Ministeren: Grænsen var nået

Konkurrencen mellem de selvejende gymnasier er fin, men den betyder også, at det enkelte gymnasium ikke nødvendigvis arbejder for samfundets fælles mål om god under­visning til alle, og derfor skal politikerne sætte overordnede rammer – som for eksempel det fleksible klasseloft, mener børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Tekst: Johan Rasmussen ? Foto: Jacob Nielsen

Regeringen og børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har med det fleksible klasseloft på 28 elever bogstaveligt talt sat en grænse for, hvor meget de gymnasiale skoler selv må bestemme. ??Ministeren ønsker fortsat, at de selvejende gymnasier skal have stor selvbestemmelse, men hun mener samtidig, at det er politikernes opgave og ansvar at bestemme, i hvilken retning ungdomsuddannelserne skal bevæge sig. ??Stigningen i klassekvotienterne i de seneste år er efter hendes mening et eksempel på, at gymnasiernes selvbestemmelse havde nået en grænse.?”Jeg synes, det var et problem, at klassekvotienten har været støt stigende i de seneste år, og det er ikke rimeligt, når elever skal sidde i vindueskarmene. Der er kommet flere og flere elever i klasserne, og på nogle skoler er klasselokalerne bygget til 24 elever – det betyder støj og dårlig trivsel for elever og lærere. Det betyder samtidig også, at der er mindre lærertid til eleverne,” siger ministeren.??Hun kalder indgrebet for markedsøkonomi med en politisk ramme. Det skal forstås på den måde, at gymnasierne fortsat har friheden til at konkurrere, så længe det ikke går ud over kvaliteten.??”Bagsiden af selveje kan være, at hvert enkelt gymnasium tænker på sig selv og ikke tænker på fællesskabet og den fælles opgave at sikre sig et godt gymnasiemiljø, hvor der er plads til alle, og hvor vi sammen arbejder for at nå målsætningen med, at 95 procent får en ungdomsuddannelse,” siger hun.??God opsparing?Christine Antorini konstaterer, at gymnasierne samlet set har en god økonomi, og at nogle gymnasier har oparbejdet en god opsparing.??”Taxameterordningen har givet flere gymnasier et økonomisk råderum, og der har man kunnet prioritere at oprette flere klasser. Det har aldrig været et mål at skabe et stort overskud, men at lave bedst mulig undervisning for pengene,” siger ministeren.??Finansieringen af det fleksible klasseloft på 28 elever har været til stor diskussion. Ministeren måtte erkende, at der var blevet brugt forkerte data fra UNI C til at lave beregninger for prisen på klasseloftet, og nu er der blevet lagt yderligere 85 millioner kroner oven i aftalen – så der i alt afsættes 206 millioner kroner om året til aftalen.??”Vi har nu brugt mere aktuelle tal fra gymnasiernes rektorer og erhvervsskolernes ledere, og aftalen er fuldt finansieret. Det er rigtigt, at der skal gen­nemføres en kapacitetsudvidelse i hovedstaden, og der var i forvejen sat en pulje af for hele landet på 200 millioner kroner til udvidelse af kapaciteten, og så har vi givet yderligere 20 millioner til kapacitetsudvidelse for erhvervsgymnasierne,” siger Christine Antorini. ??Social balance?Regeringen er ikke færdig med at sætte rammer for de gymnasiale skoler. Næste skridt er indførelsen af et system med sociale taxametre, hvor gymnasier med flere udsatte unge får økonomisk kompensation. Foreløbig er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde et forslag til en model.??”Sociale taxametre er en måde at sikre, at de selvejende gymnasier arbejder for det fælles mål, at 95 procent af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse,” siger Christine Antorini.