Nudansk
Sproget er i konstant forandring. Nye ord dukker op, gamle forsvinder og generationer taler mere og mere forbi hinanden.
Følg med, når seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje zoomer ind på et nyt ord eller en ny vending – og forstå, hvad det er, dine elever siger.
Skriv til gymnasieskolen@gl.org, hvis der er et ord, du vil have en forklaring på.
Hvis du slår ‘lowkey’ op i en ordbog, får du at vide, at det betyder noget underspillet og nede på jorden; ”quiet and not attracting a lot of attention or excitement”, som det lyder i Cambridge Dictionary.
Det er bare ikke det, dine elever mener, når de kalder din undervisning for lowkey i orden.
“Lowkey er et ord, der har skiftet betydning. Det er gået fra at være et tillægsord til at være et biord til at være et forstærkerord, som når min datter i 3.g for eksempel siger: ‘Det er lowkey den eksamen, jeg har mest styr på’,” fortæller Marianne Rathje, seniorforsker og ph.d. ved Dansk Sprognævn.
Hun sammenligner den nuværende betydning af lowkey med ordet ‘lidt’. Som i ”det er lidt interessant”. Altså som når ‘lidt’ faktisk betyder ‘meget’, ‘ret’ eller ‘temmelig’.
“Nogle ligestiller det også med ‘mildest talt’. Det kan bruges til at udtrykke en holdning uden at ville lyde alt for pralende. Det er lidt underspillet,” forklarer Marianne Rathje.
Et af de mest brugte slangudtryk
Selve ordet lowkey har i engelsk rødder helt tilbage til slutningen af 1800-tallet og enten musikkens verden, den nedtonede musik, eller fotografiet, de undereksponerede billeder.
Hurtigt blev det inkorporeret i sproget som en metafor, og frem til slutningen af 1900-tallet betød det noget afslappet eller nedtonet. I begyndelsen af 2000-tallet skiftede det så betydning til et biord, der udtrykte, at noget på en måde eller i en grad var begrænset.
Nu har det så skiftet betydning igen og er blevet et af de mest brugte slangudtryk blandt unge.
Det kan bruges til at udtrykke en holdning uden at ville lyde alt for pralende.
“Det har været populært blandt unge de seneste i hvert fald to-tre år herhjemme, og det er stadig populært. Det betyder dog ikke, at det ikke kan forsvinde igen, for lige præcis forstærkerudtryk udskiftes hurtigt, så hver generation har sit eget udtryk – selvom nogle også bliver her eller vender tilbage.”
“I 1980’erne brugte vi for eksempel forstærkeren ‘herre’ som i ‘herrefedt’, der faktisk er vendt tilbage nu, og ‘skide …’ har været her siden 1960’erne. Til gengæld er et forstærkende udtryk som ‘skæppe’ i for eksempel ‘skæppeglad’ eller ‘skæppeskønt’ fra 1960’erne helt ude,” konstaterer sprogforskeren.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode