TEMA: Generation Krise

Generation krise

Den økonomiske krise fylder dagligt tv-nyhederne. Men påvirker krisen også de unge, og er der krisestemning på ungdoms­uddannelserne? Gymnasieskolen besøger to gymnasier i Varde og Odense og møder en flok krisebevidste unge.

Tekst: Johan Rasmussen og Sisken Laugesen ? Foto: Hung Tien Vu

Odense. Ikke mange kilometer fra det nu lukkede Lindø Skibsværft i Kerteminde Kommune sidder en flok 2.g?ere på Mulernes Legatskole i Odense og lytter til et oplæg om studievalg efter gymnasiet.

?Studievejleder Thomas Gudjonsson fra Studievalg Fyn står i skæret fra sit PowerPoint-show og fortæller og giver gode råd om videregående uddannelser og karrierevalg til 2.g?erne. ?

“I skal jo nok først på pension som 75-årige, så I kommer ikke til at lave det samme i alle årene,” siger han med et smil. ?

På trods af den traditionelle teenagefnisen fra den bageste række er der stor interesse for oplægget, og fingrene ryger med jævne mellemrum i vejret for at få svar på alt fra studier i udlandet til, om man kan forbedre sit gennemsnit efter gymnasiet. ?

De mange spørgsmål får oplægget til at gå over tiden, og selv derefter bliver studievejlederen omringet af en flok spørgelystne elever. ?

“De unge virker klart mere målrettede og mere fokuserede på at tage en lang uddannelse end for få år siden. Før krisen var de også fokuserede, men der var flere, som tog det afslappet og sagde, vi finder nok på noget. De kunne også se, at flere kunne klare sig uden en uddannelse, sådan er det ikke i dag,” siger Thomas Gudjonsson, da han endelig får tid til at snakke med Gymnasieskolen. ?På trods af krisen er han optimistisk på de unges vegne. ?

“Jeg tænker tit, at de unge i dag er mere selvreflekterende, mere intelligente og humoristiske, end vi var, da jeg gik i gymnasiet. De har mange menneskelige ressourcer, og jeg er ret optimistisk,” siger Thomas Gudjonsson. ??Vestas fyrer i Varde ?I Varde, tæt ved den jyske vestkyst, er borgerne også berørt af de dårlige tider. Vestas har varslet fyringer af 550 medarbejdere, hvoraf størstedelen forventes at falde på tårnfabrikken i Varde.

?”De fleste har en relation til nogen, der arbejder på Vestas. Derfor betyder det meget, når man fyrer så mange,” siger forstander på Varde Handelsgymnasium Vagn Jørgensen, da Gymnasieskolen møder ham på hans kontor på det nybyggede campus, som huser både handelsgymnasium, handelsskole og kommunens 10. klasser. ?

Vagn Jørgensen understreger, at ledigheden i kommunen er lavere end landsgennemsnittet, men krisen sætter også sine spor på egnen. ?

Ligesom Vestas skal Nykredit også spare, og den lokale filial lukker i løbet af foråret. ?

“Det ville ellers have været et oplagt sted for de unge at søge job i fremtiden,” siger Vagn Jørgensen. Han mener, eleverne skal lære at forholde sig til, at verden er global, og at studenterne kan blive nødt til at flytte for at få et job – måske endda til udlandet. Noget af det første, der møder en, når man træder ind på skolen, er da også fire store ure, der viser, hvad klokken er i henholdsvis London, Varde, Dubai og Shanghai. ?

Og alle studieretninger har tysk, undtagen den, der satser på spansk. ?

Efter undervisningen i international økonomi møder vi 3.g?eren Hans Jørgensen.

Han tænker meget over, hvilken retning han skal gå for at sikre sig arbejde i fremtiden. Han fortæller om et indslag i tv om ledige bioanalytikere. ?

“Der var en, som kørte tog i Tivoli – hvis det er fremtidsudsigterne, så gider man jo ikke uddanne sig.” ?

Hans klassekammerat Diana Wester­gaard ved også, det kan være svært at finde et job. ?

“Min mor boede på en gård, hvor hun avlede heste, men firmaet er gået konkurs, og gården er røget på tvangsauktion. Nu bor hun og min søster i mit og min kærestes hus. Men vi kan jo ikke have alle hestene i baghaven, så min mor leder efter en gård, hun kan leje,” fortæller Diana Westergaard. ??Den enes død, den andens ? ?Tilbage i Odense kan krisen ikke ryste vicerektor Finn Monsen på Mulernes Legatskole i Odense. Han har haft sin daglige gang på gymnasiet siden 1974 og har set lidt af hvert. Han har tidligere undervist i samfundsfag, erhvervsøkonomi og historie, og hvis han tager de samfundshistoriske briller på, så mener han, der er grund til at mane til besindighed i forhold til den nuværende krise. ?

“Ledigheden er faktisk ikke særlig høj i forhold til i begyndelsen af 90?erne, da Poul Nyrup blev statsminister. Jeg kan huske, vi havde lærebøger i samfundsfag dengang, hvori det var en opfattelse, at det ikke var muligt at presse ledigheden ned under 5 procent, men det kom den siden hen,” siger Finn Monsen og minder samtidig også om oliekrisen i begyndelsen af 1970?erne – kriser kommer og går, synes konklusionen at være. ?

Efter at have sat den nuværende økonomiske krise i perspektiv giver Finn Monsen en guidet rundtur på skolen. Uden for biologilokalet sidder en udstoppet orangutang i et glasskab og “kigger” i retning af en mindre byggeplads, som inden længe skal blive Mulernes Legatskoles nye lokaler til naturvidenskab. Det kan godt være, at krisen koster arbejdspladser andre steder på Fyn, men på Mulernes Legatskole er det lige omvendt. ?

“Vi er nu 34 klasser, hvor vi tidligere var 30. Krisen giver en øget frekvens af søgning til ungdomsuddannelser. De unge ved godt, at det er svært at få et job uden at have en uddannelse,” forklarer Finn Monsen.

Hans Jørgensen, 18 år. 3. g, Varde Handelsgymnasium ?Jeg vil læse videre nu her til sommer. Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil læse, men gerne noget med økonomi, aktier og spekulation. Jeg vil gerne være rådgiver i en stor bank som Danske Bank – ikke i en af de små, for de går alle sammen nedenom og hjem. Speditør er en anden mulighed, og hvis alt glipper, vil jeg også gerne være ambulancefører. Mine forældre har færre penge end før krisen, hvor de købte et sommerhus alt for dyrt, lige inden markedet dykkede. Det betaler de af på nu.

Sara Wøllekær, 3.g, Mulernes Legatskole, Odense ?Jeg vil ikke vælge uddannelse efter, hvor der er størst mulighed for at få et job – jeg vil vælge noget, jeg brænder for. Jeg vil gerne begynde at læse statskundskab til sommer, selv om 50 procent af de nyuddannede djøf?ere er arbejdsløse. Men krisen stopper på et tidspunkt, også selv om det ser uoverskueligt ud lige nu.

?Min far blev arbejdsløs, da det firma, han arbejdede i, gik i betalingsstandsning. Han har kun en 9.-klasses-eksamen. Jeg vil tage en uddannelse, som jeg kan bruge i vidensamfundet i stedet for at ende i en branche, hvor arbejdspladserne bliver outsourcet til udlandet.

Ditte Lumby, 19 år, 3.g, Mulernes Legatskole, Odense ?Jeg tænker rigtig meget over krisen. Jeg vil spare op, så jeg kan komme ud at rejse efter gymnasiet, men der er ingen job at få. Jeg vil rejse for at møde nye kulturer og se noget, som rykker min virkelighedsopfattelse. Hvis jeg ikke kan spare op, føler jeg, det er spild af tid at gå og lave ingen ting. Måske tager jeg en bachelor og så tager ud at rejse derefter.

?Jeg vil læse noget samfundsfagligt eller humaniora, måske psykologi. Det er lidt skræmmende at høre, at nogle bliver færdige med et studium og ikke kan få job, og at deres uddannelse så bliver forældet. Min kusine, som læser på en videregående uddannelse, fortæller, at flere trækker studiet ud for at forsinke, hvornår de bliver færdige.

Bjarke Andresen, 19 år. 3. g, Varde Handelsgymnasium ?Jeg har meldt mig til praktik i udlandet (PIU). Jeg vil gerne til Tyskland i en stor virksomhed og prøve at stå lidt på egne ben. Jeg tænker det som et sabbatår, for jeg ved ikke, hvad jeg skal læse videre til. Jeg har haft sværere ved at finde et fritidsjob end førhen, og så er min storebrors murerfirma gået ned. Men ellers synes jeg ikke, jeg mærker, der er krise. Man hører mest om, hvordan den påvirker omverdenen – for eksempel i USA, hvor der er hele lejre med hjemløse mennesker.

Rasmus Nagy Skaastrup, 18 år, 3.g, Mulernes Legatskole, Odense ?Jeg er dj og laver elektronisk musik, og efter gymnasiet vil jeg i lære som studietekniker i et lydstudie. Jeg bruger hele min fritid på musik, og jeg vil gerne leve af det i fremtiden. Jeg har overvejet at læse musikvidenskab på universitetet, men jeg tror, at jeg nemmere kan bruge en teknisk uddannelse over hele verden. Teknik er jo et globalt sprog.

?Jeg er koncertarrangør i min fritid, og i det sidste år er det gået meget ned, folk har ikke råd til at købe øl i baren, og så kan arrangementet ikke løbe rundt. Nogle af mine venner er ufaglærte og laver musik ved siden af, og flere af dem står uden arbejde.

Linda Bjerg, 19 år. 3. g, Varde Handelsgymnasium ?Jeg vil gerne studere noget økonomi og handel mellem lande. Egentlig trænger jeg nok mest til et sabbatår, men mange af mine veninder, der blev færdige sidste år, kan ikke få arbejde, så jeg læser videre med det samme. Lige nu arbejder jeg i SuperBrugsen, men de har ikke råd til at have mig fuld tid. Jeg ville gerne have læst til marketingøkonom, men jeg har hørt, det er umuligt at få job. Min mor er blevet fyret som bogholder efter 30 år. Nu har hun forskellige vikarjob. Det påvirker os ikke økonomisk, men det stresser hende.

Jeppe Mikkelsen, 18 år, 3.g, Mulernes Legatskole, Odense ?Efter gymnasiet tager jeg et sabbatår for at tjene penge til en lejlighed. Jeg vil studere medievidenskab i Aarhus – jeg interesserer mig for, hvad medier betyder for mennesker. Krisen har påvirket mig i forhold til at vælge uddannelse. Først overvejede jeg at læse til mediegrafiker, men det er en mellemlang uddannelse, og jeg mener, der er større fordele ved at tage en lang videregående uddannelse.

?Min far blev afskediget fra sit arbejde, men har fundet noget igen – jeg tror, en afskedigelse slår hårdere end før krisen. Jeg kan høre, at mange taler om, at de vil have en lang videregående uddannelse for at forbedre deres chancer for at få arbejde.

Diana Westergaard, 19 år. 3. g, Varde Handelsgymnasium ?Jeg vil søge ind på sygeplejeskolen i Esbjerg. Der er mulighed for at efter­- uddanne sig til for eksempel narkose- ­eller fødselssygeplejerske, det vil jeg rigtig gerne, nu hvor jeg selv har en søn. Jeg har ikke hørt så meget om, hvordan jobmulighederne er for sygeplejersker i dag, men der kan jo nå at ske meget på tre et halvt år. Min kæreste arbejder som ufaglært. Han har været fyret to gange fra den samme virksomhed, men er så blevet ansat igen. Han vil også gerne have en uddannelse, men der er ikke råd til, at vi begge er på SU, så han må vente, til jeg er uddannet.

Kasper Bayer Jensen, 19 år, 3.g, Mulernes Legatskole ?Jeg tager et sabbatår, hvor jeg skal læse matematik på A-niveau. Jeg vil tage en uddannelse som ingeniør med speciale i vindteknologi – og jeg vil gerne arbejde for Vestas. De har en fabrik i Texas, og der vil jeg gerne over at arbejde – jeg har været på high school derovre. Jeg har lidt aktier i Vestas – det er ikke så mange – men jeg har fulgt meget med i deres forretning.

?Min far er selvstændig, og han laver kun en tredjedel af, hvad han gjorde før krisen. Jeg er dog rimelig optimistisk – hvis der er lavkonjunktur nu, må det gå den anden vej på et tidspunkt, og så længe jeg bliver ingeniør, er jeg ikke nervøs for fremtiden.