Total opbakning til OK-krav

Det var overstået så hurtigt, at medlemmerne kunne bruge den overskydende tid inden frokost ude i det spirende forårsvejr eller i løse samtaler i korridorerne, da GL’s repræsentantskab tirsdag formiddag samledes i Kolding Teater for at vedtage organisationens krav til de kommende overenskomstforhandlinger, OK 26, der skal finde sted næste vinter.

Forkvinde for GL’s overenskomstudvalg, Anne Sophie Huus Pedersen, præsenterede kravene, der blandt andet er blevet til på baggrund af en række medlemsmøder i vinterens løb rundt omkring i landet.

Hun kunne berette om et bagtæppe med på den ene side en mere stabil økonomi end ved seneste forhandlinger og en inflation, der har artet sig – men på den anden side en mere usikker verden, der måske kræver nogle omprioriteringer i samfundet.

”Men vi skal alligevel lytte til vores medlemmers krav og behov. Arbejdstid er en af hovedinteresserne, og vi følger her det spor, vi har lagt fra de foregående forhandlinger. Det peger på kollektive forbedringer og værn som modsvar til det arbejdspres, vi oplever,” lød det fra Anne Sophie Huus Pedersen, som også betonede løn som et vigtigt tema – også for modparten.

”Vi vil arbejde for, at der ikke skal aftales en større del af lønnen ved lokale aftaler. Det ser desværre ud til, at det kan blive et af hovedkravene fra arbejdsgiver. Det er vigtigt for GL at sikre medlemmernes realløn. Vi vil kræve en udmøntningsgaranti i den lokale løndannelse,” sagde overenskomstforkvinden blandt andet og nævnte i forlængelse åbenhed om lønnen som vigtig for at give tillidsrepræsentanterne et ordentligt mandat og ikke lade den enkelte i stikken.

Også den svære balance mellem arbejde og privatliv fik nogle ord med på vejen. Det, forklarede Anne Sophie Huus Pedersen, er et problem, der ligeledes gælder de andre akademikergrupper. Imidlertid er det svært at finde dokumentation for problemet, som arbejdsgiver vil acceptere. Vi ser en styrke i at koble diskussionen til lovgivningen om psykisk arbejdsmiljø som et vigtigt supplement.

”Vi fastholder, at kollektive værnsregler er vejen frem. Der skal være god sammenhæng mellem opgaver og tid.”

Blandt de øvrige krav (se faktaboks) blev bedre vilkår for de efterhånden mange deltidsansatte og behovet for mere tryghed i ansættelsen bragt på bane.

”På medlemsmøderne er ønsket om seniorordninger blevet nævnt oftere end tidligere – og det er i øvrigt helt i tråd med AC’s generelle krav om øget fleksibilitet. I det hele taget er kravene meget tæt på oplevelserne på medlemsmøderne,” fortalte Anne Sophie Huus Pedersen.

Den efterfølgende – begrænsede – debat handlede fortrinsvis om løn og fleksibilitet. Sidstnævnte punkt, hvortil to tilføjelser til kravslisten blev nedstemt, kunne fremstamme en smule uenighed. Formentlig ikke med baggrund i, at de fleste ikke kan se perspektivet i øget fleksibilitet, men der blev udtrykt en frygt for, at det i stedet kan blive et splittende element senere hen, ligesom en enkelt pegede på vigtigheden af at huske, at jo flere ting, man sætter i værk, jo flere udgifter til administration følger med – men indtægtspuljen øges ikke.

GL-formand Tomas Kepler rundede af med en forsikring om, at de andre AC-organisationer heller ikke ligefrem er vilde med, at flere midler lægges over i lokale forhandlinger.

Kort efter kunne han i øvrigt sige tak for den entydige opbakning til kravspakken, som blev vedtaget af repræsentantskabet uden stemmer imod.

Også klar tilslutning til forhandlingsaftalen
Repræsentantskabet skulle på mødet dernæst tage stilling til forhandlingsaftalen med de andre akademikerorganisationer i AC-fællesskabet.

”En tilslutning, som hovedbestyrelsen anbefaler, betyder, at vi laver en aftale med AC om, at vi står last og brast i forhandlingerne. Vi har hinandens ryg, men vi har ikke frie hænder til at gøre fuldstændig, som vi vil. Så det er også en afgivelse af suverænitet,” forklarede GL-næstformand Anders Frikke.

Det betyder imidlertid ikke, at GL’s krav forsvinder, men bliver tilpasset den generelle forhandlingsaftale og bliver formuleret gennem en ”tragt” sammen med de andre organisationers krav, sagde han videre.

Også tilslutningen til forhandlingsaftalen blev vedtaget uden debat eller nogen stemmer imod (en enkelt var dog hverken for eller imod).

Endelig skulle repræsentantskabet som sidste punkt inden den indledningsvis nævnte frokost, som på dette tidspunkt endnu var overraskende langt væk, tage stilling til en ændring af reservefondsvedtægterne. Det handlede ikke direkte om overenskomstforhandlingerne – men så alligevel; det er jo reservefonden, der i tilfælde af konflikt skal sørge for medlemmernes underhold. Det er GL’s pengetank, som Anders Frikke sagde.

”De nuværende vedtægter er formuleret i 1954. Der er som sådan ikke noget galt med dem, men de er utidssvarende sprogligt set. Der er kommet nogle tilføjelser, men der er ingen sammenskrivning af, hvad fondens rolle egentlig er. Så primært er der tale om en kraftig opdatering af formuleringerne, men i praksis er det samme indhold, men med tilføjelserne og fondens formål præciseret.”

Ændringerne blev vedtaget uden debat og med to stemmer imod.