Stram fraværspolitik virker i Ørestad

Ørestad Gymnasium i København indførte en stram fraværspolitik for et år siden. Det skriftlige fravær er faldet betragteligt, og hele 80 elever kom til eksamen på særlige vilkår før sommerferien på grund af for meget fravær.

80 elever på Ørestad Gymnasium fik ekstra travlt med at læse til eksamen før sommerferien. Eleverne havde for meget fravær, og helt i tråd med skolens nye fraværspolitik fik det konsekvenser.
”Der var betydeligt færre sidste år, som kom op på særlige vilkår. Dengang syntes vi nok mere, at det var synd for dem. Efter at vi har indført de stramme regler, bliver vi også nødt til at vise konsekvens,” forklarer rektor Allan Kjær Andersen.
Ved skoleårets start sidste år skulle alle elever eller forældrene til elever under 18 år skrive under på, at de havde læst og forstået fraværsreglerne med maksimum 10 procent fravær på Ørestad Gymnasium. Baggrunden var blandt andet, at det skriftlige fravær var for højt – i 3.g var det for eksempel på over 30 procent. Rektor Allan Kjær Andersen mente, der måtte gøres noget.
”Vi har lavet mange positive tiltag med lektiecafe, mentorordninger og så videre, men vi bliver nødt til at stå på to ben. Vi skal både have understøttende tilbud, men samtidig skal der også være konsekvenser, hvis eleverne ikke overholder reglerne. Mange elever troede ikke længere på, når vi sagde, ulven kommer,” siger han.
Ørestad Gymnasium har netop lavet en opgørelse over fraværet i sidste skoleår. Det viser, at det skriftlige fravær i 3.g er gået fra 30 procent i skoleåret 2009/10 til 14 procent sidste år. Det fysiske fravær i 3.g er i samme periode skåret fra 16 procent til 10 procent.
Allan Kjær Andersen mener, det er for tidligt at sige, hvad fraværspolitikken betyder rent fagligt, men hans bud er, at den vil få positive effekter.
”Vi er en meget sammensat skole med mange forskellige typer elever. Vi har en del fra gymnasiefremmede hjem, som har det svært fagligt og har svært ved det skriftlige arbejde. Men de lærer det ikke, hvis de ikke afleverer opgaverne,” siger Allan Kjær Andersen, som understreger, at eleverne kan få faglig støtte og vejledning til at lave deres skriftlige opgaver.
Otte elever er blevet smidt ud af gymnasiet på grund af de strammere regler. Allan Kjær Andersen mener dog, at det var elever, som før eller siden ville være stoppet af sig selv.
Fraværspolitikken har også kostet i kroner og øre. Regningen for de 80 eksamener på særlige vilkår lyder på cirka 400.000 kroner.

Godt for lærerne
Tillidsrepræsentant på Ørestad Gymnasium Sylviane Irene Schelde mener, at fraværspolitikken gør det nemmere for lærerne at strukturere deres arbejde.
”Det betyder, at der ikke kommer skriftlige opgaver dumpende to-tre måneder efter afleveringsfristen, så det er en forbedring af vores arbejdsvilkår,” siger hun.
Sylviane Irene Schelde mener også, at det er en stor fordel rent fagligt, at eleverne laver deres skriftlige opgaver og afleverer dem til tiden.
”De skriftlige opgaver følger ofte et undervisningsforløb, og dermed kan vi se på det skriftlige arbejde, om eleverne har tilegnet sig de færdigheder, som de skal,” siger hun.

Elever imod stramme regler
Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) Malene Nyborg medgiver, at nogle elever kan have brug for grænser og konsekvens, men generelt set ønsker DGS ikke en stram fraværspolitik.
”Vi går ikke ind for, at der er en fast fraværsgrænse. Der kan være mange forskellige årsager til, at eleverne er bagud, og det skal man tage hensyn til. I stedet skal eleverne i højere grad have individuel støtte og vejledning. Mange skoler har ikke ressourcer til at give støtte og vejledning til de elever, der er bagud med skriftlige opgaver eller har meget fravær,” siger Malene Nyborg Madsen.
Hun mener, ”skrivefængsler” kan være en god idé, da man her har mulighed for at søge støtte og vejledning hos en lærer, mens man arbejder.
Den seneste elevtrivselsundersøgelse, som 56.000 elever deltog i sidste år, viste, at 43 procent af eleverne havde pjækket inden for den seneste måned. Det er dog et lille fald i forhold til i 2010, hvor 47 procent indrømmede, at de pjækkede.
23 procent svarede, at de havde undladt at aflevere obligatoriske opgaver inden for den seneste måned.