Når en elev skifter uddannelse, så skal eleven også skifte psykolog. Det er virkeligheden i dag, hvor det hovedsagtligt er gymnasierne selv, der står for psykologordninger for eleverne. Det kan vi ikke byde eleverne, mener rektorer, der vil have kommunerne til at overtage opgaven.
“Jeg har set elever, der er helt døde i øjnene, fordi de har skiftet uddannelse og nu skal fortælle det hele forfra til en ny psykolog. Det er synd for dem og ikke hensigtsmæssigt. Det burde være kommunen, der stod for det, så eleverne kunne bruge den samme psykolog hele vejen igennem,” siger Ole Droob, der er rektor på Aalborg Studenterkursus.
Den holdning deles af rektor Johnny Simonsen fra Frederiksværk Gymnasium og HF.
“Som det fungerer nu er det en ekstrem ekstraservice, vi tilbyder, og rent faktisk mener jeg heller ikke, at uddannelsesinstitutionerne skal have psykologer fast. Det bør være i et andet system. Det sikrer jo også sammenhæng i behandlingen,” skriver han i en email til Gymnasieskolen.
Andre skoler fortæller, at de kun tilbyder psykologhjælp til eleverne, fordi kommunerne er for langsomme.
“Når vi har brug for hurtig hjælp, så er vi nødt til at gøre det selv. Som det er nu, er kommunerne for langsomme. Vores egen løsning er en akutindsats, som vi ikke kan forsvare at fjerne,” fortæller Marianne Mide Michelsen, der er rektor på Skive Gymnasium og HF.
Handler ikke om penge
Selvom de fleste gymnasier bruger omkring 100.000 på en psykologordning om året, så er det ikke pengene, der er afgørende.
“Det er ikke af økonomiske årsager, at jeg synes, vi skal flytte det ud til kommunerne. Psykologhjælp fastholder eleverne på uddannelsen og hæver gennemførselsprocenten, så ordningen tjener sig ind, både økonomisk og i forhold til at skabe et bedre skolemiljø,” fortæller Ole Droob og fortsætter:
“Hvis man lagde det ud til kommunen, kunne man for min skyld godt fjerne de penge, som vi får til det.”
Carl Åge Okkels, der er gymnasiepsykolog på syv nordjyske gymnasier, mener ikke, at det gør noget, at eleverne skal skifte psykolog undervejs i et forløb.
“Det betyder ingenting. De forløb, som eleverne får på gymnasiet, er generelt så korte, at det ikke gør en forskel, om de skifter psykolog undervejs. Desuden kan man jo lade den gamle psykolog informere den nye psykolog om forløbet.”
Det er Ole Droob ikke enig i.
“De elever, der er så hårdt ramt, at de skifter skole, kan jo ikke nøjes med fem samtaler. De har ofte brug for hjælp over flere år.”
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode