Annonce
Skip to content
Artikel
Nina vil give grønlandske elever sejre på dansk
Til toppen
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Tidsregistrering

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog OK 13 Gymnasiereform 2030 Nedskæringer Tidsregistrering
luk
21. juni 2022

Nina vil give grønlandske elever sejre på dansk

PædagogikUndervisning Grønland
Indhold
Tekst_ Johan Rasmussen
Foto_ Johan Rasmussen & Creative ZOO
Link er kopieret

Det danske sprog kan være en udfordring for grønlandske gymnasielever. Gymnasielærer Nina Høgsted Thomsen vil gøre danskundervisningen til et “trygt” sted for eleverne. Hun vil gøre en forskel, mens hun er i Grønland.

Fokus: Grønlands gymnasier

Grønland er i omfang et enormt land, men har kun fire gymnasier. Eleverne er udfordret af at blive undervist på dansk, som ligger et sted mellem modersmål og fremmedsprog.
I dette fokus fortæller danske gymnasielærere om udfordringer, glæder og store oplevelser i arbejdet i Grønland.

Da Nina Høgsted Thomsen så jobannoncen talte den nærmest til hende.

“Det var mit job – det var skabt til mig,” fortæller gymnasielæreren om den jobannonce, som fik hende til at flytte 3.500 kilometer væk fra Danmark.

Hun går rundt på det grønlandske gymnasium GUX Nuuk og fortæller smilende om sit arbejde.

“Siden jeg blev lærer, har jeg været optaget af at arbejde med tosprogede elever. Det er, som om at det er derfor, jeg er blevet gymnasielærer,” reflekterer 30-årige Nina Høgsted Thomsen.

Dansk i gymnasiet i Grønland

Grønlandske elever har danskundervisning fra de begynder i folkeskolen. I gymnasiet har eleverne både grønlandsk og dansk på A-niveau. Dansk placerer sig ifølge læreplanen for gymnasiet et sted mellem modersmål og fremmedsprog.

I Grønland fylder det dansksproglige i halvdelen af kernestoffet i læreplanen. I Danmark fylder det dansksproglige en fjerdedel.

Det er eftermiddag, og mange elever har lige fået fri. I den store aula sidder små grupper af elever ved siden af hinanden med deres øjne klistret til skærmene på deres telefoner.

Nina Høgsted Thomsen så jobannoncen i maj måned 2019, og derfra gik det stærkt. Hun spurgte sin kæreste, om han ville med, og sammen rejste de til Grønland.

I august begyndte hun sit arbejde som dansk- og billedkunstlærer i Nuuk, og hun indledte en stejl læringskurve.

“I mit første forløb i dansk begyndte jeg med Kingo-salmer. Det var en fejl! Jeg tror ikke, at Kingo kunne ligge længere væk fra grønlandske elevers erfaringsverden. Jeg blev mødt med en mur af tavshed, og det gik lidt trægt i begyndelsen,” fortæller Nina Høgsted Thomsen.

 

Mødt med larmende tavshed

Som de fleste andre danske gymnasielærere, som lander i et nyt job i Grønland, stod Nina Høgsted Thomsen bogstaveligt talt på fremmed grund og skulle prøve sig frem.

“Det er et eventyr, hvor jeg lærer en ny kultur at kende. I begyndelsen laver man fejl, og det gør jeg stadig,” siger Nina Høgsted Thomsen

Danskfaget skal være et behageligt sted for eleverne.
Nina Høgsted Thomsen, lærer, GUX Nuuk

I en af de første timer, hun havde, sprang hun nærmest ind i klassen og udbrød: “Hva’så,” som en anden entertainer. Eleverne modtog hende med stilhed.

“Eleverne ser dig an, når du kommer ind i klassen, og det er ikke givet, at de har tillid til dig. Tillid er noget, du skal skabe, og det tager lidt længere tid heroppe,” forklarer Nina Høgsted Thomsen.

Hun forsøger hele tiden at dreje interviewet over på det danskfaglige og det faglige arbejde med de grønlandske elever. Hun synes, det er mere interessant at fortælle om, end de eksotiske historier om at rejse til en fremmed kultur, hvor solen næsten ikke går ned om sommeren, og hvor hvalerne svømmer i fjorden.

Hun synes, det er en fantastisk udfordring at undervise i dansk på et grønlandsk gymnasium. Hendes engagement som dansklærer har betydet, at hun allerede nu er blevet fagkonsulent for danskfaget i de grønlandske gymnasier.

GronlandNinaStill_WebDoc
Nina Høgsted Thomsen blev ansat som gymnasielærer på GUX Nuuk i 2019.

Store udfordringer med dansk

Danskfaget i gymnasiet i Grønland er anderledes end i Danmark.

“Selve sproget dansk fylder mere i de grønlandske læreplaner end i de danske. Og det giver god mening. Vi får elever fra østkysten, hvor der ikke er gymnasier, og de oplever store udfordringer med at tale dansk. I Nuuk er der lidt mere en dansk kultur, og eleverne taler bedre dansk,” siger Nina Høgsted Thomsen.

Grønlandsk er modersmålet, og dansk er for de fleste elever andetsproget, men i gymnasiet bliver der undervist på dansk, det meste undervisningsmateriale er på dansk, og hvis eleverne efter studentereksamen vil have en videregående uddannelse, vil det typisk ske i Danmark.

Med andre ord er det danske sprog billetten til uddannelse for de grønlandske unge.

I Grønland begynder gymnasiet med et halvt års grundforløb.

Eleverne ser dig an, når du kommer ind i klassen, og det er ikke givet, at de har tillid til dig.
Nina Høgsted Thomsen, lærer, GUX Nuuk

Da Nina Høgsted Thomsen var landet i jobbet, slog det hende, at grundforløbet kunne bruges anderledes.

“Som danske lærere kopierer vi meget fra Danmark, men det slog mig, at vi kunne bruge grundforløbet anderledes i GUX Nuuk,” fortæller hun entusiastisk og fortsætter:

Én gymnasial uddannelse i Grønland

I Grønland er der én gymnasial uddannelse. GUX.

Uddannelsen har et fælles grundforløb på et halvt år med fagene grønlandsk, dansk, engelsk, matematik, kulturfag, science, studiemetodik og idræt.

Herefter vælger eleverne én af ni studieretninger, som tager to et halvt år.

“Nogle elever kan ikke skrive en sætning på dansk, når de begynder i gymnasiet, og derfor tænkte jeg, at vi skal screene eleverne i dansk og derefter støtte dem til at møde dansk, uden at det bliver til nederlag. Vi skal bruge grundforløbet til at lære dem dansk som andetsprog. Danskfaget skal være et behageligt sted for eleverne,” fortæller hun.

Hun har sammen med to lærere i dansk som andetsprog udviklet et pilotprojekt, som har kørt i grundforløbet i to 1.g-klasser på gymnasiet i Nuuk i dette skoleår.

Grundforløbet består af tre mindre forløb, som udelukkende udvikler almene sprogfærdigheder og er stilladseret efter andetsprogs didaktiske principper.

Nina Høgsted Thomsen mener, det er gået godt, og håber på, at det kan udbredes til flere klasser.

Skyder langt over målet

Hun fortæller, at det også handler om at give dansklærere en god begyndelse i Grønland. Ifølge hende vil mange lærere skyde langt over målet i det faglige niveau i danskundervisningen.

Nina Høgsted Thomsen har begået de samme fejl. I dag er hun blevet klogere og mere erfaren med det faglige niveau for eleverne. Hun kan for eksempel godt hive en lille gruppe elever ud og bede dem om at læse op for hende, hvilket hun ikke ville gøre på et dansk gymnasium.

“Eleverne er også mere stille, og de tænker sig godt om, inden de rækker hånden op. Og nogle vil ikke række hånden op, og det skal jeg også have respekt for. I stedet laver jeg gruppearbejde, hvor jeg kan gå rundt og lytte og snakke med dem,” siger hun.

Jeg bliver rørt, når det lykkes for dem. Det er meget stort at blive student heroppe.
Nina Høgsted Thomsen, lærer, GUX Nuuk

Som Nina Høgsted Thomsen fortæller, så tager det længere tid at vinde de grønlandske elevers tillid. Men når det sker, så bliver hendes relationer til eleverne ofte stærke. I Grønland er der mange elever, som flytter hjemmefra, når de skal i gymnasiet. Der ligger kun fire gymnasier i det enorme land, hvor flere bygder og byer kun kan nås med fly, helikopter eller snescooter.

“Flere elever har udfordringer, men de kæmper for at gå i gymnasiet og få en uddannelse. Jeg kan blive rørt, når jeg læser en stil fra en elev, som har udviklet sig, og jeg bliver rørt, når det lykkes for dem. Det er meget stort at blive student heroppe, og ofte er de den første i familien, som bliver det,” siger Nina Høgsted Thomsen.

Fokus på Grønland – læs også:

“Det tager tid at forstå kulturen”

Grønlandske unge udfordret af sprog og afstande

Kommentar til artiklen

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • NGK
    Undervisning

    “Den bedste idé inden for uddannelse i mange år”

  • Nordatlanten kalder
    Arbejdsmiljø

    Nordatlanten kalder

  • Eventyr, karriere
    Arbejdsmiljø

    Eventyr, ­karrieremuligheder og en velassorteret didaktisk rygsæk

Indhold Fokus på Grønlands gymnasier, elever og lærere

Mange grønlandske unge flytter hjemmefra, når de skal i gymnasiet, og mange har udfordringer med sproget. Både didaktisk, sprogligt og pædagogisk er jobbet som gymnasielærer i Grønland spændende og udfordrende. Mød Nina Høgsted Thomsen, Kristian Normann Pedersen og andre lærere, der fortæller om arbejdet og livet i Grønland.

  • Artikel 1

    Nina vil give grønlandske elever sejre på dansk

  • Artikel 2

    “Det tager tid at forstå kulturen”

  • Artikel 3

    Grønlandske unge udfordret af sprog og afstand

luk
  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater