Der er noget gruelig galt med Børne- og Undervisningsministeriets eksamensudstræk.
Det mener tillidsrepræsentanten på Borupgaard Gymnasium, Carsten Riskjær Jakobsen.
“Udtrækket resulterer i en kæmpe skævhed, hvor nogle lærere bliver helt urimeligt hårdt belastet af eksamensaktiviteter, mens andre kan gå mere fri,” siger han.
For eksempel har han en kollega, der i år har fået udtrukket seks biologihold til eksamen. Selv oplevede han for to år siden at have 21 eksamensdage i træk.
“Der er jo ikke noget menneske, der kan håndtere så mange eksamener i træk. Det er ti gange hårdere at gennemføre eksamen end at have elever til årsprøve. Ligesom en kirurg ikke kan operere hele dage, flere dage i træk, bør lærerne heller ikke have så presset et program med eksamen,” siger han.
Carsten Riskjær Jakobsen
Tillidsrepræsentant
Borupgaard Gymnasium
Carsten Riskjær Jakobsen undrer sig over, at ministeriet ikke kan tage hensyn til, hvor meget man belaster en lærer.
“I en tid med kunstig intelligens burde det være muligt at lægge et loft, så en lærer ikke ville kunne opleve at få seks hold til eksamen,” siger han.
Han mener, at man er nødt til at lægge mere bestemmelse ud til skolerne.
Flere kigger på eksamensbelastning
En undersøgelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening viser, at gymnasielærernes arbejdsbelastning i eksamensperioden er steget. Antallet af obligatoriske prøver og årsprøver er gået op med den seneste gymnasiereform, samtidig med at gymnasielærerne generelt har oplevet et større arbejdspres.
Tillidsrepræsentant Kasper Løgstrup på Viborg Katedralskole beskriver det som et stort puslespil, når eksamensplanen skal lægges.
“Det er min oplevelse, at vi gør, hvad vi kan for at jævne så meget ud som muligt. Vi forsøger at uddele det på skolens lærere så godt, vi kan,” siger han.
Der er simpelthen brug for restitution efter et par dage ved det grønne bord.
Kasper Løgstrup
Tillidsrepræsentant
Viborg Katedralskole
På Viborg Katedralskole er der tre personer, der kigger den samlede eksamensbelastning igennem, inden den kommer ud til lærerne. Kasper Løgstrup er som tillidsrepræsentant én af de tre.
“Det har hvert år medført nogle positive ændringer ved enkelte kollegers belastning. Så vi har en fornuftig proces her hos os,” siger han.
Algoritme uden menneskelige hensyn
Generelt set mener Kasper Løgstrup dog også, at den centrale udtrækning af eksamen er problematisk på flere områder.
“Dels er der kommet flere eksamener ind i en sektor, hvor der er færre lærere til at løfte opgaven som følge af de omfattende politiske nedskæringer. Dels er algoritmen for udtrækning hos ministeriet uden menneskelige hensyn. Det har konsekvenser for de lærere, som har en alt for urimelig arbejdsbelastning i forbindelse med eksamen, og for deres elever,” siger Kasper Løgstrup og uddyber:
“Eksamen er en højintensiv arbejdsopgave, hvis hårdhed ikke kan læses ud fra, hvor lang tid arbejdsopgaven tager. Der er simpelthen brug for restitution efter et par dage ved det grønne bord.”
Fordelt mere retfærdigt
På Tradium htx kan tillidsrepræsentant Mona Lynggaard Skogly godt mærke, at eksamensperioden er blevet mere presset. Som andre htx-skoler har de valgt at brede undervisningen lidt mere ud, så den fortsætter længere ind i eksamensperioden.
”På htx har eleverne jo mere undervisning, og det er eleverne meget opmærksomme på. Vi har derfor forsøgt at brede undervisningen lidt ud, men det betyder jo så, at lærerne har længere tid med både undervisning og eksamener. I år har jeg for eksempel haft to uger med undervisning i eksamensperioden. Og det kan godt være lidt presset både at have undervisning og eksamen,” fortæller hun.
Til gengæld synes hun, at de på skolen nu har fundet en bedre måde at planlægge eksamensperioden på.
”Tidligere kunne der være en stor skævhed i eksamensbelastningen, men nu er det meget mere retfærdigt fordelt,” siger Mona Lynggaard Skogly.
Tidligere fik alle lærere 80 timer til eksamen.
”Det betød, at nogle lærere, der ikke skulle afholde eksamen, pludselig havde 80 timer ekstra til at forberede næste skoleår. Andre lærere kunne så knokle med mange eksamener på op til 160 eller 200 timer,” forklarer Mona Lynggaard Skogly.
For andet år i træk kører de nu med et system, hvor normperioden er flyttet, så den starter 1. juni.
”Det betyder, at de lærere, der ikke har fået udtrukket hold til eksamen, vil komme til at undervise mere til næste år. Og eksamensperioden kan de så bruge på forberedelse,” siger Mona Lynggaard Skogly.
Alle censorer har samme timesats, men i realiteten har vi ikke lige vilkår.
For to år siden satte hun sig ned med tillidsrepræsentanten for hhx og ledelsen og fik sat budgettal på forberedelse til eksamen og censur, transport, opstart til eksamen, frokost, en fast takst per elev til eksamen med mere.
”Det er faktisk blevet meget rimeligt, og lærerne er mere tilfredse. Budgettallene blev lavet ud fra en præmis om, at det skulle være et nulsumsspil – altså at der ikke skulle lægges flere ressourcer i eksamensopgaven, end der var før. Fordelingen skulle bare være mere retfærdig,” siger hun.
Censorjob genovervejes
Men Mona Lynggaard Skogly undrer sig meget over forholdene som skriftlig censor. Hun oplever, at det er de samme fag, der hvert år trækker det korteste strå i forhold til rettetid.
”Jeg oplever for eksempel gang på gang, at de skriftlige prøver i fysik A ligger til allersidst. Alligevel tager man ikke hensyn til det, når man placerer censormøderne, hvor man placerer dem først,” siger Mona Lynggaard Skogly.
I år har hun lagt et par feriedage, for at det ikke skal blive for presset.
”Pointen er, at alle censorer har samme timesats, men i realiteten har vi ikke lige vilkår, da blandt andet fysiklærerne altid får kortest tid til at rette opgaverne. Det kan da godt få mig til at genoverveje, om jeg vil fortsætte med at melde mig som skriftlig censor,” siger Mona Lynggaard Skogly.
Men overvejelserne ærgrer hende.
”Det er et problem, hvis folk ikke vil være censor, for den kompetence, man får af at være censor, er vigtig og nødvendig, hvis man skal undervise på højt niveau. Og man kan ikke få den kompetence andre steder,” påpeger hun.
Desuden har ministeriet i flere år efterlyst skriftlige censorer, da færre gymnasielærere har meldt sig til arbejdet.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) vil ikke stille op til interview, men har sendt et svar til Gymnasieskolen, som man kan se herunder.
Svar fra STUK
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) oplyser:
”Overordnet set henhører spørgsmålet om den enkelte undervisers arbejdsbelastning i eksamensperioden under ansættelsesforholdet på den enkelte institution.
Eksamensudtrækket er et vilkårligt udtræk af de undervisningshold, der bliver afsluttet i den aktuelle termin, og udtrækket foretages på baggrund af de indberetninger, som institutionerne foretager. Det er et vigtigt princip for prøvefagsudtrækket, at der ikke er mindre sandsynlighed for at komme til prøve i nogle fag end andre. Derfor er det i det centrale prøvefagsudtræk ikke muligt at tage hensyn til eksempelvis antallet af den enkelte undervisers hold, der bliver udtrukket.
Det er den enkelte institutions ansvar i forbindelse med planlægning af skoleåret at have blik for, at alle afsluttende hold potentielt kan blive udtrukket til prøve. Hvis en underviser planlægges med mange afsluttende hold, er det derfor institutionens ansvar at sikre, at vedkommende også har tid til at eksaminere disse hold. Mange eksamensdage i en termin henhører derfor til ansættelsesforholdet mellem ledelsen og den enkelte underviser.
Det er den enkelte institution, der beslutter, på hvilke dage et givet prøvehold skal placeres. Det er ikke en del af den centrale udmelding fra STUK i forbindelse med udtrækket. Derfor kan institutionen fordele prøveholdene ud over hele terminen, således at en underviser eksempelvis har eksamensfrie dage mellem de forskellige prøver, hvis det er muligt. Dette under hensyn til, at eksamensterminen er en begrænset periode.
I forhold til mundtlig censur tages der i STUK's tildeling af censur hensyn til den enkelte censor/underviser, hvor det tilstræbes, at en fuldtidsunderviser beregnes med otte dage i alt til eksamination og censur i en sommertermin. Dette forudsætter, at institutionerne har indberette tilstrækkeligt med mundtlige censorer.
Institutionen kan ændre den enkelte undervisers mundtlige censorbelastning ved at omfordele tildelt censur blandt sine ansatte i forbindelse med institutionens kvalitetssikring af den udmeldte censurplan fra STUK.
Skriftlig censur er en opgave, som undervisere kan påtage sig frivilligt, og som aflønnes særskilt. Det er derfor op til den enkelte underviser at vurdere, om vedkommende i en kommende termin ønsker at være skriftlig censor.”
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2025
Det svar fra STUK tror jeg simpelthen ikke på. Siden min ansættelse i 2013, har jeg kun oplevet én gang ikke at få “udtrukket” mit 3g. historiehold.
Det er selvfølgelig ikke matematisk umuligt, men på kanten af det usandsynlige.
Som HF historielærer, er udtrækket også tilfældigt, hvis det ikke lige var for det faktum, at en del har hævet religion og samfundsfag til B, og derfor kun kan trække historie, hvorfor at der næsten altid er en historieeksamen efter jul, og selvfølgelig også en KS eksamen før. Og de to eksamener, er det lidt som om, ikke rigtig tæller for noget når vi kommer frem til sommeren og eksamen der.
Det “tilfældige” udtræk som STUK taler om, er i hvert fald svært at få øje på herfra gulvet.