslev Madsen resten af klassen nede i dramakælderen. Vibe, Emma, Laura og Ida øver deres replikker til det stykke, de har lavet lyssætning til. Det er et forhør om en forbrydelse.

“Emma og Vibe, byt lige plads,” kommanderer Laura, der har overblikket over scenen. “Du er høj, så lyset rammer dit ansigt på en anden måde.”

I dramakælderen står stolene i en halvcirkel, og da frokostpausen nærmer sig, sætter de elever, der havde undervisning med Mette Marie Fuglsang Møller, sig som tilskuere til klassekammeraternes stykke.

“Kan I som publikum fornemme, hvad de prøver at gøre med lyset?” spørger Peter Balslev Madsen bagefter.

“Ida står i en rød belysning, mens de andre står i en kold belysning, så man får fornemmelsen af, at Ida har noget med forbrydelsen at gøre,” siger en af pigerne.

Det er langt fra alle elever på studieretningen, der går rundt med en skuespiller i maven. Nogle bruger faget som et kreativt frirum, fortæller dramalærer Mette Marie Fuglsang Møller (i gul kjole).

Faglig synergi
Efter frokost har 1.d fysik sammen med musikklassen. Dem deler dramaklassen alle deres fag med, fordi begge klasser er små. Fysiklærer Olivier Cointe fortsætter lys-forløbet.

Han fortæller eleverne, at lys er bølger og partikler, og at deres hjerne bedrager dem, når de tror, at lyset er hvidt.

“Hvid er alle farver på en gang, og vi ville blive bombarderet med farver, hvis vores hjerne ikke hjalp os,” forklarer fysiklæreren.

Musik er det eneste kunstneriske fag, der med den nyeste gymnasiereform må indgå i studieretninger. Men fem gymnasier, heriblandt Morsø Gymnasium, har fået dispensation fra Børne- og Undervisningsministeriet til at udbyde særlige, lokale studieretninger med drama, billedkunst og mediefag som et forsøg.

På Morsø Gymnasium kan lærerne mærke, at det tværfaglige samarbejde bliver lettere, når faget er en del af en studieretning.

“Der er en synergi mellem fagene, som man kun får, når faget er en del af en studieretning. Ellers skulle jeg samarbejde med tre-fire fysiklærere og sikre mig, at alle var nået til forløbet om lys,” siger Peter Balslev Madsen, der sammen med Mette Marie Fuglsang Møller overværer fysiktimen.

“Eleverne får koblet mere på det samme emne, når der er flere faglige vinkler i spil. Vidensdeling og kreativ udveksling mellem fagene er også nemmere, når fagene kan samarbejde,” siger Mette Marie Fuglsang Møller.

Fysik er ikke det eneste fag, som drama spiller sammen med. Når eleverne spiller græske tragedier og Shakespeare i drama, forstår de det bedre i oldtidskundskab og engelsk, fortæller de to dramalærere. De har også planlagt forløb med mediefag, så dramaeleverne prøver at spille skuespil på film, og mediefagseleverne får dygtige skuespillere at arbejde med.

Fysiklærer Olivier Cointe er glad for samarbejdet med drama. Han ville ikke kunne lave de samme forløb på en anden skole, fortæller han.

Giver mening
Olivier Cointe ruller mørklægningsgardinerne ned og slukker lyset. I grupper laver eleverne en øvelse, der minder om det, nogle af dramaeleverne lavede tidligere på dagen. Med en lampe og en bunke farvefiltre holder de skiftevis et lille stykke karton i alverdens farver hen mod lyset og ser, hvordan farverne påvirker kartonens farve.

Med et fast, koncentreret blik skifter Ida filtret ud med et rødt og holder et nyt stykke karton foran. I gruppen diskuterer de, hvorfor lyset får farven på kartonen til at ændre sig så meget.

“Det giver mening for eleverne, og det hjælper os som lærere med at få eleverne til at indse, at det, de laver i ét fag, kan bruges i et andet,” forklarer Olivier Cointe.

“I fysik laver de forsøg og ser, hvad der kommer ud af det. Det gør vi også i drama, når vi spiller scener på forskellige måder. Der er eksperimenterende tilgange i begge fag,” supplerer Peter Balslev Madsen, imens fysiklæreren nikker bekræftende.

“Jeg ville ikke kunne lave det her forløb på en anden skole,” siger Olivier Cointe og fortæller, at klassen senere i forløbet skal lave forsøg med elektromagnetiske målinger blandt andet med Limfjordsteatrets nye lamper.

Dramaeleverne på Morsø Gymnasium får endnu mere ud af emnerne, når drama samarbejder med et fag som fysik. Det kan lade sig gøre, fordi skolen har en studieretning med drama på A-niveau, fortæller lærerne.

Nye krav
Et af kravene for at få lov til at lave en særlig studieretning er, at man har et ‘særligt uddannelsesmiljø’ eller faglig ekspertise. Morsø Gymnasium samarbejder blandt andet med Limfjordsteatret, der ligger dør om dør med gymnasiet.

Dramalærerne har blandt andet brugt teatret i forbindelse med et forløb om instruktion, der er et af de nye forløb, som drama har fået med A-niveauet. Her fik 2.g- og 3.g-klasserne lov til at kigge Gitta Malling, der er leder af Limfjordsteatret, over skulderen, da hun instruerede teatrets juleforestilling.

Til sommer kan de første elever desuden komme op i skriftligt drama. Trækker de den eksamen, kan de vælge at lave en realisationsanalyse, hvor de på baggrund af en tekst skal beskrive, hvordan den skal spilles og opsættes. De kan også vælge en forestillingsanalyse. Her skal de analysere et klip fra en forestilling. Det er Peter Balslev Madsen, der i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet har defineret opgaverne.

Fire andre gymnasier har forsøg med kunstneriske fag på studieretninger. Gefion Gymnasium i København har billedkunst A sammen med engelsk A og samfundsfag A, mens Hvidovre Gymnasium og Ørestad Gymnasium har mediefag A i kombination med engelsk A. Århus Statsgymnasium blev i december godkendt til studieretningen engelsk A, mediefag A/B og billedkunst A/B.