Artikel
Nudansk: Ægte
GS_Nudansk_Ægte

Nudansk: Ægte

‘Ægte’ er ikke nødvendigvis ægte ægte. Altså ikke et udtryk for, at noget er originalt og autentisk, men oftere et forstærkerord, der erstatter ‘meget’. Og så er det et ord, der både er et navneord, et udsagnsord, et tillægsord og nu et biord.

Tekst_ Martin Rask Pedersen
Grafik_ og foto_ Creative ZOO og privat

Nudansk

Sproget er i konstant forandring. Nye ord dukker op, gamle forsvinder og generationer taler mere og mere forbi hinanden.

Følg med, når seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje zoomer ind på et nyt ord eller en ny vending – og forstå, hvad det er, dine elever siger.

Skriv til gymnasieskolen@gl.org, hvis der er et ord, du vil have en forklaring på.

Engang var ‘ægte’ et navneord. Hun tog ham til ægte. Deraf kom udsagnsordet. Hun ægtede ham. Og så var og er der også tillægs ordet. Det er et ægte tæppe.

Men det er naturligvis ikke noget af det, dine elever mener, når de siger, at noget er ”ægte lækkert”, eller at de var ”ægte bange”.

“‘Ægte’ er blevet et forstærkerord, et biord, der siger ‘meget’ eller ‘i høj grad’. Ordet er blevet løsrevet fra sin oprinde lige betydning, for der er jo ikke tale om en modsætning til for eksempel ‘uægte bange’,” fortæller Marianne Rathje, seniorforsker i Dansk Sprognævn, og bemærker, at netop forstærkerord meget ofte mister deres oprindelige betydning.

Det gælder således også for stærker ord som ‘død’, der var populært i 1970’ erne, ‘kanon’ og ‘herre’, der blev brugt i 1990’erne, og ‘ virkelig’, der stadig er på banen. Altså som i ‘dødlækker’, ‘kanongod’, ‘herresej’ eller ‘ virkelig godt’.

Jeg tror, at det er for godt til at være sandt, hvis det kommer fra tysk.
Marianne Rathje, seniorforsker
Dansk Sprognævn

Really, Kierkegaard?
Hvis du dykker ned i ‘ægtes’ op rindelse som biord, kan du finde rødder helt tilbage til 1843, Søren Kierkegaard og Enten-Eller, første del, hvor filosoffen og teologen bruger formuleringen: ”… vilde det være ægte comisk”.

Det er dog mere undtagelsen end normen, og det er særligt inden for de seneste 10 år, at det er blevet populært – hvilket næppe skyldes Søren Kierkegaard og næppe heller tysk inspiration, selvom ‘echt’ bruges på samme måde.

“Man kunne jo have lov til at håbe, men jeg tror, at det er for godt til at være sandt, hvis det kommer fra tysk. Det er nok mere fra det engelske ‘for real’ og ‘really’, at der er kommet en dansk oversættelse,” konstaterer Marianne Rathje.

Den engelske forbindelse understøttes måske af, at ‘ægte’ i stigende grad også bruges, hvor ‘really’ ellers ville oversættes med ‘virkelig’. Som hvis en af dine elever siger: ”Jeg gider virkelig ikke matematik i dag”. Og klasse kammeraten svarer med: ”Ægte?”.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater