“Mine sejladser har gjort mig til en bedre og gladere gymnasielærer”

At rykke eleverne
Til sommer tager hun orlov og sætter kursen mod nord – denne gang til Grønland.

Med alt det eventyr i blodet kunne man tro, at hun inderst inde hellere ville være fri for et fast arbejde, men hun beskriver sig selv som en oplagt repræsentant for arbejdsglæde.

”Jeg er nok allermest glad for arbejdet med de unge mennesker – relationsarbejdet – selvom det også både er krævende og besværligt. Jeg bliver glad, når jeg kan mærke, at jeg kan rykke eleverne. At se et ungt menneske vokse og komme til at tro på sig selv er et stort privilegium. Når de starter, kan de indimellem føles som en flok baryler, som man ikke kan komme nogen steder med. Men når de så udklækkes to eller tre år senere, så har jeg ofte ikke lyst til at give slip på dem,” fortæller Sidse Birk Johannsen.

Når hun kan mærke, at tilliden vokser mellem hende og eleverne, vokser hendes arbejdsglæde også.

”De der helt særlige glimt, hvor de fortæller personlige ting eller rækker ud for at få mit råd eller min hjælp, gør, at jeg føler, at mit arbejde er værdifuldt,” siger Sidse Birk Johannsen.

Men det kræver også, at hun er autentisk og ærlig over for eleverne, mener hun.

”Min kæphest om, at det er vigtigt at have både et godt arbejds- og privatliv, påvirker også min relation til eleverne. Som underviser skal vi naturligvis sige til eleverne, at de skal tage skolen seriøst, men jeg synes, at det er forkert, hvis vi kun siger til dem, at skolen er det allervigtigste i verden. Der er også behov for, at vi agerer modvægt til alt det, som tynger mange unge mennesker, som karakterræs og præstationsangst. At vi viser, at det er o.k., hvis eleverne har svært ved at se pointen i vores fag,” påpeger hun.

”På havet og i havnen er jeg nybegynder og skal lære alt. Her er min faglighed ikke så relevant. Jeg tvinges konstant ud af min komfortzone og er i løbende udvikling. Det har nok givet mig en større ydmyghed i forhold til at lære noget nyt og en forståelse for, at ligesom jeg indimellem kæmper med at holde båden flydende, så kæmper eleverne også nogle gange i undervisningen. Der er meget på spil, når man skal lære,” pointerer hun.

Sidse Birk Johannsen er meget glad for at være gymnasielærer og kan ikke forestille sig at lave andet, men hun sætter også pris på fleksibiliteten i jobbet. Både i det daglige, når hun selv kan bestemme, hvornår og hvor hun retter elevernes opgaver, og når hun får mulighed for sejle ud i længere tid.

Arbejdsglæde for hende er også at få mulighed for at finde inspiration andre steder end på skolen.

Hun kommer i tanke om en kommentar, hun fik fra en leder, da hun søgte om orlov. Lederen sagde:

”Jeg kender ingen, der ikke er blevet en bedre gymnasielærer af at holde orlov,” citerer Sidse Birk Johannsen lederen og tilføjer:

”Jeg kunne ikke være mere enig.”