Gymnasieskolen 2020 01 Kunstneriske fag

Faglige foreninger: De kunstneriske fag er blevet degraderet

Gymnasiernes nye struktur med fagbindinger og færre studieretninger har begrænset de kunstneriske fag. Tværfagligt samarbejde og oprettelse af hold på B-niveau er blevet sværere, mener de faglige foreninger.

De kunstneriske fag har ikke længere den samme plads i gymnasiet som før gymnasiereformen, der blev indført i 2017. Det fortæller formændene for de faglige foreninger for drama, mediefag, billedkunst, design/arkitektur og musik.

“Vi har strukturen imod os. Det er svært for nogle elever at vælge faget på B-niveau, og vi opfatter tabet af studieretninger som en degradering af faget,” fortæller Line Højgaard Porse, der er formand for Billedkunst- og Designlærerforeningen.

Den holdning deler de faglige foreninger for mediefag og drama. De kalder det en "strukturel degradering" af de kunstneriske fag.

Med gymnasiereformen ønskede politikerne blandt andet at styrke naturvidenskab og matematik. Det blev indført, at næsten alle stx-elever skal have matematik på mindst B-niveau og hæve et naturvidenskabeligt fag til mindst B-niveau. Medmindre man har tre eller flere fremmedsprog.

Det betyder, at de fleste elever har to frie valg fordelt på 2.g og 3.g. Eleverne er også afhængige af, at der er nok ansøgere, så skolerne opretter holdene.

Vi opfatter tabet af studieretninger som en degradering af faget.

Line Højgaard Porse, formand
Billedkunst- og Designlærerforeningen

Om det betyder, at der reelt bliver oprettet færre kunstneriske valghold på B-niveau, vil først kunne ses til sommer. Men det er de faglige foreningers klare oplevelse, at det er blevet sværere at oprette holdene.

“Musik B har det virkelig sløjt, fordi muligheden for at vælge det er meget begrænset. Vi er i for skarp konkurrence med de andre valgfag, fordi der er få valgblokke,” siger formand for Gymnasieskolernes Musiklærerforening Søren Hein Christiansen.

“Selvom vi oplever en kæmpe interesse på C-niveau og udbyder mediefag på B-niveau, er der ikke ret mange, der vælger det,” fortæller formanden for Medielærerforeningen f​or de gymnasiale uddannelser, Mette Wolfhagen Linnebjerg.

De kunstneriske fag er jo ikke adgangsgivende til de videregående uddannelser. Giver det så ikke god mening, at elever nedprioriterer dem til fordel for andet?

“Jo, men man går ikke udelukkende i gymnasiet for at have fag, der giver adgang til en videregående uddannelse. Man går her også for at blive et almendannet menneske,” siger Mette Wolfhagen Linnebjerg.

På stx er et kunstnerisk fag på C-niveau i 1.g obligatorisk. Gymnasieeleverne skal derfor, afhængigt af hvad skolen udbyder, vælge enten musik, mediefag, drama, billedkunst eller design/arkitektur.

Svært samarbejde
Med den seneste gymnasiereform blev studieretningerne på stx skåret ned til 18 for at gøre det lettere for eleverne at overskue.

Musik er det eneste kunstneriske fag, der kan indgå i studieretninger. Dog har fem skoler fået dispensation til at oprette studieretninger med drama, billedkunst og mediefag.

Netop muligheden for at være en del af en studieretning savner lærerne i de kunstneriske fag, lyder det fra de faglige foreninger. Mette Wolfhagen Linnebjerg mener ikke, at det direkte påvirker faget negativt, men det betyder noget, at fagene ikke har adgang til studieretninger på lige fod med andre fag.

“Det sender et ærgerligt signal om, at vi ikke bliver taget lige så alvorligt som de andre ‘rigtige’ fag,” siger hun.

Ifølge de faglige foreninger går det ud over det tværfaglige samarbejde, når man ikke er en del af en studieretning.

“Når man er på en studieretning, kan man arbejde mere projektorienteret og tværfagligt. Man kan lave kreative produktioner, der for eksempel behandler klimakrisen, som eleverne også arbejder med i samfundsfag,” forklarer Maria Mellergaard Nielsen, der er formand for Dramatiklærerforeningen.

Det bliver også svært for de øvrige fag at samarbejde med de kunstneriske fag, når de ikke er en del af studieretningerne.
Når man sidder med elever fra flere forskellige klasser, er det ikke så oplagt at inddrage eksempelvis billedkunst eller mediefag, hvis kun en mindre del af eleverne har faget.

Det sender et ærgerligt signal om, at vi ikke bliver taget lige så alvorligt som de andre ‘rigtige’ fag.

Mette Wolfhagen Linnebjerg, formand
Medielærerforeningen f​or de gymnasiale uddannelser

Blandede hold er også en udfordring, fordi eleverne ikke kender hinanden lige så godt, som hvis faget er en del af en studieretning, og hele klassen har faget, fortæller Line Højgaard Porse.

“Det er særligt vigtigt, at man får etableret et velfungerende og trygt klasserum, når man arbejder kreativt. Eleverne sætter sig selv på spil, når de viser deres processer frem for de andre i klassen,” forklarer hun.

Stor nedgang
Allerede med gymnasiereformen i 2005 skete der ændringer for musik og billedkunst, fordi de ikke længere var obligatoriske. Det har haft stor betydning for musik på B-niveau, at eleverne nu har flere kunstneriske fag at vælge imellem, fortæller Søren Hein Christiansen.

“Det har mere eller mindre slået musik B ihjel, fordi det er en mindre gruppe, som vi kan rekruttere fra, når færre har haft musik på C-niveau i 1.g,” fortæller musiklærerformanden.

I dag er det de færreste stx-elever, der har to kunstneriske fag. Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) havde 90 procent af studenterne fra stx to kunstneriske fag i 2006. I dag er det tal nede på under én procent.

“Vi oplever, at flere elever gerne vil have både billedkunst og design, og sikkert også mediefag og musik, hvis de kunne. Men vi har ikke studieretningerne, der ville kunne gøre det muligt,” siger Line Højgaard Porse.

Det har mere eller mindre slået musik B ihjel.

Søren Hein Christiansen, formand
Gymnasieskolernes Musiklærerforening

Både Dramatiklærerforeningen og Billedkunst- og Designlærerforeningen er til gengæld begejstrede over, at de kunstneriske fag nu kan bruges i SSO/SRP, da man må have et C-niveau fag med. Det styrker fagenes status, mener de.

De faglige foreninger er også glade for de nye læreplaner, som ligeledes har styrket fagene. For eksempel er mediefag blevet tilpasset den nye medievirkelighed med andre medier end film og tv, mens det i drama nu er et krav, at hele eksamenen er i grupper. Tidligere var dette valgfrit.

De forstår dog ikke, hvorfor deres fag skal fylde mindre, når et af politikernes mål med reformen var at styrke elevernes innovative kompetencer.

“Innovative kompetencer er dramafagets DNA, fordi eleverne skaber et kreativt produkt, som de efterfølgende forholder sig kritisk til. Vores fag kan virkelig bidrage til reformen, og derfor ærgrer det os, at mange elever ikke kan vælge det,” fortæller Maria Mellergaard Nielsen.