Artikel
Tryghed skal sikre tosprogede huen
No image

Tryghed skal sikre tosprogede huen

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Selv om Københavns Private Gymnasium udelukkende består af tosprogede elever, er målet i sidste ende at skabe øget integration. Gymnasiet giver ­eleverne ro og tryghed til at få en studentereksamen, mener rektor.

Når man træder ind på Københavns Private Gymnasium på Østerbro, ligner det et helt normalt gymnasium. Der er godt nok ikke lige så mange elever som på andre etablerede gymnasier, men det kommer med årene. Der er dog noget helt anderledes ved gymnasiet. For der bliver ikke kun snakket dansk. Alle gymnasiets elever er tosprogede. Rettere sagt er de tyrkiske og kurdiske.

Tyrkisk som 2. fremmedsprog
Før gymnasiets opstart i 2011 søgte de om dispensation til at måtte undervise i tyrkisk som 2. fremmedsprog. Den dispensation har de som de eneste i landet fået.
Skolens rektor Crilles Bacher er glad for muligheden for at undervise eleverne i tyrkisk. For han mener, at for få tosprogede unge tager en uddannelse. Der er mange barrierer for mange af dem, og de får ikke altid tilstrækkelig opbakning hjemmefra, men det her er en måde at fremme integrationen på og inddrage dem bedre i samfundet, mener han.
”Gymnasiet er en ekstra uddannelsesvej til det samme mål, som andre gymnasier har – nemlig en studentereksamen. Tosprogethed er en ressource hos vores elever, og vi vil gerne forbedre den. Det har de bestemt brug for, for der er mange problemer ved at være tosproget. Og der er mange fordele for samfundet ved at have tosprogede”, siger Crilles Bacher.
Men spørgsmålet er, om eleverne ikke ville blive bedre integreret af at være blandt etsprogede danskere? Det mener Crilles Bacher ikke. Han slår fast, at det trygge læringsmiljø, eleverne kan opleve på Københavns Private Gymnasium, var en af de vigtige faktorer ved at starte gymnasiet.
”Nogle af vores elever vil have det svært på de etablerede gymnasier. Men på vores gymnasium oplever de en anden slags tryghed, end jeg har oplevet på andre gymnasier. For her bliver der ikke stillet spørgsmål til deres baggrund, brugen af tørklæde eller at de ikke drikker øl. Jeg tror, at der er mange tosprogede, som har det bedst med at gå på skoler, hvor der også er etnisk danske elever. Men her er der en gruppe, der synes, at det her er den rigtige skole for dem,” siger Crilles Bacher.

Første 3.g’ere om et år
Opstart er altid en særlig fase, mener gymnasiets rektor, der selv synes, at de er kommet rigtig godt i gang. Da skolen startede i 2011, var det med 60 elever. Det er siden vokset til 130 og kommer ifølge Crilles Bacher til at blive cirka 200, når de for første gang kommer til at have tre årgange af elever efter næste sommerferie.
Og det glæder man sig til på skolen. For efterfølgende vil det også vise sig, om elevernes videre færd i uddannelsessystemet bliver vellykket. Og det vil vise sig, om det har en betydning, at de ikke har oplevet andre kulturer i løbet af deres studieforløb end den tosprogede. For opdelingen findes ikke senere i uddannelsessystemet. Crilles Bacher tror på, at eleverne kan udvikle sig nok til at komme videre og blive en del af de videregående uddannelser.
”Når de skal i gang med en videregående uddannelse, er de blevet hjulpet godt på vej af os. Og de er blevet så voksne og funderede i deres tokulturelle opvækst, at de har fundet deres egen identitet,” siger han.

Lærere skal være vejledere
For at få flere elever godt igennem gymnasiet vil eleverne løbende over deres skoletid få vejledning. Det bliver ikke bare studievejledning, men også en mere personlig vejledning. En af baggrundene for at starte gymnasiet var, at de etablerede gymnasier er for dårlige til at tackle særligt gruppen af tyrkiske unge, som derfor i højere grad falder fra i forhold til andre grupper. Den vejledning skal lærerne stå for.
På gymnasiet, hvor minimum halvdelen af lærerne er tosprogede, er nyuddannede Mustafa Gezen netop blevet ansat. Han underviser i religion og dansk. Han ser frem til rollen som vejleder.
”Jeg glæder mig til at komme lidt tættere på elevernes hverdag. Som personlig vejleder kommer jeg til at kende eleverne bedre, end hvis jeg bare underviste dem, og det tror jeg kommer til at gavne læringen,” siger Mustafa Gezen.
Skolens 17 lærere skal alle fungere som elevernes rollemodeller. Desuden skal de også yde ekstra lektiehjælp til eleverne.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater