Visioner fra Finland: ”Gymnasiet skal rejse kloden rundt”

At de finske folkeskoler rangerer højt på internationale testlister, er langtfra nyt. Faktisk har vi danskere for længst vænnet os til, at finnernes skolesystemer ligger i PISA-toppen – oppe i de luftlag, hvor lande som Singapore, Hongkong og Canada også sidder og vinker royalt ned til os andre.

Men parallelt med udviklingen i folkeskolerne trimmes gymnasieuddannelserne også i det ambitiøse system. I hvert fald sker der en masse på projektniveau, ikke mindst i den finske organisation Hundred, som har en målsætning om at blive ”verdens førende inden for uddannelsesinnovation”. Hundred er til dels statsfinansieret, men har også store sponsorer som Nokia bag sig.

På Hundreds hjemmeside finder man et katalog af koncepter, som alle er skræddersyet til lærere og testes løbende i udvalgte skoler. Navnet Hundred er ikke bare staffage; her er 100 udvalgte undervisningsideer fra Finland – og 100 fra resten af verden, og mange af dem er skabt til gymnasielærere.

Globalisering er omdrejningspunkt
Det gælder for eksempel projektet Think Global, en rejsende highschool med base i New York. Eleverne rejser hvert år til fire forskellige lande, hvor de bor og undervises. De indgår direkte i lokalsamfundene og arbejder løsningsorienteret med opgaver, som har betydning for det liv, der leves i det enkelte land.

Høje akademiske standarder og officielle krav er dog også en del af oppakningen. For overhovedet at komme i betragtning til Hundreds onlinekatalog skal ideerne være skalerbare, levedygtige og kunne testes på rigtige skoler, ikke bare på Powerpoints.

Buzzwords som ”globale borgere” er afgørende i mange af projekterne, og netop globalisering er omdrejningspunkt for hele organisationen.

Idémanden bag og den kreative direktør hos Hundred, Saku Tuominen, er særdeles optaget af at gøre uddannelse verdensomspændende:

”Der er så meget, man kan lære uden for de fire vægge, der udgør klasserummet. Hele mit udgangspunkt for at grundlægge Hundred er at globalisere skolen, også gymnasiet. Det er den sidste bastion – alle andre sektorer er globaliseret, mens uddannelser er begrænset til det nationale og regionale og lukkede om sig selv. Think Global er netop et eksempel på, at gymnasieundervisningen ikke foregår i én bygning eller ét land, men i forskellige lande og forskellige virkeligheder,” siger Saku Tuominen, der har arbejdet i 25 år som projektleder og innovatør inden for uddannelse.

Da Gymnasieskolen taler med den finske entreprenør, er han i Mexico for at udbrede sine visioner og finde nye ideer til Hundred. For få måneder siden var han på ”innovation-tour” i blandt andet Kina, Singapore, Kuala Lumpur, Danmark og Bulgarien.

Livet efter skolen
Den finske platform er tilrettelagt, så lærere fra hele verden kan klikke ind og plukke præcis de ideer, der tiltaler dem. En idé fra Bulgarien bliver pakket og præsenteret på hjemmesiden, så en gymnasielærer i Finland eller Danmark kan forstå principperne og blive inspireret.

Det handler om at dele ud af erfaringer. Gratis og kun med det formål at sprede visioner om ny læring til alle afkroge af kloden.

”Som skolesystemerne er indrettet nu, sker det for sjældent, at eleverne lærer om ægte mennesker og ægte problemer. Vi skal redesigne uddannelsesprogrammerne, så de fremmer kreativitet, samarbejde og kommunikation med resten af verden, og de unge dermed forberedes på fremtidens krav,” lyder motivationen i en af Hundreds projektbeskrivelser.

Det er magtpåliggende for Saku Tuo­minen, at børn og unge lærer at begå sig i det moderne samfund, et teknologisk samfund, som på én gang er fragmenteret og bundet sammen af store netværk. Fremtidens generationer vil opleve, at verden bliver større og mere uoverskuelig, og samtidig vil man via internettet komme tæt på andre lande og befolkninger så nemt som ingenting. Det er både skræmmende og fascinerende, men vigtigst af alt: Unge skal klædes på til udfordringerne. Det er lige så meget livet efter skolen, der er på spil:

”Den ideelle uddannelse fokuserer på resten af tilværelsen, den skaber mennesker, som ønsker at lære, al den tid de går rundt på jorden,” siger Saku Tuominen, der er kendt for at kritisere politikere over hele verden for at begrænse læreres autonomi og demotivere dem.

Langsomme beslutningsprocesser bremser for udvikling i gymnasierne, mener han.

Han tilføjer:

”Akademiske færdigheder er ikke nok for fremtidens voksne. Det er bare én model, ét menneskesyn. I Finland forsøger vi at fremelske en mere holistisk læringsvej.”

Den finske entusiast er derfor særligt glad for projektet 5 Areas of Development, der ruster unge i Bhutan til livet i et meget rigidt samfund med konservative holdninger til uddannelse. 5 Areas of Development værner om mentale værdier og kropslig udvikling, noget, som de færreste undervisere i Bhutan beskæftiger sig med.

I samme stil – og alligevel langt derfra – ses den finske Hundred-idé So You Think You Can Muuve, hvor balletdansere fra nationalscenen underviser elever i kropsbevidsthed.

To initiativer fra hver sin del af verden, men med samme fikspunkt: Unge mennesker skal lære med sjælen og kroppen.

Virtuelt entreprenør-studie
Dermed er dog ikke sagt, at Hundreds metoder udelukkende er fokuseret på ”bløde værdier”. Langtfra. En af de mest progressive ideer er Startup High School, et finsk initiativ, som vil gøre gymnasieelever til strømlinede iværksættere inden for felter, de er passionerede omkring. Håbet er, at de studerende allerede i en tidlig alder kan lægge en professionel plan for at starte et firma op eller forfølge andre entreprenørdrømme.

Der findes allerede flere gymnasier i Finland, hvor man kan uddanne sig inden for specifikke områder, for eksempel musik, kunst og sport, men Startup High School er en onlineplatform, som tilbyder virtuelle entreprenørstudier til alle. I efteråret 2017 går flere finske gymnasier i gang med programmet, som bliver en overbygning på de eksisterende uddannelsesforløb.

Det betyder, at eleverne blandt andet kan specialisere sig i, hvordan erhvervslivet fungerer, eller hvordan en ngo-organisation opererer – afhængigt af hvad deres ønsker til fremtidens arbejdsliv er.

”Skoleeleverne får dermed mulighed for at lære færdigheder og opbygge professionelle netværk inden for et hvilket som helst område,” står der i projektets præsentation.

En anden model er en gymnasieuddannelse, der giver de studerende sort bælte i digitale og teknologiske færdigheder. Mehackit hedder en af de skarpeste ideer i den kategori.

På Hundred.org forklares Mehackit således:

”Tusindvis af unge mennesker går hvert år ud af gymnasiet uden erfaringer med udvikling af ny teknologi. Ved at eleverne får muligheden for selv at skabe noget med teknologi, lærer de at se deres egne teknologiske færdigheder på en ny måde.”

I forløbet undervises gymnasieeleverne blandt andet i kodning på kreative måder i deres øjenhøjde. Et af målene er at afmystificere techbranchen, så unge får lyst til at kaste sig ud i denne verden.

Saku Tuominen er klar i spyttet omkring den pædagogiske tilgang til ny teknologi:

”Det er essentielt, at pædagogikken omkring digital læring er gennemarbejdet og på lige så højt niveau som i alle andre sammenhænge. Man kan ikke bare give eleverne iPads, metoderne skal være topprofessionelle, ellers kan det være lige meget. De digitale og tekniske projekter, vi har udvalgt, er pædagogisk stærke, ellers var de ikke på platformen.”

Læs mere på Hundred.org