Excellent undervisning opnås kun med excellente lærere. Det var konklusionen på en international undersøgelse, som konsulentfirmaet McKinsey & Company gennemførte i 2010.
Alligevel havde man i Holland gennem skiftende reformer af gymnasier og folkeskoler ikke sat fokus på netop lærerens rolle og professionelle udvikling. Det fik Jaap Versfelt, konsulent og partner hos McKinsey, til at tage en drastisk beslutning. Han sagde op ved McKinsey og udviklede sammen med andre frivillige skoleudviklingsprojektet Leerkracht – som på Hollandsk betyder både lærerkraft og underviser.
De fleste frivillige var lærere på landets gymnasier og folkeskoler. Projektet begyndte i skoleåret 2012-2013, hvor 16 skoler deltog. Tallet er nu oppe på 105, og folkene bag projektet forventer, at det stiger.
Målet er, at 5.000 af de 7.500 hollandske grundskoler og ungdomsuddannelser i 2020 har fuld gang i den forbedringskultur, som Leerkracht står for.
Læreren ved bedst selv
Idéen med Leerkracht er at skabe en kultur på skolerne, hvor lærerne forbedrer deres undervisning gennem hyppige strukturerede samtaler med udgangspunkt i lærernes og elevernes hverdag.
Et typisk forløb varer 8-10 uger, og i den periode arbejder omkring 10 lærere sammen om et emne, som svarer til de udfordringer, de oplever i deres hverdag.
Formen er korte ugentlige møder, som fra sidelinjen dirigeres af en coach, der holder processen på sporet. Samtidig overværer lærerne hinandens undervisning, giver hinanden feedback og udvikler undervisningsmaterialer sammen.
Leerkracht fokuserer på den måde, lærere taler med hinanden om deres arbejde på. Ikke på de emner, de ønsker at tale om.
Udgangspunktet er, at lærere selv bedst ved, hvordan de passer deres arbejde.
Det er et af projektets styrker, mener Jelmer Evers, der underviser i historie på UniC, der er en skole, som minder om et dansk gymnasium og ligger i Utrecht.
”Man skal selv erfare på førstehånd, om noget virker eller ej. Ligesom vi opdrager eleverne til at gøre det. Derfor er det også forkert, at ministeriet tiltrækker eksterne eksperter, der udvikler værktøjer uden for det klasseværelse, hvor de skal fungere. Lad os bare gøre det selv,” siger Jelmer Evers, der har erfaring med metoden.
Bygger på tillid
Hans kollega René Kneyber, der underviser i matematik på Oosterlicht College, er enig.
”Lærere skal udfordre deres professionelle rolle. Det gode ved Leerkracht er, at metoden bygger på tillid til, hvad der sker i klasserne. Det er lærerne selv, der beslutter, hvad de skal arbejde med. Det er befriende og bekræftende, men også konfronterende, fordi de ugentlige tavlemøder tvinger dig til at handle straks,” siger René Kneyber
Samtidig kræver det gensidig tillid, når kolleger besøger hinanden i timerne.
”Men udgangspunktet er, at alle bliver bedre med hjælp fra gruppen. Hvis man bliver bekræftet i det, bliver det nemmere at lægge blufærdigheden fra sig, ” siger han.
Alle skal ikke være ens
Selv om Leerkracht kræver, at lærerne holder møder, har det ikke skabt en handlingslammende snakkekultur.
“Jo, i begyndelsen varer tavlemøder længere, fordi man er i gang med at lære metoden, men når du bliver bedre til det, kan et møde klares på et kvarters tid,” siger René Kneyber.
De to lærere understreger, at selvom lærerne arbejder i grupper, skal alles undervisning ikke udvikles på samme måde.
Deltagerne i Leerkracht-projektet bliver vejledt af coaches. En del af dem er frivillige fra McKinsey og andre rådgivningsfirmaer, mens andre er selvstændige coaches, der bliver betalt af lærernes fagforeninger.
Erhvervslivet har bidraget med ekskursioner for lærerne og inventar til Leerkrachts kontor, og Undervisningsministeriet betaler Utrecht-universitetet for at dokumentere resultaterne. Ellers er Leerkracht stort set et frivilligt projekt.
• Et forløb varer 8-10 uger.
• Lærere arbejder sammen i grupper på 8-12 personer og vælger et emne, som svarer til de udfordringer, de oplever i deres hverdag.
• Hver uge holder de hinanden ajour med, hvad de har oplevet, og hvordan projektet udvikler sig. Det foregår på møder, der tager cirka 15 minutter.
• Lærere overværer hinandens undervisning og giver hinanden feedback.
• Lærere udvikler undervisningsmaterialer sammen.
• Lærere mødes med jævne mellemrum på tværs af skoler og udveksler erfaringer.
• Skoleledelsen bidrager med at være til stede, vise interesse og betale coaches, der styrer processen.
René Kneyber og Jelmer Evers har skrevet en bog mod afregningskulturen i det hollandske uddannelsessystem. Bogen er spækket med interview med lærere, nye vinkler på undervisning og masser af forslag til, hvordan man kan styrke lærerens position i skolen og hæve lærerens status. Bogen har sparket gang i en livlig debat om lærerens position i Holland.
http://www.flip-the-system.org/
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode