Brug af AI i gymnasiet og hf – især i de naturvidenskabelige fag

Jeg læste med stor interesse artiklen i Gymnasieskolen uge 23 om, hvordan elever lærer med AI.
Vi slipper ikke for at forholde os til AI i skolen. Eleverne kender og bruger det allerede i folkeskolen – og det vil få en stor betydning for rigtig mange jobs i fremtiden. Derfor synes jeg det er rigtig godt at Gymnasieskolen bringer artikler om emnet.

Jeg var dog ikke specielt imponeret af de bidrag, der kom fra de tre eksperter i den ovennævnte artikel. Det var meget lidt konkret og lidet direkte anvendeligt i undervisningen. Derfor vil jeg i dette indlæg prøve at bringe diskussionen lidt videre.

Jeg har det handicap, at jeg er pensioneret og derfor ikke de senere år har brugt eller oplevet AI i undervisningen. Men jeg har i over 10 år son biologi- og geografi-lærer vejledt i udarbejdelsen af rigtig mange SRP og AT opgaver. I den forbindelse har jeg i meget høj grad benyttet internet-søgninger (dog inden at AI rigtig kom på banen). De senere år har jeg undersøgt, hvilke udfordringer og begrænsninger det kan give at arbejde med AI. Det er foregået ved at lave forskellige søgninger på emner, som jeg tidligere har studeret med de ”gammeldags” søgemaskiner.

På den baggrund er jeg overbevist om, at eleverne i gymnasieskolen bør trænes i at bruge AI på en kritisk måde. Det må kunne ske ved alle former for projekter – både de mindre opgaver og de større som SRO og SRP. Jeg mener, at den kritiske tilgang kan søges sikret ved at stille en række krav til de arbejdsprocesser, som eleverne skal udføre.

Eleverne skal lave en rapport om opgaven og i den redegøre for hele deres arbejdsproces. Man kunne f.eks. kræve følgende af dem :

1. Start med at formulere et spørgsmål/problem, som du vil have svar/løsning på – angiv dette i rapporten.
2. Vælg en chatbot, som du vil bruge – angiv hvilken og hvorfor i rapporten.
   Når du stiller spørgsmål til chatbotten – så kræv altid, at den angiver alle de kilder, den har benyttet.
3. Når du får svaret, så find alle de centrale faglige begreber – spørg chatbotten om dem, du ikke forstår, og forklar selv resten. Redegør for begge dele i rapporten.
   Tjek de kilder chatbotten har anvendt og vurder om de er lødige/troværdige (er de f.eks. fra videnskabelige tidsskrifter) – Redegør for dette i rapporten.
4. Overvej om du kan stille spørgsmålene mere præcist for at få et bedre resultat.
   Det er også muligt, at du opdager,, at dit spørgsmål/problem er for omfattende til den opgave, du skal lave. Så må du udvælge et mindre område at undersøge.
   Angiv dine overvejelser og de nye spørgsmål i rapporten.
5. Start forfra med punkt 2).
6. Gør dette indtil du er tilfreds med dit svar/løsning. Redegør for hele forløbet i din rapport.
   Ved sammenskrivningen afsluttes med et svar på spørgsmålet/problemet med tydelig angivelse af de anvendte kilder.

Ovennævnte processer er et indledende forsøg på at konkretisere en kritisk tilgang til AI i undervisningen. De kan og skal selvfølgelig udbygges og forfines efterhånden, som man opnår erfaringer med indholdet af elevernes rapporter. Man kan f.eks. også stille krav om brug af bestemte chatbots og om rapportens omfang i den givne situation.

Som angivet i indledningen er min baggrundserfaring indenfor biologi og geografi. Andre fagområder vil nok have behov for at justere proceskravene til eleverne.
Jeg håber at mit indlæg kan bruges som inspiration til at komme videre i diskussionen om AI i undervisningen.