Der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet i uddannelse
I undervisningssektoren har mine kolleger og jeg længe ment, at der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet i uddannelse. Det har vi lærere nok altid ment, men vi har sagt eller tænkt det mange gange de seneste i ti år hvis ikke længere. For 2023 markerer præcis tiåret for lovindgrebet mod lærerne, der fjernede de lovbestemmelser, der sikrede lærerne en vis mængde tid til at forberede undervisningen. Forberedelsestiden som et krav for en lærer er væk i dag. I årene op til reformen og alle år efter reformen har lærerne advaret politikerne om, at konsekvenserne vil blive fatale for det faglige og sociale niveau i uddannelsessektoren, hvis ikke lærerne har tilstrækkelig eller bare nogen tid til at forberede undervisningen.
Men de ansvarlige politikere hørte ikke efter. Reformen blev gennemført med et lovindgreb på grundskoleniveau, og selvom 85% af lærerne på ungdomsuddannelserne stemte nej til OK13, stemte et flertal af akademikere overenskomsten hjem. Lærerne ville ikke acceptere de ringere arbejdsforhold, da de mente, der var en sammenhæng mellem pris og kvalitet.
Politikerne hørte stadig ikke efter i 2020, da Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE) i en rapport konkluderede, at ”Folkeskolereformen har hverken løftet faglighed eller trivsel”. Politikerne var ude og sige, at de skam var alt for tidligt at vurdere en så gennemgribende reform (Minister: Vi vidste, reformen ville tage tid – Konservative: Vrøvl). De ville ikke anerkende, at tvungen inklusion, længere skoledage med mere uforberedt undervisning samt lidt til ingen tid til at rette skriftlige opgaver har en negativ effekt på uddannelse, altså at der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet i uddannelse.
Jeg håber, politikerne snart vil begynde at ændre deres holdning og igen investere i uddannelse.
Senest har den internationale læseundersøgelse (PIRLS) så her i 2023 undersøgt det faglige niveau blandt 4.-klasselever landet over, og tallene er bekymrende. De danske skoleelevers læsescore er det dårligste nogensinde for de danske elever, siden Danmark første gang deltog i 2006. Det dårligste. Altså elever, der aldrig har oplevet andet end den folkeskolereform, der med daværende børne-og undervisningsminister Christine Antorinis ord skulle sikre: ”Vi får nu en endnu bedre skole for alle børn.” Alle undersøgelser siden 2013, hvor man hvert år sparer milliarder på uddannelse tyder altså på, at der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet i uddannelse.
Og når fagligt svagere elever en dag afslutter grundskolen, søger mange af disse elever over i vores andedam på ungdomsuddannelserne, hvor der ikke overraskende også er blevet sparet på uddannelse. Vi giver alt andet lige danske skoleelever bredt et langt værre tilbud end deres forældres, når vi ikke anerkender sammenhængen mellem pris og kvalitet i uddannelse. Jeg håber, politikerne snart vil begynde at ændre deres holdning og igen investere i uddannelse, så eleverne møder en undervisning, hvor lærerne har mere tid og overskud til at levere den kvalitetsundervisning, de er uddannet til at levere.
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode