Norden har en gave

Om det var uddannelsesguderne, der, som for at sende et signal, havde ladet solen skinne uhindret over den islandske hovedstad Reykjavik for første gang i flere måneder, er et åbent spørgsmål. I hvert fald fik solens sene auguststråler de lokale efterkommere af vikinger til at smide tøjet væk og sig selv på græsplænerne i byen, mens Islands minister for uddannelse, forskning og kultur, Illugi Gunnarsson, skød den internationale konference Future Teachers – A Profession at Crossroads i gang på et af byens hoteller.

”Nyd denne del af vinteren, vi kalder sommer!” lød hans indgangsreplik til salen, inden han forklarede baggrunden for arrangementet: Der er brug for en forståelse af og refleksion over den situation, lærere og læring befinder sig i. Der er krydspres på sektoren, og det kræver en åbenhed for nye veje og reformer af både læring, administration og ledelse, mente han.

Som oplægsholdere havde islændingene til lejligheden vendt snuden mod Bostons Harvard University og Lynch School of Education og hentet to af uddannelsesverdenens fyrtårne, briten Andy Hargreaves og finnen Pasi Sahlberg, til vulkanøen for at oplyse om sektorens sande tilstand og lægge op til diskussion. Det gjorde de særdeles veloplagt – og med talrige hyldester til de nordiske samfund og uddannelsessystemer, som på mange måder er skridt foran andre, selv om vi bilder os selv – eller bliver bildt – ind, at vi er ved at sakke håbløst bagud. Blandt andet på grund af rapporter som PISA og mediernes deraf følgende jagt på historier, der får regeringer til at gå i panik og kræve handling, som Andy Hargreaves forklarede.

”Husk bare, at det ikke er de eneste data, der findes. De nordiske lande har så meget at sige om kvalitet i livet. Om glæde. OECD putter nye lande og byer på hver gang, så i mange tilfælde bliver I faktisk ikke dårligere i forhold til dem, man sammenlignede med sidste gang. Så lad være med at overreagere,” sagde han og brugte Wales som eksempel:

”De ville på to år gå fra nummer 43 til toptyve, så de gjorde en masse vanvittige ting og ødelagde en masse gode ting for at blive bedre på testresultaterne. Der var lav lederskabskapital, politikerne troede ikke på deres egne ledere. De havde et mål – PISA – men ingen vision. Kun halvhjertede strategier. Det blev de ikke bedre af.”

Mange politikere har en tendens til at tro, at man kan ændre alting på én gang eller ved at fokusere på for eksempel naturvidenskab. Men hvis du vil forbedre et system eller en skole, handler det om samspil mellem lederskab, forandringer og lærerkvalitet, der kan skabe læring, velbefindende og resultater.

”Integrer tingene – naturvidenskab og kunst – og skab hele mennesker. Det fokus mangler mange steder i dag. Både struktur og kreativitet, de ting hænger sammen. Og den gave har de nordiske systemer, det er det, andre vil lære af jer,” messede Hargreaves.

Understøt en fortsat udvikling
Andy Hargreaves er blevet mere eller mindre synonym med begrebet professionel kapital som den farbare vej til forandringer. Det var i høj grad også det, han var kommet for at fortælle. Og at det i virkeligheden handler om mere og nødvendigt fokus på lærerne. Den gode nyhed er, at det er der faktisk ved at komme flere steder. Det med kapital er bare en metafor, tilføjede han til stor morskab for de lokale med henvisning til Islands økonomiske sammenbrud for ikke mange år siden.

”Forretningskapital har en ide om, at god undervisning er teknisk simpelt, er drevet af hård performancedata, og at lærerne til dels kan erstattes af onlineinstrumenter. Filosofien er, at hvis noget ikke fungerer, er det lærernes skyld. Evaluer dem, efteruddan dem, eller fjern dem! Udskift ældre lærere med unge! Der er en besættelse af testevaluering.”

Hargreaves forklarede, at professionel kapital derimod er teknisk sofistikeret, kræver højt uddannelsesniveau, fortsat forbedring, er noget, man gør sammen og med teknologi – ikke erstattet af teknologi. Altså summen af menneskelig kapital, social kapital og beslutningskapital.

”Tiltræk og hold fast i de bedste. Dårlig betaling skræmmer folk væk, men betalingen er ikke det afgørende. Men væk med dårlig løn. Tal undervisningssektoren op som et arbejde. Fokuser på nødvendigheden. Sørg for, at status øges. Social kapital handler i høj grad om, hvad vi gør sammen effektivt. Derfor er lederskab desperat vigtigt,” lød beskeden.

I USA, forklarede Hargreaves, er der nu flest lærere med kun et års erfaring på grund af forretningskapitalideerne, og det skyldes ikke, at gamle mennesker dør, som han sagde. Det tager 4-8 år for en lærer at kontrollere et klasserum fuldstændigt og kunne ændre eller tilpasse undervisningen efter det, der foregår, hvis det er nødvendigt.

”Lederne har ofte fokus på de yngste for at få dem godt i gang eller de ældre for at få dem ud – men lærere er på deres højeste mellem 8 og 22 års anciennitet. Få dem ud af deres 'comfort zone', de skal udfordres konstant, det handler om fortsat udvikling. Sørg for en organiseret strategi, der understøtter lærerne. Hele deres karriere! Det er essensen af professionel kapital. Lav investeringer, så får du meget tilbage.”

Løsningerne eksisterer allerede
Den finske uddannelsesforsker Pasi Sahl­berg tog dagen efter over, hvor Har­greaves slap.

”Resten af verden bevæger sig i den forkerte retning, hvad uddannelse angår. Vi har nogle muligheder i den nordiske verden – og en historie. Løsningerne eksisterer allerede i Skandinavien, så vi skal bare finde de ting, der virker bedst sammen! Skandinavien har muligheden for at blive den nye leder på uddannelsesområdet. Kultur og traditioner giver os muligheder, ingen andre har. Men det handler også om mod. Kun døde fisk svømmer med strømmen, sagde min bedstemor altid. Vi skal turde svømme mod strømmen,” lød hans præludium.

Pasi Sahlberg ser en styrke i, at folk i Norden ikke går så meget op i indkomst, vi har små indkomstforskelle gennemsnitligt. Desværre oplever vi i disse år en stigende ulighed. Elevernes kunnen og resultater er bedre i lande med små indkomstforskelle, viser alle undersøgelser. Jo større forskelle, desto værre uddannelsessystem – ”ikke en lov, men en god indikator”, som Sahlberg formulerede det.

Hvor Hargreaves fokuserer meget på indhold og metoder, er Pasi Sahlberg mere struktur- og rammeorienteret. Lærerne kæmper mod en global uddannelsesreformbevægelse, i Sahlbergs terminologi benævnt i det på engelsk lidet flatterende navn GERM (Global Educational Reform Movement). Bakterien eller virusagenten kan være konsulenter, ministre og lignende, som inficerer systemet med markedsmekanismernes ødelæggende vira.

”Man kan lære af andre, men man skal ikke nødvendigvis følge andre eller gøre det samme som dem. 'Vi skal være konkurrencedygtige' – det er en myte. Vi skal ikke tænke konkurrence ind i uddannelse,” tordnede Sahlberg.

Selve ideen om standardisering er faktisk også et problem, forklarede han. Regeringer alle steder prøver at standardisere og sikre, at alle lærer det samme.

”Det er kreativitetens værste fjende. I USA er de, der laver standarderne, ikke fra uddannelsessektoren. Det er et stort problem. I Finland er filosofien, at alle skal uddannes til at være forskellige i stedet for at kunne det samme.”

Også den kun testbaserede evaluering og fast track-lærerforberedelse er med til fra magthavernes og markedets side at skabe en forestilling om, at undervisning er nemt.

”I stedet for konkurrence skal vi dyrke samarbejde. Kreativitet og personalisering frem for standardisering. Tillidsbaseret ansvarligt forhold mellem alle parter, ikke kun test. Vi skal have større professionalisme både blandt lærere og ledere. Vi skal se det som en sand profession med udvikling og støtte gennem hele karrieren. Vi skal beskytte vores nordiske traditioner mod markedsidéerne. Vi har brug for inspirerende ledere, der støtter og motiverer,” lød det fra Pasi Sahlberg.

Læs også det store interview med professor Andy Hargreaves i Gymnasieskolen nummer 4, 2014. Du kan i øvrigt møde samme Hargreaves ved GL's jubilæumskonference til april næste år, hvor han vil være en af hovedtalerne.