Annonce
Skip to content
Artikel
Grønlandske unge udfordret af sprog og afstand
Til toppen
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Nedskæringer Tidsregistrering
luk
Groenland-Indhold-Image-aspect-ratio-348-234
7. juni 2022

Grønlandske unge udfordret af sprog og afstand

PædagogikUddannelsespolitikUndervisning Grønland
Indhold
Tekst_ Johan Rasmussen
Foto_ Johan Rasmussen, Getty Images
Link er kopieret

For mange unge grønlændere er gymnasiet og uddannelse en ud­fordring med undervisning på et fremmed sprog og adskillelse fra ­familien. De danske lærere har derfor en kompleks opgave, og ofte ­bliver kollegerne skiftet ud.

Fokus: Grønlands gymnasier

Grønland er i omfang et enormt land, men har kun fire gymnasier. Eleverne er udfordret af at blive undervist på dansk, som ligger et sted mellem modersmål og fremmedsprog.
I dette fokus fortæller danske gymnasielærere om udfordringer, glæder og store oplevelser i arbejdet i Grønland.

Taxachaufføren kører sikkert gennem forårets måske sidste snestorm i Nuuk. Hun fortæller stolt om sin søn, som er i gang med at blive elektriker i Hobro.

“Han savner sin mor og far og Grønland,” siger hun med et smil.

“Min datter læser jura i Aarhus,” fortsætter hun på dansk med en tyde­lig grønlandsk accent.

Taxachaufførens historie er et billede på Grønlands fortælling om uddannelse.

En historie om sprog, udvikling og adskillelse, og den går igen mange steder i Grønland.

Hvis de grønlandske unge vil i gymnasiet og på en videregående uddannelse, så foregår det på dansk, og ofte er uddannelse synonym med adskillelse fra familien – i mange tilfælde i Danmark 3.500 kilometer væk.

Bedre fremtid

Lidt længere nordpå på Grønlands vestkyst ligger byen Sisimiut. Her sidder de tre gymnasieelever ­Aviaja ­Myrup Larsen, Pilvtag Davidsen og Vivi Ingemann-Larsen og for­tæller. De kan sikkert godt identificere sig med taxachaufførens børn. Både ­Aviaja og Vivi har allerede planer om at rejse til Danmark og tage en videregående uddannelse som henholdsvis dyrepasser og psykolog.

GronlandUnge_WebDoc
Pilvtag Davidsen (tv.) Aviaja ­Myrup Larsen og Vivi Ingemann-Larsen går i 2. g på GUX Sisimiut. To af dem ved allerede nu, at de vil til Danmark og læse videre.

Pilvtag ved endnu ikke, hvad han vil, men hans far har sagt, at han skal tage en uddannelse for at få en ‘bedre fremtid’. Og det er han enig med sin far i.

De tre grønlandske unge taler godt dansk, men skal flere gange lede ­efter ordene og hjælper hinanden med at finde dem.

“Jeg synes, det er godt, at vi bliver undervist på dansk i gymnasiet, da vi skal bruge det, hvis vi skal læse videre i Danmark,” siger Aviaja Myrup Larsen.

Ingen af de unges forældre har selv gået i gymnasiet.

“Vi er dog gode til at hjælpe hin­anden, og der er en god lektiecafé, hvor vi også får hjælp af lærerne,” ­siger ­Vivi Ingemann-Larsen.

Dansk er en udfordring

I Grønland er der fire gymnasier, og stort set alle lærere er fra Danmark. De grønlandske akademikere, som der bliver flere og flere af, er efter­tragtede på arbejdsmarkedet i Grønland, og gymnasierne har svært ved at tiltrække dem.

Det er drønuretfærdigt, at undervisningen er på dansk.
METTE NOORT HANSEN, UDDANNELSESLEDER
GUX SISIMIUT

Uddannelsesleder og lærer på gymnasiet GUX Sisimiut Mette ­Noort Hansen slår fast, at det er en større udfordring for grønlandske ­unge at gå i gymnasiet ikke mindst på grund af det danske sprog.

“Det er drønuretfærdigt, at undervisningen er på dansk. Det svarer jo til, at danske gymnasieelever skulle undervises på engelsk eller tysk. Men det er jo et nødvendigt onde, så der kan blive uddannet flere grønlændere, som kan afløse sådan en som mig,” siger hun.

For 10 år siden tog Mette Noort Hansen til gymnasiet i Sisimiut og forestillede sig, at hun ville blive et år. En grønlandsk mand og siden to børn ændrede dog hjemrejseplanerne.

“Selvom jeg har været her i 10 år, forstår jeg stadigvæk ikke altid grønlændernes kultur. For at være en god lærer i Grønland skal du tænke i andet­sprogsdidaktik, og du skal også kunne forstå den grønlandske kultur,” forklarer hun.

Hun nævner som et eksempel, at i Grønland er det ofte den, som af gruppen opfattes som den klogeste eller autoriteten, der taler. Man skal derfor ikke nødvendigvis forvente, at eleverne siger noget, hvis man stiller et spørgsmål ud i klassen, for­klarer ­Mette Noort Hansen.

De grønlandske børn bliver under­vist på deres modersmål i folke­skolen og har dansk som andet­sprog.

GronlandMetteNoor_WebDoc
Mette Noort Hansen troede, at hun skulle være lærer i Grønland i kort tid. Det er 10 år siden.

“Vi skal være gode til at stil­ladsere tekster og undervisningen, så de ­passer til eleverne. Eleverne er i centrum, og læreplanerne er bare et sigtemærke. Vi har elever fra bygder med 80 mennesker, som næsten kun taler grønlandsk. Vi skal være yd­myge og omhyggelige med det sprog, vi taler,” siger Mette Noort Hansen.

Hun går ind i en 2.g-klasse for at undervise i geografi. Der er en stille summen i klassen, og to elever læner sig ind over bordet og ser trætte ud.

En pige siger, at hendes påskeferie har været kedelig.

“Jeg har ikke nogen venner at lave noget med,” siger hun ærligt.

Hun lyser dog op, da Mette ­Noort Hansen reklamerer for mulig­heden for at deltage i et innovationlab i Nuuk med alt betalt og med del­tagere fra flere andre lande.

Flere af eleverne begynder straks at udfylde ansøgningsskemaet, mens Mette Noort Hansen sætter gang i en opgave om drikkevand i Grønland som opfølgning på et besøg på det ­lokale vandværk tre uger tidligere.

Langt væk hjemmefra

Den sproglige udfordring, det kan ­være at blive undervist i ­geografi, fysik eller samfundsfag på dansk, begynder for mange elever, samtidig med at de flytter hjemmefra.

I GUX i Sisimiut bor cirka 40 procent af eleverne på det tilknyttede kollegie. Selv de elever, som bor ‘tæt på’, kan have en fem timers sejltur til byen Maniitsoq for at komme hjem. Andre kommer fra små bygder, hvor der både skal flyves i helikopter og fly for at komme hjem til jul eller på sommerferie.

“Det er en meget ung alder at flytte væk hjemmefra, og de kan ikke ­lige tage hjem på weekend, hvis de savner forældrene. Der er en masse vilje i de her unge mennesker,” siger Niels Galsgaard Olsen, som har været lærer på gymnasiet siden 2019.

GronlandNielsOlsen_WebDoc
Lærer og tillidsrepræsentant Niels Galsgaard Olsen fortæller, at det kan være en stor udfordring for elever at være langt væk hjemmefra for at gå i gymnasiet.

Han underviser i samfundsfag og historie og har været tillidsrepræsentant i lidt over et år.

“En del elever har svært ved dansk, og for mange er det første gang, at en i familien tager en uddannelse. For nogle elever er ambitionsniveauet at få huen på, hvilket også i sig selv kan give nogle flere muligheder i Grønland,” fortæller Niels Galsgaard Olsen, da han viser rundt på gymnasiet.

Han fortæller, at der derfor også er stort fokus på trivsel blandt elev­erne på skolen. Fraværet kan godt blive lidt højere for nogle elever sammenlignet med i Danmark, uden det får konsekvenser. Nogle elever ­savner deres familie, og samtidig er der også elever, som har en tung bagage med hjemmefra med sociale problemer.

“Hvis en elev har en dårlig dag, kan vi lave den aftale, at hun eller han er til stede, men ikke behøver at deltage så meget,” siger Niels Galsgaard Olsen.

Det er med andre ord en lidt større udfordring for den almindelige ­unge grønlænder at gå i gymnasiet. Og det betyder også, at opgaven med at ­være gymnasielærer i Grønland er kompleks. Derfor er det også et dilemma, at lærerne kommer fra Danmark, og at der derfor er en større naturlig udskiftning af personalet end på et dansk gymnasium.

En del elever har svært ved dansk.
NIELS GALSGAARD OLSEN, LÆRER OG TILLIDSREPRÆSENTANT
GUX SISIMIUT

“Det tager tid at blive en god under­viser heroppe, og samtidig har vi en stor udskiftning af ­lærere, hvilket også betyder et videnstab. Som tillidsrepræsentant vil jeg gerne ­prøve at gøre mere for, at flere lærere bliver i længere tid. Det handler meget om det sociale,” siger Niels Galsgaard Olsen, som selv er en af de ­lærere, der har taget Sisimiuts storslåede natur til sig. Han har både købt snescooter, båd, jagtrifler og fiskegrej, og kummefryseren er fyldt med rensdyrkød og fisk.

Andre danske lærere falder ikke ­lige så godt til. På trods af at Sisimiut er Grønlands andenstørste by, skal du kun køre få kilometer i bil, før ­vejene ender.

“Du er 3.500 kilometer væk fra familie og venner og isoleret heroppe, og for nogle bliver afsavnet for stort,” siger han.

Dansk er andetsprog

Tilbage i Nuuk, hvor denne artikel begyndte, sidder gymnasielærer og tillidsrepræsentant Anette Ferslev ­Bojsen på lærerværelset på ­Grønlands største gymnasium, GUX Nuuk, der har cirka 400 elever.

Fra første sal er der en betagende udsigt over fjorden, og ser man godt efter, kan man skimte en statue af præsten Hans Egede, der i 1721 ankom til Grønland og på godt og ondt var med til at skrive det første kapitel om forholdet mellem Danmark og Grønland.

Anette Ferslev Bojsen er enig med sine kolleger i Sisimiut i, at sproget og de enorme afstande i Grønland er en udfordring for de grønlandske elever og dermed også de danske lærere.

“Du skal helst have nogle kompetencer i forhold til at undervise på dansk som andetsprog, og det kan være svært for flere lærere, som kun er her i to-tre år. Vi har elever fra østkysten, som har svært ved at forstå det grønlandske, de taler i Nuuk. For dem er dansk vildt udfordrende,” siger Anette Ferslev Bojsen, som dog understreger, at der i Nuuk også er mange grønlændere, som taler godt dansk og klarer sig godt i gymnasiet.

GronlandAnetteFerslev_WebDoc
Som lærer i Grønland skal man helst have kompetencer i at undervise i dansk som andetsprog, mener lærer og tillidsrepræsentant på GUX Nuuk Anette Ferslev Bojsen.

For andre elever er det en stor sejr alene at blive den første student i familien.

“Vi ligger i et spændingsfelt, hvor vi skal støtte unge til at klare sig igennem og få studentereksamen og samtidig udfordre de elever, som vil læse videre i Danmark, hvor der jo ikke er nogen kære mor,” siger hun.

Samtidig skal man som lærer også kunne forstå grønlændernes kultur, som blandt andet kan være mere nonverbal end i Danmark, forklarer Anette Ferslev Bojsen.

Man får et særligt forhold til eleverne og følger deres sejre og nederlag tæt.
ANETTE FERSLEV BOJSEN, LÆRER OG TILLIDSREPRÆSENTANT
GUX NUUK

“Løftede øjenbryn betyder ja, og en rynket næse betyder nej. Så du skal være hurtig til at scanne klassen, hvis du spørger, om de er med,“ siger hun og griner.

Hun tilføjer dog også, at selvom de danske gymnasielærere skal bruge lidt tid på at forstå kulturen i ­Grønland, kaster de sig til gengæld altid entusiastisk over opgaven og er vildt engagerede. Lærerne inspirerer dermed også hinanden, fortæller ­Anette Ferslev Bojsen, som selv er faldet godt til og finder meget stor mening i sit arbejde.

“Man får et særligt forhold til eleverne og følger deres sejre og nederlag tæt. Nogle er flyttet hjemmefra i 6.-7. klasse for at gå i folkeskole i en anden bygd, og de kæmper med næb og kløer for at få en uddannelse. Som lærer føler du virkelig, at du kan gøre en forskel,” siger hun.

Fokus på Grønland – læs også:

“Det tager tid at forstå kulturen”

Grønlandske unge udfordret af sprog og afstande

Kommentar til artiklen

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • NGK
    Undervisning

    “Den bedste idé inden for uddannelse i mange år”

  • Nordatlanten kalder
    Arbejdsmiljø

    Nordatlanten kalder

  • Eventyr, karriere
    Arbejdsmiljø

    Eventyr, ­karrieremuligheder og en velassorteret didaktisk rygsæk

Indhold Fokus på Grønlands gymnasier, elever og lærere

Mange grønlandske unge flytter hjemmefra, når de skal i gymnasiet, og mange har udfordringer med sproget. Både didaktisk, sprogligt og pædagogisk er jobbet som gymnasielærer i Grønland spændende og udfordrende. Mød Nina Høgsted Thomsen, Kristian Normann Pedersen og andre lærere, der fortæller om arbejdet og livet i Grønland.

  • Artikel 1

    Nina vil give grønlandske elever sejre på dansk

  • Artikel 2

    “Det tager tid at forstå kulturen”

  • Artikel 3

    Grønlandske unge udfordret af sprog og afstand

luk
  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater