Svensk forsker: Se på Sverige – og gør det modsatte

Det er ikke kun fodboldspillerne Zlatan Ibrahimovic og Nicklas Bendtner, der adskiller Sverige og Danmark. Selv om de to landes uddannelsessystemer på overfladen ligner hinanden, er der store forskelle, når det kommer til modersmålsundervisningen i gymnasiet.

"Pas på ikke at få svenske tilstande," siger Bengt Sjöstedt, der er doktor på Malmö Högskola. Han færdiggjorde sidste år en afhandling om forskellene og lighederne i modersmålsundervisningen i gymnasiet i Sverige og Danmark. Spørger man ham, faldt undersøgelsen ikke heldigt ud for Zlatans hjemland:

"Danske gymnasielærere kan ikke lære noget af svenskerne," siger han.

Fra form til indhold
Selvom Øresundsbroen har gjort afstanden mellem de to lande kortere, har modersmålsundervisningen de seneste årtier bevæget sig mere og mere i hver sin retning, fortæller Bengt Sjöstedt.

”Både i Danmark og Sverige læser man mange typer af medier; både bøger, artikler og sociale medier. Forskellen er, at dansklærere vælger tekster, som er udfordrende for eleverne, og man laver en kritisk nærlæsning. Man diskuterer tekstens form og analyserer den, så eleverne får et fagsprog med mulighed for at opnå critical literacy. I Sverige læser man tekster, som handler om emner, der interesserer eleverne, og diskuterer deres indhold i stedet for deres form,” siger han og tilføjer:

"Det betyder reelt, at alle kan diskutere med i de svenske klasseværelser, uden at de har læst teksten."

Problematisk svensk læreplan
Han fortæller, at der er store forskelle på de to landes læreplaner, og at det spiller en stor rolle.

"I Sverige er ordet 'elevindflydelse' nævnt 26 gange i læreplanen, og der lægges i høj grad op til, at eleven selv skal søge kundskab. Der er ingen litteraturliste og begrænsede styredokumenter, så lærerne ved reelt ikke, hvad de skal forholde sig til. Det skaber store forskelle fra klasseværelse til klasseværelse," siger Bengt Sjöstedt.

Sådan er det ikke i Danmark.

"Dansklærerne har en professionalisme og faglighed, som de kan administrere autonomt, fordi de ved, hvad målet er – det gør svenskerne ikke. Det betyder også, at de danske lærere kan henvise til læreplanen, når ledelse, forældre eller elever blander sig. Det kan de svenske lærere ikke, og derfor kommer de i klemme, og det giver elevernes forældre en stor magt," mener han.

Ringe retssikkerhed
Bengt Sjöstedt mener, at konsekvensen blandt andet er, at både elevernes og lærernes retssikkerhed forsvinder.

"Eleverne er ikke garanteret ensartet undervisning, og lærerne kan ikke vide, hvad de bliver bedømt på, når Skolverket laver sine hyppige inspektioner," siger han.

Noget eksamenssystem eksisterer slet ikke.

"Censorsystemet er altså helt afskaffet, og det gør eleverne retsløse, når det kun er deres egne lærere, der bedømmer dem," siger han og tilføjer, at lærerne desuden mister vigtig efteruddannelse, når de ikke sendes ud som censorer.

Samme udvikling
Et centralt aspekt i Bengt Sjöstedts afhandling er en analyse af, hvordan dét, han kalder ekonomismen – men venligt forklarer, er det samme som New Public Management – har påvirket gymnasiet i negativ retning.

"I 1990'erne var Sverige igennem en række reformer på gymnasieområdet, hvilket blandt andet resulterede i individuelle lønforhandlinger, at eleven kom i centrum i stedet for faget, 35 timers tilstedeværelseskrav på skolen, og at planlægningen af opgaveporteføljen landede på rektors bord," fortæller han og trækker paralleller til Danmark.

"Vi ser begyndelsen til den samme udvikling nu med to årtiers forsinkelse. Det er blevet tydeligt med den nye overenskomst, hvor mange af de samme ting er kommet til Danmark."

Han peger på, at udviklingen ikke kun har ramt gymnasielærerne, men også folkeskolelærerne, der blev lockoutet sidste forår.

"Vi har en situation, hvor fagforeningerne bliver tromlet ned, og lærerne får mindre indflydelse, mens magten samles hos politikerne og skolelederne."

Frygter dansk privatisering
Mens udviklingen i Danmark først nu begynder at tage fart, så peger Bengt Sjöstedt på, at man nu begynder at opleve ekonomismens negative konsekvenser i Sverige.

"Flere har fået øjnene op for bagsiden af det, som Bjarne Corydon kalder konkurrencesamfundet. Derfor begynder man så småt at rulle udviklingen tilbage, mens den i Danmark bliver rullet ud."

Han advarer blandt andet mod en privatisering af gymnasierne som den, man ser i Sverige, hvilket blandt andet betyder, at ejerne kan tage overskuddet ud af gymnasierne og placere pengene på for eksempel Cayman Islands.

"Den danske virksomhed John Bauer drev en lang række gymnasier i Sverige, tjente mange millioner og gik så konkurs. Nu står de enkelte kommuner tilbage med problemerne med at hjælpe eleverne med at fuldføre deres uddannelse – og de svenske skattebetalere står tilbage med regningen. Det samme kan ske i Danmark, hvis Corydon trykker på knappen og åbner op for privatisering af gymnasierne."

De første John Bauer-gymnasier åbnede i år 2000, og frem til 2013 drev virksomheden 30 skoler fordelt på 20 byer i Sverige. Virksomheden blev meget omdiskuteret, efter at TV4 i 2007 afslørede, at den tidligere hovedejer var blevet mangemillionær på konceptet, selv om der var en række uregelmæssigheder omkring gymnasierne.