Artikel
Lønnen skiller parterne: Svære OK-forhandlinger i Grønland
No image

Lønnen skiller parterne: Svære OK-forhandlinger i Grønland

Parterne kunne ikke blive enige om lønnen ved overenskomstforhandlingerne for gymnasielærerne i Grønland. Mod forventning bliver det derfor nødvendigt med nye forhandlinger.

Tekst_ gs_redaktor
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Fyldepennen til underskrifter blev ikke taget i brug ved de møder, som var planlagt til at forny overenskomsten for akademikerne i Grønland.

Gymnasielærerne må derfor vente på nye forhandlinger mellem parterne, før de kan se et resultat.

Lønmodtagerne og arbejdsgiverne kunne ganske enkelt ikke få enderne til at mødes i forhold til spørgsmålet om løn, og derfor skal parterne nu finde nye dage i kalenderen til at forhandle videre.

Gymnasielærerne i Grønland er repræsenteret af De Samforhandlende Akademikerorganisationer (DSA), og modparten er Grønlands Selvstyre.

”Parterne står for langt fra hinanden, og vi bliver nødt til at gøre kravene op igen,” siger konsulent Jess Rasmussen, som repræsenterer Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) i forhandlingsfællesskabet.

Færre penge
Lønnen er lige nu den helt store knast i forhandlingerne. Grønlands Selvstyre ønsker en tre- eller fireårig overenskomstperiode, hvis der overhovedet skal være tale om beskedne lønstigninger.

”Selvstyrets udspil kan betyde en reallønsnedgang selv med en beskeden inflation,” siger Jess Rasmussen, som også understreger, at lønmodtagernes forhandlere er nødt til at få et resultat med hjem, som det er realistisk, at medlemmerne vil sige ja til ved urafstemningen.

Derudover blev der også forhandlet om, hvornår eventuelle lønstigninger skal udmøntes. Selvstyret ønsker, at udmøntningen af lønstigningerne sker i det mest beskedne tempo, mens lønmodtagerne ser anderledes på det.

Brug for at fastholde lærere
Grønlands økonomi er presset, hvilket arbejdsgiverne har understreget i hele forløbet. På den anden side har de offentlige arbejdspladser i Grønland den udfordring, at mange medarbejdere kun er ansat få år ad gangen.

”Der er en stor gennemstrømning af lærere i Grønland, og derfor er det også vigtigt at få en overenskomst, som kan være med til at fastholde flere lærere,” siger Jess Rasmussen.

Ud over lønnen blev der også forhandlet om andre emner, blandt andet forbedring af det psykiske arbejdsmiljø og mere fokus på kompetenceudvikling.

Grønlandske gymnasier

De grønlandske unge kan vælge mellem at tage en gymnasial uddannelse på fire gymnasier i Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq. På de fire gymnasier er der ansat 91 lærere.

Overenskomsten i Grønland

Overenskomsten afviger på en række punkter fra de danske overenskomster med blandt andet tiltrædelsesfrirejse og fratrædelsesfrirejse efter tre års ansættelse, ligesom Selvstyret skal stille en bolig til rådighed ved nyansættelse. Timetallet er også anderledes, idet læreren skal arbejde 1.784 timer eksklusive ferie og fridage, hvilket svarer til 40 timer om ugen. Lønnen er centralt fastsat, det vil sige, at der ikke er lokalløn. I Grønland har man et lønsystem, som betyder, at det tager længere tid at komme fra begyndelsesløn til slutløn.

Kilde: GL

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater