
Demokratisk underskud i GL? Hhx er ikke tilstrækkeligt repræsenteret i GL!
Forestil jer en fagforening, hvor kun flertallets stemmer bliver hørt – de rige, som værner om deres privilegier og sikrer deres egne interesser. I en sådan fagforening bliver mindretallets behov og udfordringer overset og ignoreret. De efterlades uden en stemme, uden nogen til at repræsentere deres unikke perspektiver og erfaringer. Sådan ved jeg godt, at virkeligheden ikke er i GL, hvor man har arbejdet hårdt på at adressere de problemer, som især de erhvervsgymnasiale lærere oplever i hverdagen. Men vi er nødt til at se i øjnene, at alt for mange lærere på det erhvervsgymnasiale område netop har den følelse af at være svigtet og overset, og det skal vi i den grad tage alvorligt.
Selvom hhx udgør et mindretal i GL, repræsenterer vi en betydelig del af vores uddannelsessystem med en særlig merkantil og erhvervsrettet profil. Det er vigtigt, at vi har en tydelig stemme i vores fagforening, og det kræver også den rette repræsentation. Netop derfor er det vigtigt, at der sidder en person med erfaring, viden og indsigt, som kan råbe op om netop de problemer, som er særlige for hhx.
Det generelle billede i GL er desværre noget andet. Der er reserveret pladser til det erhvervsgymnasiale område i flere af GL’s udvalg, og der bliver normalt også valgt ca. to personer ind i GL’s hovedbestyrelse til hvert valg, som har erhvervsgymnasial baggrund. Desværre har vi set, at der har været en markant overrepræsentation af repræsentanter for htx. Jeg skal være den sidste til at sige, at der er noget forkert i det, for htx har bestemt sine vigtige kampe at kæmpe i øjeblikket. Men vi er nødt til at indse, at vi har et grundlæggende problem, når vi på hhx er dårligt repræsenteret, og måske skal en årsag til medlemmernes oplevelse af GL findes her? For det er ikke kun problematisk internt i GL, men også eksternt i forhold til at tale medlemmernes sag uddannelsespolitisk. Dette er særligt vigtigt i en tid, hvor uddannelsespolitikken er i opbrud, og der skal trædes nye uddannelsespolitiske stier.
For vi, der arbejder på hhx og generelt på erhvervsgymnasierne, har en særlig evne til at bygge bro mellem praksis og teori. Vores unikke DNA kombinerer erhvervsfaglige og akademiske kompetencer, hvilket giver os en særlig styrke i uddannelsesverdenen. Særligt i en tid med store uddannelsespolitiske opbrud er det vigtigere end nogensinde før, at vi i GL har en bred gymnasial repræsentation. For vi på hhx har en viden, indsigt og erfaring, som ikke repræsenteres gennem de andre skoleformer.
Lad os arbejde sammen for at sikre en stærk hhx-repræsentation ved at bruge vores stemme til hovedbestyrelsesvalget.
Et centralt punkt er løn og ansættelsesforhold. Det er velkendt, at vi på hhx og htx halter bagud i forhold til løn sammenlignet med vores kollegaer på stx – der bliver generelt betragtet udbetalt for lidt lokalløn på erhvervsgymnasierne. Når arbejdsbyrden ikke er tilsvarende mindre, så er det svært at forsvare denne forskel. Udfordringen er dog kompleks, og der findes desværre ingen hurtig løsning. På erhvervsgymnasierne er der flere aktører som IDA og DJØF, og der er ikke samme åbenhed i forhold til løn. Rammevilkårene for lokalløn er væsentligt forskellige mellem stx og erhvervsgymnasierne. Men med udfordringerne belyst, er det tid til at trække i arbejdstøjet og kæmpe for bedre løn- og ansættelsesvilkår på erhvervsgymnasierne! Men en start er, at GL ser det som en væsentlig mærkesag, for hvor der er vilje, er der vej. For at citere Storm P: ”Intet kommer af ingenting – bortset fra lommeuld”.
Lad os arbejde sammen for at sikre en stærk hhx-repræsentation ved at bruge vores stemme til hovedbestyrelsesvalget. Kun på den måde kan vi skabe et stærkt og inkluderende uddannelsesfællesskab på tværs af bogstavkombinationer.
Kommentar til indlægget
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Hej Maria.
Jeg sidder i dag som HHX-repræsentant i GLs hovedbestyrelse og vil gerne udfordre det narrativ, som du præsenterer i dit indlæg. Måske jeg bedst kan gøre det ved at give faktuelle oplysninger om vores repræsentantion.
I dag sidder vi én repræsentant fra HTX og én fra HHX i hovedbestyrelsen. Erhvervsgymnasiale medlemmer af GL udgør ca 17% af den samlede medlemsskare. Vi kunne fylde væsentligt mere, men som du selv nævner, har vi en del lærere på vores skoler, som er medlem af andre fagforeninger. Det er en udfordring.
Jeg står selv i spidsen for ét af tre udvalg under hovedbestyrelsen (hvis vi ikke medtager netværksudvalget, som har et forretningsudvalg og en skiftende mødeledelse), og jeg var også ét af tre medlemmer af forhandlingsudvalget til OK24. Her er HHX altså fint repræsenteret ift. vores volumen. I udvalgene er begge skoleformer repræsenteret med menige medlemmer, som du også nævner.
Dertil kommer, at vi har netværkspersoner i de erhvervsgymnasiale netværk fra både HHX og HTX med et flertal af HTX-repræsentanter, men netværkene vælger selv, hvem de vil udpege, så det afspejler en demokratisk beslutning og er altså ikke et udtryk for, at vi er bevidst underrepræsenterede af GL.
Vi har naturligvis også tillidsrepræsentanter fra stort set alle landets erhvervsgymnasier, som deltager aktivt og stemmer i repræsentantskabet, hvor de kan påvirke fx overenskomstkrav. Da de erhvervsgymnasiale TR deltager på vegne af deres skoler (afdelinger), er HHX på den måde repræsenteret proportionelt ift. EUX og HTX.
Det er ikke svært at se vores interesser afspejlet i overenskomstkravene (hvor vi fik total opbakning, så også fra HHX https://gymnasieskolen.dk/articles/total-opbakning-til-ok-krav), og det er heller ikke min oplevelse igennem mine mange år i foreningen, at erhvervsgymnasiale lærere (eller andre skoleformer) forfordeles. Fx har vi i de sidste par år kanaliseret ressourcer til et større lønprojekt, der skal styrke den lokale løndannelse på erhvervsgymnasierne, og som ruller ud til medlemmerne her i foråret.
Utilfredsheden på erhvervsgymnasierne er helt legitim, og den bunder i reelle udfordringer på løn og arbejdstid. Nogle af disse problemer har rod i overenskomstforskelle, men langt de fleste har mere at gøre med det lokale og strukturelle niveau i form af bestyrelsessammensætning, udfordringer med organisering mellem mange grupper på B- siden, en topledelse langt fra gymnasievirkeligheden og dennes modvilje mod at udmønte lokalløn og anvende alle de politisk allokerede taxameterkroner på gymnasieafdelingene.
Jeg mener, at vi skaber flest resultater for HHX-lærerne ved at stille os solidarisk i sektoren, og jeg står gerne på mål for, at jeg rent faktisk også oplever den solidaritet gengældt af repræsentanter fra andre skoleformer.
I de kommende år vil hele uddannelseslandskabet med al sandsynlighed se anderledes ud, og så vil både repræsentationsspørgsmålet og behovet for at stå sammen om at opnå fælles bedste løn- og arbejdsforhold blive centralt for os som organisation.
Mvh. Anne Sophie Huus Pedersen