Artikel
Vi skal tage vare på skriftligheden
No image

Vi skal tage vare på skriftligheden

Vi skal tage vare på skriftligheden

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Podcast, film og billeder erstatter oftere de skriftlige afleveringer. Men den går ikke, mener de to dansk­lærere Sissel Worm Glass og Birgitte Darger. For der er stor forskel på et skriftligt og et mundtligt produkt.

Tekst: Malene Romme-Mølby ? Foto: Mike Kollöffel

De forstokkede dansklærere foretrækker bare, at alt stadig skrives med blæk. Det er meldingen, som dansklærerne let får, når de opfordrer til at overveje grundigt, inden elever får lov til at aflevere en podcast i stedet for en skriftlig aflevering.??”Vi er ikke it-forskrækkede. Vi gør bare opmærksom på, at en mundtlig aflevering ikke kan sammenlignes med en skriftlig. Det er to meget forskellige formidlingsformer, og de kan noget helt forskelligt,” siger dansk­lærer Sissel Worm Glass fra Sønderborg Statsskole.??”Vi vil gerne appellere til, at vi kvalificerer debatten om mundtlig aflevering. Vi bør have fokus på, hvad der egner sig til at være skriftligt, og hvad der er bedst mundtligt,” siger Birgitte Darger, dansklærer fra Det Frie Gymnasium. Begge lærere er med i Dansk­lærerforeningens bestyrelse.??Gymnasiereformen satte for alvor fokus på skriftligheden, idet alle fag fik skriftlige forpligtelser. I forhold til nutidens elever er der også blevet større behov for at forbedre de unges skriftlige kompetencer, mener de to dansklærere. Men ikke hvilken som helst skriftlighed. For de unger skriver faktisk hele tiden, men det er oftest kort, pointe- og følelsespræget i sms, på Facebook eller chat.??”De unge mangler at skrive langt, argumenterende, analyserende og komplekst. Hvor det skriftlige også er et tankeredskab og en kognitiv proces,” siger Birgitte Darger. ??Til gengæld er hun ret sikker på, at de unge er gode til at skrive wikier. Rigtig mange elever læser heller ikke de lange formater i fritiden. For kort tid siden udleverede Birgitte Darger en boganmeldelse fra Politiken til sin klasse. Men mange af eleverne havde svært ved at læse og forstå indholdet.?”De fleste unge læser ikke de lange artikler i avisen. Det er de korte netnyheder, som de er vant til,” siger hun.??Skrivning kræver øvelse?De to dansklærere har begge været ude for, at elever har besvaret opgaver ved blot at angive links på nettet til, hvor man kan finde svaret. Sissel Worm Glass har også modtaget en argumentationsanalyse baseret på links-overskrifter. Eleven troede simpelthen, at overskrifterne var dækkende for indholdet. ??”Jeg siger igen og igen, at jeg vil høre deres egne ord fortælle og forklare, hvad de har fundet ud af. Nogle elever tror, at det er nok at dokumentere, at de har fundet svaret,” fortæller Sissel Worm Glass.??Skrivning er et håndværk. Hvis skriftlige afleveringer erstattes af podcast og film, så får eleverne ikke oparbejdet og forbedret deres skriftlige kompetencer, påpeger Birgitte Darger.??I forvejen oplever de to lærere, at der er visse problemer med skriftligheden for eksempel ved Almen Studieforberedelse (AT). Mange elever fokuserer mest på, at de kun skal aflevere tre sider synopsis og ti minutters mundtlig fremlæggelse. De er ikke opmærksomme på, at der er afsat mange ugers timer til forløbet. Birgit Darger beskriver det som modsætningsfyldt, at formatet signalerer korte pointer, men at opgaven og processen derimod signalerer faglig fordybelse.??”I AT ser vi desværre nogle gange noget af det tyndeste rent fagligt for eksempel med to siders synopsis med korte stikord. Det kan godt være, at de kun skal aflevere tre sider, men tanken var jo, at eleven før sin synopsis måske havde skrevet 20 sider blandt andet med undersøgelse og forskellige udkast til problemformulering,” siger Birgitte Darger.??Få tanker bag podcast?De videregående uddannelser kritiserer indimellem også de studerende for at mangle evnen til fordybelse. Uddannelserne savner basal viden hos de studerende og kompetence til at sætte sig ind i større områder og ikke mindst træning i at kunne formidle resultater. Derfor mener de to lærere også, at gymnasiet skal insistere på at lære eleverne at skrive – ikke kun at stave og sætte tegn rigtigt. Men at skrive en sammenhængende argumentation om et komplekst emne, som eleven har undersøgt. Et skrift, der ikke kopierer andres skrift, men anvender læst stof gennem elevens egen behandling og tankeproces. ??Lærerne savner, at der meldes nogle klare retningslinjer ud, når der åbnes op for at aflevere som podcast. De oplever en generel usikkerhed blandt kollegerne om, hvilke krav man stiller til en podcast. I skriftlighedsbilaget står der, at en skriftlig aflevering godt kan være et multimedieprodukt.??”Når det nu står under skriftlige afleveringer, må man antage, at det som minimum skal indeholde noget skrift. Altså podcast OG skrift. Men det, tror jeg, fortolkes forskelligt,” siger Birgit Darger.??Ofte hører de to lærere argumentet: Bag et godt mundtligt oplæg ligger en del skriftligt arbejde. Men de tvivler kraftigt på, at der har været noget særlig skriftligt arbejde bag de podcast, som de har set. ??”De podcast, eleverne afleverer, rummer ofte ikke den kvalitet og refleksion, som den skriftlige besvarelse har. Og der har ikke ligget den samme tankemæssige proces bag,” siger Sissel Worm Glass.??Frygt for plagiat?Rundtomkring på lærerværelserne svirrer rygterne om, at flere og flere forældre enten selv skriver eller hyrer konsulenter til at skrive børnenes skriftlige opgaver. Birgit Darger og Sissel Worm Glass mener, at frygten for, at eleverne ikke selv skriver deres opgaver, har resulteret i en større begejstring over for podcast. For så kan man da se, at det er eleverne selv, der laver det.??”Vi bør nok blive mere konkrete i at definere, hvilken rolle skriftligheden skal have i de forskellige opgaver. Skal den dokumentere, argumentere, formidle eller noget helt fjerde,” siger Birgit Darger. ??For podcast fungerer oftest som dokumentation. Modsætningerne mellem mundtlighed og skriftlighed er dog ikke større, end at de to former med fordel kan støtte op om hinanden med gode resultater. Det kræver blot, at man i dansk reflekterer lidt over det og måske lader sig inspirere af andre fag. Sissel Worm Glass underviser også i dramatik, hvor eleverne under et projekt skal skrive logbog. Hun så gerne, at eleverne blev sat til at føre en form for logbog i forbindelse med podcast.??”Logbogen bliver et tankeredskab, som fastholder tanker og ideer, samtidig med at den dokumenterer udvikling og refleksion,” fortæller hun. ??Hvis podcasten var ledsaget af en form for logbog, ville det højne dens kvalitet. For de to lærere er helt enige om, at nye formidlingsformer kan engagere nogle elevgrupper. Og Sissel Worm Glass og Birgit Darger hilser billeder, lyd og film velkomne.??”Som fagpersoner er vi nødt til at understrege, at podcasten ikke bare kan erstatte en skriftlig proces,” siger Birgit Darger.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater