Annonce
Skip to content
Artikel
“Det tager tid at forstå kulturen”
Til toppen
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Alle
  • Arbejdsmiljø
  • OK 21
  • Undervisning

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdstid AT Besparelse Brobygning Corona Dannelse Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse
  • Digital eksamensovervågning Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk Eux Faglighed Feedback Finanslov 2023 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald
  • Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Hf Historie Idræt Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Karakterer
  • Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerliv Lectio Ledelse Lektier Lokalaftale Lokalløn
  • Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 Ordblind Overenskomst Pension Præstationskultur Praktikant Professionel kapital
  • Psykisk arbejdsmiljø regeringens gymnasieudspil Repræsentantskabsmøde Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Taxameter Taxameterordning
  • Teamsamarbejde tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tværfaglighed Uddannelsespolitik Undervisningsdifferentiering Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 OK 13 Corona Elevfordeling Fremmedsprog Digitalisering Nedskæringer Eksamen Besparelse Uddannelsespolitik
luk
21. juni 2022

“Det tager tid at forstå kulturen”

PædagogikUndervisning Grønland
Indhold
Tekst_ Johan Rasmussen
Foto_ Johan Rasmussen
Link er kopieret

Da Kristian Normann Pedersen begyndte som lærer i Grønland, skulle han tilpasse sin undervisning efter elevernes kultur og sprog. Tiden i Grønland har været en kæmpe oplevelse, men nu vender han og kæresten hjem.

Fokus: Grønlands gymnasier

Grønland er i omfang et enormt land, men har kun fire gymnasier. Eleverne er udfordret af at blive undervist på dansk, som ligger et sted mellem modersmål og fremmedsprog.
I dette fokus fortæller danske gymnasielærere om udfordringer, glæder og store oplevelser i arbejdet i Grønland.

Kristian Normann Pedersen sidder i en af de sorte lædersofaer og snakker med et par af sine kolleger på gymnasiet GUX Sisimiut.

Han fortæller om sine slædehunde og en slædetur han netop har været på med sin kæreste og et par venner.

Han smiler stort, mens han fortæller om glæden ved at blive trukket over de sneklædte landskaber af sine egne hunde.

Sådan går snakken ofte blandt lærerne på gymnasiet i Sisimiut efter en weekend eller en ferie. Hundeslæder, snescootere, ski, både, jagt og fiskeri er et af de store samtaleemner.

“I 2016 besluttede min kæreste og jeg at søge job i Grønland. Vi ville specifikt til Sisimiut for at kunne stå på ski, køre hundeslæde og bruge naturen,” fortæller Kristian Normann Pedersen, som tidligere har arbejdet på Odense Katedralskole.

Han underviser i fysik og idræt på gymnasiet, som ligger i Grønlands andenstørste by omkranset af høje fjelde og ud til vestkysten.

Naturen er overvældende i forhold til det flade Fyn, men den er langt fra det eneste, som er anderledes ved at være gymnasielærer i Sisimiut.

“Når man kommer herop som dansk lærer må man kaste sine didaktiske bolde op i luften og se, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer,” siger Kristian Normann Pedersen.

Først og fremmest skal man forstå, at dansk er grønlændernes andetsprog.

Når man kommer herop som dansk lærer må man kaste sine didaktiske bolde op i luften og se, hvad der fungerer.
Kristian Normann Pedersen, lærer, GUX Sisimiut
Gronland_Bjerge overgang-bright

“Man skal tænke over at sætte tempoet ned, når man taler, og tænke over sine ordvalg. Eleverne forstår ikke nødvendigvis idiomer som “at tage tyren ved hornene,” og man skal også være forsigtig med at bruge ironi,” fortæller Kristian Normann Pedersen.

 

Eleverne er tilbageholdende

Fakta – Grønlandske unge

284 unge gennemførte en gymnasial uddannelse i Grønland i 2020 . Det er en fordobling siden 2005. 1085 var i gang med en gymnasial uddannelse i 2020.

Cirka halvdelen af studenterne fra 2018 var begyndt på en videregående uddannelse, og 10 procent på en erhvervsuddannelse to år efter eksamen.

Det danske sprog kan være en udfordring for flere af eleverne, men den grønlandske kultur er også anderledes, og den skal man også lære som dansker.

“Grønlænderne er lidt mere tilbageholdende med at svare og markere sig. De er nok lidt mere generte, og når de så er usikre på sproget, så holder de sig mere tilbage. Og hvis en elev har svaret på et spørgsmål, læreren har stillet, så føler de andre elever, at der er blevet svaret, og det ikke er nødvendigt at følge op,” fortæller Kristian Normann Pedersen.

Han arbejder derfor med, at eleverne skal sige noget uden at gøre det i plenum. Det kan for eksempel være at fremlægge i små grupper eller alene over for ham, eller at eleverne skal indtale små lydfiler eller optage videoer. Det er ofte mere trygt for de enkelte elever.

Grønlænderne er lidt mere stille end danskerne, fortæller han, og det gælder ikke kun blandt eleverne. Kristian Normann Pedersen fortæller, at han for eksempel har været til kaffemik i byen, og der kan godt sidde 10 mennesker sammen, uden nogen siger særlig meget, men det er ikke noget problem.

Kristian Normann Pedersen er meget betaget af naturen omkring Sisimiut.

“I Danmark er vi vant til at en fest er god, hvis der bliver snakket meget, men sådan er det ikke nødvendigvis heroppe,“ fortæller Kristian Normann Pedersen.

Han mener man skal være ydmyg, når man kommer som lærer fra Danmark og skal undervise i Grønland.

“Det tager sin tid at forstå kulturen, og forstå at man didaktisk skal gøre tingene på en anden måde end i Danmark,” siger han.

Tager tid at forstå kulturen

40 procent af eleverne på skolen kommer ikke fra Sisimiut og nogle elever er kun hjemme en eller to gange om året. Ofte kommer eleverne fra hjem, hvor forældrene ikke har taget en uddannelse.

“Som lærere gør vi meget ud af at skabe et trygt rum i klassen, hvor alle føler sig godt tilpas. Alligevel er frafaldet forholdsvis stort. Mange elever har forskellige udfordringer med hjemmefra, nogle har svært ved at være væk hjemmefra, og nogle føler ikke, de er kommet på den rette hylde,” siger Kristian Normann Pedersen.

Hvis man er glad for naturen, så er der nogle fantastiske muligheder heroppe.
Kristian Normann Pedersen, lærer, GUX Sisimiut

Han viser rundt på skolen. I garderoben ved lærerværelset hænger lærernes langrendsski på rækker, og i depotrummene ved idrætslokalerne er der udstyr til kajak, ski og fjeldaktiviteter.

Sisimiut giver idrætslæreren nogle muligheder, som ikke findes i Danmark.

“Om sommeren kan vi sejle i kajak og om vinteren står vi på langrendski. Jeg har for eksempel været på overnatningstur i både telt og snehule med eleverne om vinteren. Hvis man er glad for naturen, så er der nogle fantastiske muligheder heroppe,” siger Kristian Normann Pedersen.

Gronland_Sisimiut_WebDoc
Sisimiut er Grønlands andenstørste by med omkring 5.500 indbyggere.

Efter gymnasieskolen.dk besøgte Sisimiut og interviewede Kristian Normann Pedersen har han og sin kæreste besluttet at tage hjem til Danmark efter seks år i Grønland.

De to lærere rejste til Grønland med ni andre kolleger i 2016. De er de sidste fra den årgang, som tager hjem.

“Det er vilkårene for de grønlandske gymnasier, at der er relativ stor udskiftning på lærerværelserne. Det kan nogen gange betyde, at udvikling går i stå, og at det går ud over kontinuiteten. Omvendt kommer der også mange nye engagerede lærere til skolerne,” siger Kristian Normann Pedersen og fortsætter:

“Man skal klart kaste sig ud i at være lærer i Grønland, hvis man har lyst. Det er dog en klar fordel, hvis man sætter pris på oplevelser i naturen,” siger han.

Fokus på Grønland – læs også:

“Det tager tid at forstå kulturen”

Grønlandske unge udfordret af sprog og afstande

Kommentar til artiklen

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • NGK
    Undervisning

    “Den bedste idé inden for uddannelse i mange år”

  • Nordatlanten kalder
    Arbejdsmiljø

    Nordatlanten kalder

  • Eventyr, karriere
    Arbejdsmiljø

    Eventyr, ­karrieremuligheder og en velassorteret didaktisk rygsæk

Indhold Fokus på Grønlands gymnasier, elever og lærere

Mange grønlandske unge flytter hjemmefra, når de skal i gymnasiet, og mange har udfordringer med sproget. Både didaktisk, sprogligt og pædagogisk er jobbet som gymnasielærer i Grønland spændende og udfordrende. Mød Nina Høgsted Thomsen, Kristian Normann Pedersen og andre lærere, der fortæller om arbejdet og livet i Grønland.

  • Artikel 1

    Nina vil give grønlandske elever sejre på dansk

  • Artikel 2

    “Det tager tid at forstå kulturen”

  • Artikel 3

    Grønlandske unge udfordret af sprog og afstand

luk
  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2023

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater