Viden om ledelse på vej til gymnasier

Hvad vil det sige at være en god leder, når dem, man står i spidsen for, er højtuddannede, selvstændige og kreative gymnasielærere? 
Det skal cand.merc., ph.d. Helle Hein, der er ekstern lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School, bruge de næste to år på at undersøge. Her skal hun stå i spidsen for et forskningsprojekt om ledelse i de gymnasiale uddannelser, som blandt andre Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) står bag.  
Gymnasierne har været gennem en række år med store ændringer, der har forandret både lærere og lederes arbejde. Især gymnasiereformen, men også vejledningsreformen, en ny karakterskala og overgangen til selveje har vendt op og ned på hverdagen ude på skolerne. Samtidig er det i dag en langt større del af en ungdomsårgang, der går i gymnasiet, end tidligere. Det betyder en bredere elevgruppe. 
”Der har været ufatteligt mange ændringer på få år, og de har alle haft direkte indflydelse på gymnasielærernes arbejdsliv. Derfor er der behov for at se på, hvad en god leder bør have særligt fokus på i dag,” siger Helle Hein. 
Gymnasierne har hidtil ikke betragtet ledelse som et selvstændigt fag, påpeger hun.  
”Man har fundet nogle ledere, der gerne ville tage opgaven på sig. Men de har ikke nødvendigvis haft de fornødne kvalifikationer. Forhåbentlig kan det her projekt stille viden til rådighed, som vil opkvalificere ledelseskompetencerne generelt.” 
Det nye projekt er en fortsættelse af rapporten 10 bud på fremtidens attraktive gymnasiale arbejdsplads, som Helle Hein lavede i 2011. Rapporten byggede på interview med lærere og ledere på 13 af de gymnasier, der deltog i GL’s projekt Attraktive Arbejdspladser, og samlede essensen af skolernes erfaringer. 
”Det er nogle af problemfelterne fra dengang, jeg nu dykker mere ned i,” siger Helle Hein, der blandt andet vil kigge nærmere på det faktum, at gymnasielærere er vidensarbejdere, der har en stor fleksibilitet i deres arbejdstid, hvilket gør grænsen mellem arbejde og fritid flydende. 
”Det vil for eksempel være relevant at finde ud af, hvilke krav der skal være til lærerarbejdspladserne på skolen, for at de fungerer for så mange som muligt,” siger hun.

For en højere sag 
Helle Hein skal følge hverdagen på seks-otte gymnasier for at få et indblik i kulturen, samarbejdsformerne og stressfaktorerne. Herefter skal hun arbejde videre med fire af skolerne og lave såkaldte aktionsforskningsforsøg. 
”På hver skole vil vi i fællesskab udpege nogle områder, hvor lærere og ledere skal forsøge at gøre tingene på nye måder. Kan man for eksempel organisere arbejdsdagen på en ny måde? Kan man holde møder på en ny måde? Kan man gøre noget i forhold til den udflydende grænse mellem arbejde og privatliv? De bæredygtige metoder og redskaber, vi forhåbentlig finder frem til, skal siden spredes ud til alle landets gymnasier.” 
Helle Hein har i flere år forsket i motivations- og ledelsesteori. Især i forhold til kreative og højtspecialiserede medarbejdere. Hun har blandt andet udviklet fire motivationsprofiler, som findes inden for enhver profession: Hvor præstationstripperen arbejder for egen vindings skyld, er primadonnaen drevet af stærke værdier og et brændende ønske om at gøre en forskel. Pragmatikeren er den gode, loyale medarbejder, der sætter en ære i at udføre et godt stykke arbejde, men som samtidig vægter en god balance mellem arbejde og fritid højt, og lønmodtageren er oftest en primadonna, der er blevet ramt af frustrationsregression og nu kun er optaget af lønsedlen. 
”Min erfaring er, at rigtig mange, der er højtspecialiserede og tilhører en profession, er primadonnaer. Det gælder også gymnasielærere. De er drevet af en højere sag. De vil gøre en forskel og bidrage med noget, der er meningsfuldt for eleverne. Men en del af dem er blevet ramt af frustrationsregression,” siger Helle Hein og uddyber: 
”Det sker, når de bliver ramt af noget, hvor de føler sig tvunget til at gå på kompromis med den højeste standard.” 
Endnu flere gymnasielærere er med stor sandsynlighed på vej i samme retning, vurderer hun og henviser til de igangværende overenskomstforhandlinger, hvor finansminister Bjarne Corydons hovedkrav på det statslige område er at ”normalisere” lærernes arbejdstidsregler. 
”Resultatet vil blive demotiverede og nøjeregnende lærere, der kun vil arbejde præcis det antal timer, de får løn for.”

Tal om fag og kvalitet 
En god leder set med en primadonnas øjne er ifølge Helle Hein først og fremmest en leder, der værner om faget og den højere sag, og som sørger for, at det er de ting og ikke rammerne, der sætter dagsordenen. 
”Det kan man som leder for eksempel gøre ved at formulere en meningsfuld vision og tale med medarbejderne om fag og kvalitet, og hvad det er for en fælles arbejdsopgave, man har,” forklarer hun.   
Naturligvis er ledelsen nødt til at beskæftige sig med ressourcer, budgetter og strategier samt de beslutninger og krav, der kommer udefra og sætter rammerne. Men det er ikke de ting, man som leder skal tale med en primadonna om. Et fagligt problem skal altid mødes med en faglig dialog – ikke af økonomiske og administrative argumenter, fastslår Helle Hein.  
Netop den information, der går fra ledere til lærere i hverdagen på en skole, er også én af de ting, hun vil se nærmere på i forbindelse med forskningsprojektet. Helle Hein tror, at god ledelse på mange gymnasier vil være lig med et ”skærmende lederskab”, hvor man i vidt omfang skærmer lærerne for netop managementretorik og snak om administration og økonomi.      
”Mange ledere lyder som talende lommeregnere. Men som lærer går du jo ikke på arbejde for at få indsigt i, hvor mange penge der er brugt på viskelædere. Mødes man af en leder, der kun snakker managementsprog, så begynder man som primadonna at tvivle på, om man har deponeret sit kald i de rette hænder.” 
Helle Hein erkender, at primadonnaer kan være besværlige at lede. Men det er en myte, at de ikke kan eller vil ledes. Tværtimod har primadonnaer et stort ledelsesbehov. 
”De har et enormt behov for nogen, der kan inspirere og sætte et højt niveau. De vil have en leder, der kan skabe nogle gode arbejdsvilkår for fagets skyld.” 
Det, der karakteriserer primadonnaerne allermest, er, at deres arbejde skal være meningsfyldt – uanset rammerne, påpeger hun. Og dér har lederen en meget vigtig rolle at spille. 
”Når gymnasierne er pressede, som de er nu, bliver lederen utrolig vigtig i forhold til at give arbejdet mening, og det er en ekstra svær opgave, når rammerne ikke er til det,” siger Helle Hein.