Artikel
Regeringen afviser strategi for fremmedsprog
No image

Regeringen afviser strategi for fremmedsprog

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Danmark skal ikke have en national fremmedsprogsstrategi, mener børne- og undervisningsminister Christine Antorini. En arbejdsgruppe har ellers afleveret 42 klare anbefalinger, som skal styrke fremmedsprogene herhjemme. Sprogeksperter og erhvervsliv er skuffede.

Fremmedsprogene er truet i det danske uddannelsessystem. Bortset fra engelsk går det generelt tilbage for sprogfagene. I gymnasiet har der aldrig været så få elever, der har valgt at satse på sprog. Antallet af studenter med tre fremmedsprog på eksamensbeviset er styrtdykket siden reformen. Fra 41 procent i 2005 til 3 procent i 2009, viser de seneste tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning.
Udviklingen har igennem flere år fået erhvervsliv og sprogeksperter til at udtrykke dyb bekymring og efterlyse handling. Alligevel melder regeringen nu ud, at den ikke vil lave en samlet national strategi for fremmedsprogene i Danmark.
”Det er der ikke brug for,” siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S).
I fjor præsenterede en arbejdsgruppe nedsat af den tidligere VK-regering ellers 42 konkrete anbefalinger til, hvordan man styrker sprogfagene i hele uddannelsessystemet. Anbefalingerne skulle danne grundlag for en egentlig fremmedsprogsstrategi. De vigtigste af anbefalingerne er netop gengivet i en rapport, som Christine Antorini og uddannelsesminister Morten Østergaard (R) modtog inden sommerferien.
Bodil Due, dr.phil. og chefkonsulent for ledelsen på Aarhus Universitet, var formand for arbejdsgruppen. Hun er både forundret og ærgerlig over manglen på politisk handling.
”Man kan ikke overlade det til de frie kræfter og tro, at det nok skal gå. Slår politikerne ikke fast, at de ønsker at satse på fremmedsprog og melder klare mål ud for indsatsen, er der stor risiko for, at der ingenting sker,” siger Bodil Due.

Færre kan to fremmedsprog
Arbejdsgruppen anbefaler blandt andet, at skoleelever allerede får engelsk i 1. klasse og et andet obligatorisk fremmedsprog fra 3. klasse, og at gymnasier samarbejder om at oprette mindre søgte fremmedsprog, og at der indføres en bonusordning for valg af flere fremmedsprog. I forhold til de videregående uddannelser foreslår arbejdsgruppen blandt andet, at de i højere grad præsenterer de studerende for andre sprog end engelsk i løbet af studierne, og at uddannelserne samarbejder – for eksempel universiteter og professionshøjskoler – så man sikrer et bredere udbud af fremmedsprog på alle niveauer.  
”Uden en fremmedsprogsstrategi får vi ikke skabt den sammenhæng mellem de forskellige uddannelsesniveauer, som vi mangler i dag,” siger Bodil Due.
En ny undersøgelse foretaget for EU-Kommissionen bekræfter, at det går den forkerte vej med sprogkundskaberne herhjemme. Omkring 24.000 EU-borgere, heraf over 1.000 danskere, har deltaget i undersøgelsen, der viser, at færre danskere i dag kan mere end ét fremmedsprog end for blot få år siden. Andelen af danskere, der kan begå sig på to eller flere fremmedsprog, er faldet med 8 procentpoint siden 2005 og udgør i dag 58 procent.
Det er fortsat mange i forhold til EU-landenes gennemsnit på 25 procent, men tendensen er helt forkert og bekymrende, lyder det fra Bodil Due.   
”Vi skal have større ambitioner. Det er ikke i tilstrækkelig grad lykkedes at få de unge til at forstå, at det ikke er nok med engelsk. Sprog er nøglen til at forstå andre kulturer, og det er vigtigt, hvis vi skal gøre os gældende. Ikke kun i erhvervslivet, men generelt i en globaliseret verden,” siger Bodil Due.   

DI: Uforståeligt
Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri (DI), ryster også på hovedet over, at der ikke er politisk vilje til at lave en samlet strategi.
”Det er ærgerligt, og jeg forstår det ikke. Arbejdsgruppen har lavet et solidt arbejde og er kommet med mange gode anbefalinger, der er lige til at tage fat på,” siger Charlotte Rønhof, der efterlyser en klar politisk udmelding.
”Hvad vil politikerne med fremmedsprogene? Hvad mener de om arbejdsgruppens anbefalinger? Der mangler en politisk drøftelse og stillingtagen. Det er dybt frustrerende og utilfredsstillende. Både for de unge, for uddannelsesinstitutionerne og for erhvervslivet.”
Erhvervslivet har hårdt brug for medarbejdere, der taler andre sprog end engelsk. Sprogkundskaber betyder nemlig meget for Danmarks eksportevne. Undersøgelser fra DI viser, at danske virksomheder mister ordrer, når de ansatte ikke kan den potentielle kundes sprog.
”Vi har brug for, at flere unge færdiggør en uddannelse og kommer ud på arbejdsmarkedet med flere fremmedsprog i bagagen end engelsk. Og også gerne engelsk på et højere niveau. Bliver der ikke lavet en national strategi, fortsætter den nuværende fremmedsprogsderoute,” siger Charlotte Rønhof.
En national strategi kræver ifølge DI-chefen, at man har set samlet på hele uddannelsessystemet og fundet ud af, hvad der er behov for på de forskellige niveauer. Kun sådan kan man skabe en sammenhængende indsats, og det er det, der er brug for. Små lokale initiativer hist og pist flytter ingenting, påpeger hun.   

Arbejder videre
Christine Antorini erkender, at der er brug for handling for at fremme sprogkundskaberne herhjemme. Og regeringen handler allerede, tilføjer hun. Men en samlet fremmedsprogsstrategi bliver der ikke tale om.  
”Arbejdsgruppen er kommet med en række konkrete anbefalinger, som vi nu kan arbejde direkte videre med. Derfor mener vi ikke, at der er brug for at lave en egentlig strategi for fremmedsprogene. Nogle af anbefalingerne er vi allerede gået i gang med,” siger Christine Antorini.
For eksempel kan professionshøjskolerne og universiteterne nu samarbejde om at tilbyde lærerstuderende endnu bedre sprogundervisning, og i folkeskolen er der givet grønt lys til, at mere undervisning kan foregå på engelsk. Christine Antorini henviser desuden til, at 11 af de udviklingsprojekter, der med støtte fra ministeriet bliver sat i gang på landets gymnasier i dette skoleår, handler om at styrke fremmedsprogene.
”Her er der fokus på, hvordan man kan få mere anvendelsesorientering ind i fremmedsprogsundervisningen. Eleverne skal lære mere om landenes samfundsforhold og kulturer. Desuden skal brugen af it og sociale medier øges. Begge dele ligger fint i tråd med arbejdsgruppens anbefalinger,” siger Christine Antorini.
Desuden vil der være fokus på fremmedsprog i forbindelse med regeringens kommende internationaliseringsstrategi.
Bodil Due erkender, at der er sket små skridt i den rigtige retning i forhold til at opfylde nogle af de 42 anbefalinger. Hun hæfter sig blandt andet ved, at flere skoler er begyndt at tilbyde tysk og fransk tidligere, og på universiteterne er det også blevet muligt at tage sprogkurser, selvom ens uddannelse ikke har noget med sprog at gøre.  
”Men hvem evaluerer forsøgene og samler erfaringerne? Det her er ikke et problem, der kan løses lokalt. Der skal en samlet indsats til,” siger Bodil Due, der påpeger, at det er gået fremad i de lande, for eksempel Norge og Østrig, som har en strategi.    
 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater