Artikel
“Den bedste idé inden for uddannelse i mange år”
NGK

“Den bedste idé inden for uddannelse i mange år”

Eleverne fra den første nordatlantiske gymnasieklasse bliver snart studenter. Idéen med at blande elever med fire nationaliteter og gå i skole i fire lande giver en helt særlig uddannelse.

Solens genskær fra den hvide sne gør det næsten umuligt at holde øjnene åbne. Til gengæld buer mundvigene næsten hele tiden opad i ansigterne på de tre elever.

En dansker, en grønlænder og en islænding står i Sisimiut i Grønland og snakker om deres gymnasietid, som nærmer sig sin afslutning.

De er de første elever, som afslutter den nordatlantiske gymnasieklasse (NGK), der er et fælleskab mellem fire gymnasier i Danmark, Grønland, Færøerne og Island.

“Vi har lært meget om hinanden og de forskellige kulturer. Jeg har for eksempel lært at islændinge elsker fiskeolie og spiser det på en ske i stedet for i kapsler,” siger grønlandske Malik Jonas Geisler Ziemer og griner lidt drillende til islandske Svava Póra Árnadóttir.

Hun smiler tilbage. Det er tydeligt at mærke, at eleverne har knyttet tætte bånd, og for en gang skyld er det ikke en kliche at skrive, at gymnasietiden har været en rejse – eller flere rejser.

Først gik klassen i 1. g på Gribskov Gymnasium, derefter et halvt år på gymnasiet Midnám a Kambsdali Færørerne, og et halvt år på Verzlunarskóli Íslands i Reykjavik for til sidst at gå i 3. g i Simiut i Grønland. Eleverne har både boet i studieboliger, privat indkvartering og på kollegier.

Kulturelt og historisk fællesskab
På det grønlandske gymnasium er lærerne også begejstrede for gymnasiesklassen.

De unge knytter stærke bånd til hinanden og lærer utroligt meget om hinandens kulturer og lande.

Anne Goul Froberg, uddannelsesleder
GUX Sisimiut

“Det er den bedste idé, jeg har hørt om inden for uddannelse, mens jeg har været lærer,” siger Frederik Martin Brøndsted Thomsen, som er klasselærer og underviser NGK i historie.

Han sidder sammen med Anne Goul Froberg, som er koordinator for den nordatlantiske gymnaiseuddannelse og uddannelsesleder på GUX Simiut – et af fire gymnasier i Grønland.

Hun nikker.

“Vi har via Rigsfælleskabet et kulturelt og historisk fællesskab. Og vi er med til at styrke det fællesskab mellem vores lande. De unge knytter stærke bånd til hinanden og lærer utroligt meget om hinandens kulturer og lande,” siger Anne Goul Froberg.

“Eleverne lærer så mange ting, som ikke bare handler om at få 12-taller, men om almen dannelse, og at tingene i andre kulturer ikke altid er, som man tror,” supplerer Frederik Martin Brøndsted Thomsen.

Samarbejde på tværs
Idéen er opstået ud fra et samarbejde mellem ledelserne på Gribskov Gymnasium og GUX i Sisimiut. I første omgang godkendte Børne- og Undervisningsministeriet at gennemføre tre årgange af den nordatlantiske klasse, og nu er den blevet godkendt med yderligere tre årgange.

Caroline Termansen Villumsen havde ikke lyst til at gå i den traditionelle stx, og da hun hørte om den nordatlantiske klasse, kunne hun mærke, at det ville passe perfekt til hende.

“Hvis jeg ikke prøvede at skrive en ansøgning, ville jeg ikke kunne tilgive mig selv. Naturen er en stor del af mit liv, og min bedstefar har fortalt mange rejsehistorier om Norden. For mig er det den perfekte uddannelse,” siger hun og smiler.

Jeg flyttede fra Grønland, og nu har jeg kærlighed til både Danmark og Grønland.

Malik Jonas Geisler Ziemer, elev
NGK

Som mange andre grønlændere tog Malik Jonas Geisler Ziemer på efterskole i Danmark som 15-årig.

“Jeg flyttede fra Grønland, og nu har jeg kærlighed til både Danmark og Grønland, og jeg er glad for, at jeg med denne uddannelse ikke er låst fast ét sted,” siger han.

Sover i sneen
Gymnasiet i Sisimiut ligger med udsigt til sneklædt fjeld på den ene side og havet til den anden. Et par få hundrede meter fra skolen ligger en flok slædehunde og sover i sneen. Naturen er skolens helt store attraktion for gæsteeleverne i den nordatlantiske klasse.

Frederik Martin Brøndsted Thomsen har netop været på en overnatningstur i fjeldet med klassen, hvor de blandt andet gravede huler i sneen.

I Sisimiut bruger klasssen naturen i undervisningen og til at tage på ture. Her er det fjeldtur i april. Foto: Frederik Martin Brøndsted Thomsen. 

“Coronaen har ændret planerne for dette skoleår, men vi bruger naturen meget i undervisningen og til at komme ud med eleverne. De har blandt andet lært at sejle kajak og stå på langrendsski,” siger Frederik Martin Brøndsted Thomsen.

Eleverne har også været med til at hjælpe med en arkæologisk udgravning i forbindelse med et nyt byggeri i Sisimiut. En elev fandt en gammel harpunspids, mens en anden fandt en ulo, en traditionel grønlandsk kniv.

Der er også udfordringer
Selvom lærere og elever er begejstrede for uddannelsen, så går ikke alting snorlige, når fire landes uddannelsesbekendtgørelser skal smedes sammen til én uddannelse.

“Danmarks og Grønlands bekendtgørelser ligner meget hinanden, men det islandske uddannelsessystem er meget anderledes. I Island bliver eleverne ikke bedømt på mundtlige præstationer,” forklarer Anne Goul Froberg som et eksempel.

Undervisningssproget er dansk, og et par af eleverne fra Island talte knap nok sproget, da de begyndte.

Man skal som lærer passe på med ikke at lade sig rive sig med, når danskerne rækker fingeren i vejret.

Frederik Martin Brøndsted Thomsen, klasse- og historielærer
NGK

Det er da også en udfordring for eleverne at skulle have eksempelvis fire historielærere på tre år. Til gengæld forsøger lærerne også at sætte historieundervisningen og undervisnigen i de andre fag ind i en kontekst i forhold til den nordatlantiske klasse.

“Jeg har for eksempel kørt et forløb med Grønland under den kolde krig. Vi følger selvfølgelig læreplanerne, men toner undervisningen efter det land, vi er i,” siger Frederik Martin Brøndsted Thomsen.

En anden både pædagogisk og didaktisk opgave for lærerne er at tage hensyn til de forskellige kulturelle baggrunde, eleverne kommer med.

“Danskerne kan godt lide at markere sig og byde ind med svar, mens grønlænderne godt kan lide at sidde og fundere lidt over tingene, inden de siger noget. Man skal som lærer passe på med ikke at lade sig rive med, når danskerne rækker fingeren i vejret. Der skal være plads til tænkepauser i undervisningen,” siger Frederik Martin Brøndsted Thomsen.

Venner for livet
De tre elever fortæller, at de nu har fået venner i fire forskellige lande og kan besøge hinanden, når de er færdige på gymnasiet. En del elever fra klassen har planlagt en sommerferie sammen, hvor de bytter det høje kolde nord ud med en tur til Italien.

Svava Póra Árnadóttir fra Island sidder et øjeblik og leder efter ordet “chance” på dansk, og får hjælp af sine klassekammerater.

“Jeg ville ikke gå glip af denne chance for at rejse så meget og at møde så mange forskellige kulturer så meget i min uddannelse. Det ville jeg ikke misse,” siger hun.

Gymnasier i NGK

  • Gribskov Gymnasium, Danmark 
  • Midnám a Kambsdali, Færøerne .
  • Verzlunarskóli Íslands, Island
  • GUX Sisimiut, Grønland 

Fag og studieretning

  • Almen studentereksamen (stx) med studieretningen: Bioteknologi A, Arktisk Teknologi C, Matematik A, Fysik B.
  • Dertil kommer almen sprogforståelse, naturvidenskabeligt grundforløb, dansk A, historie A, engelsk B, idræt C, samfundsfag C, oldtidskundskab C, religion C, mediefag C og kulturfag C.
  • Alle eleverne har dansk, og al undervisning foregår på dansk. Eleverne fra Færøerne, Island og Grønland har modersmålsundervisning på A-niveau, mens danske elever skal vælge mellem fransk B, tysk B og grønlandsk A.
Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater