“Det bedste er, når vi skaber noget sammen”

”Jeg vil kende dem godt”
Det er i situationer som denne, at Niels Langballe mærker arbejdsglæden stærkest.

At være tæt på eleverne og skabe noget med dem i fællesskab, er hans brændstof som lærer.

Han har undervist i musik og tysk på Odense Katedralskole siden 2003.

”Jeg elsker mine fag og vil gerne smitte eleverne med min faglige begejstring, og så elsker jeg at være sammen med dem. Det bedste er, når vi skaber noget sammen – både i klasselokalet og når vi laver koncerter,” siger han, da modulet er slut, og vi sidder med en kop kaffe.

Det er vigtigt for ham at få etableret en tæt relation til eleverne. Han ser det som fundamentet for læring, og derfor er det noget, han prioriterer højt.

”For mig er det helt naturligt at knytte nogle bånd til mine elever. Jeg vil kende dem godt. De skal ikke kun se mig som en, der bedømmer dem fagligt. Selvfølgelig skal jeg også være en lærerautoritet, men jeg kan godt lide at møde dem i øjenhøjde,” siger han.

”Jeg kan godt lide at høre, hvad de oplever, og hvad de har lavet i weekenden, og jeg deler også gerne ud af ting fra mit eget liv. Tit vender vi lige en Bundesligakamp eller en koncert. Det er rart at have en relation, der rækker ud over det faglige, og bliver mere personlig. Det gør, at vi kan sænke skuldrene lidt.”

Koncerter er stjernestunder
Hvert år står Niels Langballe og hans musikkolleger for en række koncerter på skolen, hvor musikeleverne optræder. Der er altid en forårskoncert og en teaterkoncert, og til jul synger og spiller eleverne, der har musik på A-niveau, to koncerter i den lokale Ansgars Kirke.

For Niels Langballe er det stjernestunder – og han tror, at eleverne har det på samme måde.

”Der er ikke noget bedre, end når det, vi virkelig har øvet os på, lykkes, og eleverne bare stråler.”

Hvert andet år får musik A-eleverne desuden lov til at øve og optræde med de professionelle musikere i Odense Symfoniorkester.

”Det er altid en kæmpestor oplevelse for eleverne at stå på scenen i Carl Nielsen Salen i Odense Koncerthus. Næste år skal vi lave Mozarts Requiem med dem,” fortæller han.

Han holder også meget af at tage sine musikelever i 3.g med på en tredagestur fyldt med kulturelle oplevelser. De seneste år er turen gået til København, hvor de blandt andet har været i Operaen og DR Koncerthuset.

”Jeg elsker det. Det er jo et totalt crossover mellem min egen private interesse og min faglige identitet. Jeg går selv til koncerter, og at jeg også kan gøre det med mine elever, er et stort privilegium. At snakke musik med de unge er i det hele taget en fornøjelse – de sørger for, at jeg er lidt med på beatet,” siger han og griner.

At se den udvikling, der sker med eleverne i både musik og tysk, hvad enten de har fagene i et, to eller tre år, bliver ved med at være en kæmpe glæde for ham.

”Alle rykker sig på et eller andet plan. Ham, der ikke turde synge med til fællessang i 1.g, står pludselig og synger lead til forårskoncerten. Hende, der stort set ikke sagde noget i tysk i 1.g, knækker pludselig koden i løbet af 2.g. Jeg bliver aldrig træt af at være en drivkraft i den proces,” siger Niels Langballe.