Tekst_
Johan Rasmussen
Foto_
Johan Rasmussen & Creative ZOO
Det danske sprog kan være en udfordring for grønlandske gymnasielever. Gymnasielærer Nina Høgsted Thomsen vil gøre danskundervisningen til et “trygt” sted for eleverne. Hun vil gøre en forskel, mens hun er i Grønland.
Fokus: Grønlands gymnasier
Grønland er i omfang et enormt land, men har kun fire gymnasier. Eleverne er udfordret af at blive undervist på dansk, som ligger et sted mellem modersmål og fremmedsprog.
I dette fokus fortæller danske gymnasielærere om udfordringer, glæder og store oplevelser i arbejdet i Grønland.
Fokus: Grønlands gymnasier
Grønland er i omfang et enormt land, men har kun fire gymnasier. Eleverne er udfordret af at blive undervist på dansk, som ligger et sted mellem modersmål og fremmedsprog.
I dette fokus fortæller danske gymnasielærere om udfordringer, glæder og store oplevelser i arbejdet i Grønland.
Da Nina Høgsted Thomsen så jobannoncen talte den nærmest til hende.
“Det var mit job – det var skabt til mig,” fortæller gymnasielæreren om den jobannonce, som fik hende til at flytte 3.500 kilometer væk fra Danmark.
Hun går rundt på det grønlandske gymnasium GUX Nuuk og fortæller smilende om sit arbejde.
“Siden jeg blev lærer, har jeg været optaget af at arbejde med tosprogede elever. Det er, som om at det er derfor, jeg er blevet gymnasielærer,” reflekterer 30-årige Nina Høgsted Thomsen.
Dansk i gymnasiet i Grønland
Grønlandske elever har danskundervisning fra de begynder i folkeskolen. I gymnasiet har eleverne både grønlandsk og dansk på A-niveau. Dansk placerer sig ifølge læreplanen for gymnasiet et sted mellem modersmål og fremmedsprog.
I Grønland fylder det dansksproglige i halvdelen af kernestoffet i læreplanen. I Danmark fylder det dansksproglige en fjerdedel.
Det er eftermiddag, og mange elever har lige fået fri. I den store aula sidder små grupper af elever ved siden af hinanden med deres øjne klistret til skærmene på deres telefoner.
Nina Høgsted Thomsen så jobannoncen i maj måned 2019, og derfra gik det stærkt. Hun spurgte sin kæreste, om han ville med, og sammen rejste de til Grønland.
I august begyndte hun sit arbejde som dansk- og billedkunstlærer i Nuuk, og hun indledte en stejl læringskurve.
“I mit første forløb i dansk begyndte jeg med Kingo-salmer. Det var en fejl! Jeg tror ikke, at Kingo kunne ligge længere væk fra grønlandske elevers erfaringsverden. Jeg blev mødt med en mur af tavshed, og det gik lidt trægt i begyndelsen,” fortæller Nina Høgsted Thomsen.
Mødt med larmende tavshed
Som de fleste andre danske gymnasielærere, som lander i et nyt job i Grønland, stod Nina Høgsted Thomsen bogstaveligt talt på fremmed grund og skulle prøve sig frem.
“Det er et eventyr, hvor jeg lærer en ny kultur at kende. I begyndelsen laver man fejl, og det gør jeg stadig,” siger Nina Høgsted Thomsen
Danskfaget skal være et behageligt sted for eleverne.
I en af de første timer, hun havde, sprang hun nærmest ind i klassen og udbrød: “Hva’så,” som en anden entertainer. Eleverne modtog hende med stilhed.
“Eleverne ser dig an, når du kommer ind i klassen, og det er ikke givet, at de har tillid til dig. Tillid er noget, du skal skabe, og det tager lidt længere tid heroppe,” forklarer Nina Høgsted Thomsen.
Hun forsøger hele tiden at dreje interviewet over på det danskfaglige og det faglige arbejde med de grønlandske elever. Hun synes, det er mere interessant at fortælle om, end de eksotiske historier om at rejse til en fremmed kultur, hvor solen næsten ikke går ned om sommeren, og hvor hvalerne svømmer i fjorden.
Hun synes, det er en fantastisk udfordring at undervise i dansk på et grønlandsk gymnasium. Hendes engagement som dansklærer har betydet, at hun allerede nu er blevet fagkonsulent for danskfaget i de grønlandske gymnasier.
Store udfordringer med dansk
Danskfaget i gymnasiet i Grønland er anderledes end i Danmark.
“Selve sproget dansk fylder mere i de grønlandske læreplaner end i de danske. Og det giver god mening. Vi får elever fra østkysten, hvor der ikke er gymnasier, og de oplever store udfordringer med at tale dansk. I Nuuk er der lidt mere en dansk kultur, og eleverne taler bedre dansk,” siger Nina Høgsted Thomsen.
Grønlandsk er modersmålet, og dansk er for de fleste elever andetsproget, men i gymnasiet bliver der undervist på dansk, det meste undervisningsmateriale er på dansk, og hvis eleverne efter studentereksamen vil have en videregående uddannelse, vil det typisk ske i Danmark.
Med andre ord er det danske sprog billetten til uddannelse for de grønlandske unge.
I Grønland begynder gymnasiet med et halvt års grundforløb.
Eleverne ser dig an, når du kommer ind i klassen, og det er ikke givet, at de har tillid til dig.
Da Nina Høgsted Thomsen var landet i jobbet, slog det hende, at grundforløbet kunne bruges anderledes.
“Som danske lærere kopierer vi meget fra Danmark, men det slog mig, at vi kunne bruge grundforløbet anderledes i GUX Nuuk,” fortæller hun entusiastisk og fortsætter:
Én gymnasial uddannelse i Grønland
I Grønland er der én gymnasial uddannelse. GUX.
Uddannelsen har et fælles grundforløb på et halvt år med fagene grønlandsk, dansk, engelsk, matematik, kulturfag, science, studiemetodik og idræt.
Herefter vælger eleverne én af ni studieretninger, som tager to et halvt år.
“Nogle elever kan ikke skrive en sætning på dansk, når de begynder i gymnasiet, og derfor tænkte jeg, at vi skal screene eleverne i dansk og derefter støtte dem til at møde dansk, uden at det bliver til nederlag. Vi skal bruge grundforløbet til at lære dem dansk som andetsprog. Danskfaget skal være et behageligt sted for eleverne,” fortæller hun.
Hun har sammen med to lærere i dansk som andetsprog udviklet et pilotprojekt, som har kørt i grundforløbet i to 1.g-klasser på gymnasiet i Nuuk i dette skoleår.
Grundforløbet består af tre mindre forløb, som udelukkende udvikler almene sprogfærdigheder og er stilladseret efter andetsprogs didaktiske principper.
Nina Høgsted Thomsen mener, det er gået godt, og håber på, at det kan udbredes til flere klasser.
Skyder langt over målet
Hun fortæller, at det også handler om at give dansklærere en god begyndelse i Grønland. Ifølge hende vil mange lærere skyde langt over målet i det faglige niveau i danskundervisningen.
Nina Høgsted Thomsen har begået de samme fejl. I dag er hun blevet klogere og mere erfaren med det faglige niveau for eleverne. Hun kan for eksempel godt hive en lille gruppe elever ud og bede dem om at læse op for hende, hvilket hun ikke ville gøre på et dansk gymnasium.
“Eleverne er også mere stille, og de tænker sig godt om, inden de rækker hånden op. Og nogle vil ikke række hånden op, og det skal jeg også have respekt for. I stedet laver jeg gruppearbejde, hvor jeg kan gå rundt og lytte og snakke med dem,” siger hun.
Jeg bliver rørt, når det lykkes for dem. Det er meget stort at blive student heroppe.
Som Nina Høgsted Thomsen fortæller, så tager det længere tid at vinde de grønlandske elevers tillid. Men når det sker, så bliver hendes relationer til eleverne ofte stærke. I Grønland er der mange elever, som flytter hjemmefra, når de skal i gymnasiet. Der ligger kun fire gymnasier i det enorme land, hvor flere bygder og byer kun kan nås med fly, helikopter eller snescooter.
“Flere elever har udfordringer, men de kæmper for at gå i gymnasiet og få en uddannelse. Jeg kan blive rørt, når jeg læser en stil fra en elev, som har udviklet sig, og jeg bliver rørt, når det lykkes for dem. Det er meget stort at blive student heroppe, og ofte er de den første i familien, som bliver det,” siger Nina Høgsted Thomsen.
Fokus på Grønland – læs også:
“Det tager tid at forstå kulturen”
Grønlandske unge udfordret af sprog og afstande
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode