


Sproget er i konstant forandring. Nye ord dukker op, gamle forsvinder og generationer taler mere og mere forbi hinanden.
Følg med, når seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje zoomer ind på et nyt ord eller en ny vending – og forstå, hvad det er, dine elever siger.
Skriv til gymnasieskolen@gl.org, hvis der er et ord, du vil have en forklaring på.
Du er næppe i tvivl om, hvad det betyder, når en af eleverne udbryder ’fuck’. Og så alligevel. For er det ’fuck’ som i ’argh’, ’fuck’ som i ’fuck dig’, altså som i ’din idiot’, eller er det forstærkerordet som i ’det er fucking fedt’?
”Det er vildt, at ’fuck’ fylder så meget, men det har gået sin sejrsgang over hele verden, fra russisk til indisk. Man må sige, at det er en verdensomspændende eksportsucces,” siger Marianne Rathje og bemærker, at ’fuck’ har mistet noget af sin kraft på rejsen over Atlanten fra USA til Danmark.
”Hvis du bruger ’fuck’ i eksempelvis USA eller England, vil du opleve, at folk bliver virkelig chokerede. Det sker jo slet ikke herhjemme. Vi har en form for distance til ordet, fordi det er engelsk.”
Alligevel blev ’fuck’ faktisk udpeget som det stærkeste bandeord herhjemme af både unge og ældre, da Marianne Rathje og kolleger for nogle år siden undersøgte danskernes holdning til bandeord.
Men det siger i virkeligheden lige så meget om styrken af vores andre bandeord.
”Unge regner simpelthen ikke bandeord for noget særligt stærkt. Da vi bad dem om at komme med de værste bandeord, de kendte, så svarede mange eksempelvis ’smatso’ eller ’luder’. Det er faktisk slet ikke bandeord. Det er skældsord rettet mod en bestemt person.”
Fra provokation til børne-tv
Det er svært at sætte årstal på, hvornår ’fuck’ kom til Danmark. Første gang det blev registreret på skrift, var i 1990, men typisk går der nogle år, inden et ord bevæger sig fra talesproget og ind i skriftsproget.
”Men når det er et bandeord, og det var før sociale medier, så kan der faktisk godt være gået nogle årtier,” forklarer Marianne Rathje og peger på forskellige nedslag i ’fuck’s danmarkshistorie.
Unge regner simpelthen ikke bandeord for noget særligt stærkt.
Der var Anna David med sangen Fuck dig i 2005. Der var børne- og ungdomsserien Panisk påske i 2015 med 50 gange ’fuck’ i de fem afsnit. Og der var realityshowet Ex on the beach i 2018-2019, hvor Marianne Rathje og kolleger konstaterede, at en tredjedel af alle bandeord var engelske.
”Og 90 procent af de ord var ’fuck’ eller ’fucking’.”
Andre bandeord forsvinder
Samtidig med at ’fuck’ har fået fat i danskerne, er der andre bandeord, der bliver presset ud.
Det er bandeord som ’fandme’, ’helvede’, ’for pokker’ og ’kraftedme’ – bandeord, som i nogle tilfælde har været her i mere end 500 år.
”Man kan typisk dele bandeord op i tre kategorier: Der er de religiøse. Der er de sygdomsrelaterede. Og så er der den kategori, vi sprogforskere kalder for ’kroppens nedre funktioner’, som omfatter afføring og seksualitet,” forklarer Marianne Rathje og fortsætter:
”Der kan vi se en helt generel bevægelse, hvor den sidste kategori, som ’fuck’ jo også tilhører, fylder mere og mere – især blandt unge.”
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode