GL opfordrer til bedre planlægning af eksamen – det rammer både lærere og elever

Den kan tage pusten fra den mest erfarne gymnasielærer: Eksamensperioden. Bliver det en tid, hvor man febrilsk forsøger at presse ekstra forberedelse ind i fritiden, eller lykkes det i år at få en eksamensplan, hvor man kan være den bedste udgave af sig selv – både i arbejdslivet og privat?

Ifølge Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er gymnasielærernes arbejdsbelastning i eksamensperioden steget. Antallet af obligatoriske prøver og årsprøver er gået op med den seneste gymnasiereform, samtidig med at gymnasielærerne generelt har oplevet et større arbejdspres.

”Eksamensafviklingen er langt fra optimal i forhold til lærernes forberedelse, hvor nogle lærere for eksempel ikke har nok tid mellem eksamenerne. Det er et stort problem for lærerne, men også for eleverne og deres retssikkerhed og mulighed for at få en god eksamensafvikling,” siger GL’s formand, Anders Frikke.

I 2023 viste GL’s medlemsundersøgelse, at 53 procent af lærerne oplevede en generel større arbejdsmængde ved sommerens eksamen sammenlignet med tidligere år. Det var første gang, at 2017-reformens eksamensplan blev foldet helt ud. I 2020, 2021 og 2022 blev der aflyst eksamener på grund af COVID-19. 46 procent af lærerne vurderede, at de havde brugt væsentligt mere tid på at løse opgaverne i eksamensperioden, end skolen havde afsat tid til.

Eksamensreform
Siden har GL arbejdet hårdt på at forbedre gymnasielærernes eksamensperiode, fortæller GL’s formand. Foreningen har blandt andet været i dialog med Børne- og Undervisningsministeriet og lederforeningerne om en bedre håndtering af eksamen.

“Vi har længe sagt, at vi er nødt til at have en eksamensreform, som helt grundlæggende fornyer eksamen i gymnasiet. Sådan en reform skal også sikre, at eksamensafviklingen er holdbar og hænger bedre sammen tidsmæssigt,” siger Anders Frikke, der dog erkender, at sådan en reform ikke kommer til at redde lærernes nært forestående eksamensperiode.

“Men det er et centralt spor, som vi arbejder henimod, og som også bør være en del af den planlagte revision af de treårige gymnasiale uddannelser, som regeringen planlægger i forlængelse af epx-reformen,” siger han.

I forhold til den kommende eksamen opfordrer GL-formanden til øget dialog på de enkelte skoler om “planlægnings- og belastningsprincipper” for eksamensperioden.

Udtrækket til prøvefag til skolernes ordinære sommereksamen har allerede fundet sted, og skolerne har meldt deres eksamensplan og lærerfriholdelser ind til ministeriet. Den mundtlige censurplan blev meldt ud i sidste uge, og det betyder, at eksamensplanlæggere på skolerne er i fuld gang med at rette planen til. Der er derfor nu oplagt at få snakket om kollektive ændringer i forhold til arbejdsbelastningen, hvis man ikke allerede har taget hul på sådanne drøftelser, påpeger Anders Frikke.

Han minder om, at ministeriets udmeldte mundtlige censurplan godt må ændres, for der sidder ikke en person i ministeriet og tager hensyn til den enkelte underviser, når man laver et eksamensudtræk.

“Det er en computer, der laver eksamensudtrækket, og her er hovedprioriteten, at det skal gå op – og ikke om udtrækket kan få uheldige konsekvenser i forhold til nogle læreres arbejdsbelastning. Det er derfor, vi gerne vil presse ekstra meget på for, at lærere, tillidsrepræsentant og eksamensplanlægger arbejder sammen og er opsøgende i forhold til, at nogle læreres eksamensplan ser kritisk ud,” siger Anders Frikke og tilføjer:

“Det er jo frem for alt ledelsen, der skal være opmærksom på, at eksamensplanlægningen kræver ekstra samarbejde og ressourcer. Ledelsen bør have fokus på, om det måske er en fordel, at tillidsrepræsentanten kaster et blik på eksamensplanen, inden den bliver sendt ud. På den måde kan man nå at fange, hvis der er helt skæve og urimelige arbejdsbelastninger.”

Kompliceret arbejde
Derudover afhænger eksamensperioden også meget af eksamensplanlæggeren, understreger Anders Frikke.

“Det er vigtigt, at eksamensplanlæggeren ikke bare vælger den nemme løsning som for eksempel at overtage ministeriets eksamensudtræk ukritisk. Eksamensplanen kræver ofte et ekstra og ret kompliceret arbejde, men det har faktisk et større hensyn til lærerne, eleverne – ja hele skolen,” siger Anders Frikke.

Det stiller store krav til eksamensplanlæggeren, påpeger GL-formanden.

”Eksamensplanlægningen kan være meget forskellig fra skole til skole, fordi der er stor individuel forskel på, hvor meget den prioriteres. Eksamensplanlæggerne er i for høj grad overladt til egne netværk for eksempel i forbindelse med samarbejde med naboskolerne. Det betyder, at det kan være svært for en ny eksamensplanlægger i forhold til at stå alene med den opgave at få det til at gå op bedst muligt,” siger Anders Frikke.

Eksamenspolitik
GL arbejder blandt andet for, at antallet af eksamener i de treårige uddannelser bliver sat ned fra 10 til 9, og at eksamen i KS og NF på hf ændres.

Derudover ønsker GL, at forsamtalen i forbindelse med SRP og SOP gøres mindre ressourcekrævende.

”For eksempel ser vi, at der kan være en dagsnorm på 12 SRP-opgaver. Det er ikke bare hårdt eksamensarbejde på selve dagen, der er jo også et kæmpe forberedelsesarbejde samt en koordinering af forsamtalen,” pointerer GL-formanden, der mener, at man med fordel kunne lægge forsamtalen i forbindelse med den mundtlige prøve.

I GL’s eksamensundersøgelse fra 2023 svarede 71 procent af lærerne, at samtalen mellem eksaminator og censor forud for prøven medfører et besværligt planlægningsarbejde. 61 procent svarede, at eksamensformen gav en skæv arbejdsbelastning.

GL’s undersøgelse viste også, at der er stor forskel på, hvor meget tid skolerne afsætter til forberedelse af den mundtlige prøve. Skoler afsætter fra under 30 til over 120 minutter.

”Det er meget uheldigt i forhold til den nationale standard, at lærerne ikke har den samme tid til rådighed. Vi ved jo, at alle skoler har fået ressourcerne, vi kan så bare konstatere, at der er stor forskel på måden, skolerne forvalter ressourcen på. Derfor burde der i stedet være en central norm,” siger GL’s formand.

79 procent af lærerne svarede i 2023, at eksamensformen med en kombination af et skriftligt produkt og en mundtlig prøve fungerede godt.

”Det er nok lidt typisk gymnasielærerne at svare ud fra en faglig dagsorden og ikke i forhold til arbejdsmængden. De fleste lærere tænker først og fremmest på, hvad der styrker fagligheden i deres fag, og hvad gør eleverne dygtigere, og i mindre grad på hvad der arbejdsmæssigt kan hænge sammen,” siger Anders Frikke.