Nudansk
Sproget er i konstant forandring. Nye ord dukker op, gamle forsvinder og generationer taler mere og mere forbi hinanden.
Følg med, når seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje zoomer ind på et nyt ord eller en ny vending – og forstå, hvad det er, dine elever siger.
Skriv til gymnasieskolen@gl.org, hvis der er et ord, du vil have en forklaring på.
”Nogle af mine kolleger, der holder foredrag, har oplevet, at unge protesterede eller udvandrede, hvis de kom til at sige n-ordet i et oplæg. Jeg gør tit det, når jeg holder oplæg, at jeg har et slide med, hvor jeg har skrevet n-ordet ud – altså ordet ‘neger’ – og så spørger jeg ud i forsamlingen: ”Er det o.k. med jer, at jeg siger dette ord?”
N-ordet er et af de tydeligste eksempler på ord, der på et tidspunkt er blevet brugt af nærmest alle, men nu er blevet farlige og forbudte ord blandt især unge. Og dermed også et eksempel på en forandring af, hvad der er farligt at sige, forklarer seniorforsker i Dansk Sprognævn Marianne Rathje.
”Det interessante er, at bandeord nærmest er blevet ufarlige, men at der i høj grad stadig er tabuer. De er bare andre steder. Jeg spurgte på et tidspunkt et universitetshold, hvad der var det værste, man kunne kalde eller drille nogen med, og der kom der en rigtig fin forklaring: ‘Noget, de ikke selv kan gøre for’. Altså forhold som etnicitet, køn, seksualitet eller sygdom.”
‘Spasser’ er blevet no-go. ‘Autist’ er ikke velset. ‘Perker’ kan du måske bruge, hvis du er in-group, altså hvis du er en del af gruppen.
Og så er der et ord som ‘bøsse’, som Marianne Rathje for nylig skrev en hel artikel om, fordi det er et foranderligt og svært ord.
”I 1950’erne var det forfærdeligt. I 1970’erne blev det generobret af eksempelvis Bøssernes Befrielsesfront. I 1980’erne og 1990’erne var det neutralt. Nu er det udskældt igen og bruges nedladende blandt unge,” konstaterer hun.
Hvis der er ét sted, der er generationsforskelle, er det her.
Forskel på land og by
Den store udfordring for undervisere og andre er naturligvis, at sproget hele tiden udvikler sig. At det ord, du har brugt i 30 år, ikke længere må bruges. Og at det ord, du får slynget i hovedet af en elev, måske slet ikke betyder det samme for ham eller hende som for dig.
”Hvis der er ét sted, der er generationsforskelle, er det her. Og her er det i høj grad de ældre generationer, der må tilpasse sig. Selvom du måske synes, at det er åndssvagt, at du ikke må sige et bestemt ord, så er det en god idé at fare med lempe. Samtidig må unge også fra deres side bære over med, at der er generationsforskelle. At der er nogle, der er vokset op med, at et ord er neutralt,” siger Marianne Rathje og bemærker, at man heller ikke her kan skære alle unge over en kam.
Det er ikke alle unge, der er optaget af, hvad der siges. Og der er forskelle på tværs af både køn og geografi med videre.
”Jo tættere du kommer på København, jo større er sandsynligheden nok for, at det her betyder meget for nogen,” vurderer seniorforskeren.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode