Pædagogikum øger fokus på undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering kræver ekstra ressourcer

Hvordan har du fokuseret på undervisningsdifferentiering?
”Jeg har hovedsageligt gjort det i tysk, fordi eleverne kommer med så forskellige forudsætninger. Det er for eksempel i forbindelse med grammatik, at man oplever, at niveauforskellen er meget stor. Der er det godt at kunne splitte klassen op, så jeg kan sidde og forklare noget til bunds med de elever, der har brug for det. De selvkørende fortsætter i deres tempo. Jeg behøver ikke at pege eleverne ud, de ved ofte godt selv, hvad de har brug for.”

Hvad er fordelen ved under­visningsdifferentiering?
”Fordelen er, at man kan få skåret halvdelen af klassen væk og derved kan bruge lidt mere tid på at gennemgå
noget med hver enkelt elev.
De svageste oplever et fagligt løft, fordi de får styr på noget helt grundlæggende. Man får mulighed for at hæve bund­niveauet, og det kommer jo faktisk også de fagligt stærke til gode.”

Er der nogen udfordringer i forhold til undervisningsdifferentieringen?
”Det kan være svært at få passet ind i et ­modul, og det ofte kræver mere forberedelse. Man skal også være lidt omkring alle grupper for at sikre, at de laver noget. Derfor er det godt, når skolen prioriterer det med ekstra ressourcer til tolærerordning, som vores skole for eksempel har gjort det i sprogfag og matematik. Vi er som lærere forpligtede til at sørge for, at alle elever bliver så dygtige, de kan. Derfor er det nødvendigt, at skolerne prioriterer undervisningsdifferentiering med ekstra ressourcer og timenormering.”

Christian Martin Møller, historie- og tysklærer, Frederiksborg Gymnasium

Med differentiering får man fordelt sin lærertid bedre

Hvordan har du fokuseret på undervisningsdifferentiering?
”Jeg arbejder meget med sproglige kompetencer, fordi vi har mange studerende med dansk som andetsprog, som synes, at fagtermerne i kemi og matematik kan være en udfordring. Derfor har jeg fokus på at få eleverne til at snakke om begreberne. Jeg bruger differentieringsmetoden rød, gul, grøn. Når jeg har lavet en oplæg, og eleverne skal arbejde med opgaver, beder jeg dem om at vurdere, om de selv kan arbejde videre, eller om de gerne vil arbejde videre sammen med mig. Hvis de arbejder med mig, hjælper jeg dem til at finde en systematik til at knække opgaven, for det er ofte deres største udfordring. Jeg er kridtfører, og de diskuterer, hvad opgaven betyder, og hvordan de skal løse den.”   

Hvad er fordelen ved undervisningsdifferentiering?
”Jeg oplever, at kursisterne er meget glade for det. De fagligt svageste skal ikke sidde at klage, hvis de ikke kan komme i gang. De behøver ikke at føle den afmagt, fordi de ikke kan knække opgaven, men de får nogle konkrete handleværktøjer. Det er også en fordel for de meget dygtige elever, som får plads til at køre i deres tempo. Med differentieringen får man fordelt sin lærertid på en bedre måde, synes jeg.”

Er der nogen udfordringer i forhold til undervisnings­differentiering?
”Det kræver meget disciplin, og at eleverne har respekt for det, man siger. Ellers så risikerer man let, at det er de forkerte, der går ud for at arbejde alene, men som faktisk ikke magter det. Man skal være meget skarp og tydelig omkring det, man gør. Og så skal man opfordre og støtte dem til at vælge en farve, der passer til dem. Man skal være meget omhyggelig med at kende kursisterne og deres faglige niveau.”

Christine Gråkilde, matematik- og kemilærer, KVUC.