Lobbyisternes sejr for erhvervsuddannelserne

Ejner K. Holst tog arbejdet med på sin sommerferie sidste år. Den udannelsespolitiske ansvarlige i LO måtte parkere bilen på en rasteplads på vej til færgen i Gedser for at give et tv-interview om karakterkrav til erhvervsuddannelserne.

Han havde op til ferien til Italien talt med mange politikere og journalister om erhvervsuddannelserne. Et tre timer langt møde med SF’s folketingsgruppe på Christiansborg var en af opgaverne. Her forklarede han, hvorfor han mente, der skulle være karakterkrav fra folkeskolen for at blive tømrer eller industritekniker.

En holdning, som tidligere var politisk tabu, da erhvervsskolerne længe havde været stedet, hvor de fagligt svageste elever kunne få en uddannelse.

Få måneder efter sommerferien samme år fremlagde undervisningsminister Christine Antorini (S) et udspil til en reform af erhvervsuddannelserne med blandt andet ”klare adgangskrav.” Præcis som Ejner K. Holst og andre lobbyister havde talt varmt for.

Da reformen blev stemt hjem i Folketinget tidligere i år, lå der et vedholdende og årelangt lobbyarbejde forud for at få erhvervsuddannelserne højt op på den politiske dagsorden. Indirekte har det også smittet af på debatten om gymnasierne. For eksempel er forhandlingerne om karakterkrav for at blive optaget i gymnasiet en direkte konsekvens af karakterkrav til erhvervsuddannelserne.

DA og LO har som de store paraplyorganisationer for henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere det formelle ansvar for erhvervsuddannelserne.

Under dem har organisationer som for eksempel Dansk Industri (DI) og Dansk Metal dog lavet en stor del af det reelle lobbyarbejde for at få politikere og medier til at interessere sig for erhvervsskolernes krise med for få ansøgere og for stort frafald.

Industrien har et problem
Da tidligere direktør med ansvar for uddannelsespolitik i DI, Lars Goldschmidt, for seks år siden blev direktør, skrev han blandt andet denne udfordring ned: For få unge søger ind på en erhvervsuddannelse. Konsekvensen ville være, at DI’s medlemmer – danske industrivirksomheder – ikke får kvalificeret arbejdskraft.

På Christiansborg var erhvervsuddannelser på det tidspunkt ikke et hot politisk emne. Ud over de rituelle historier om manglen på praktikpladser, gik medierne heller ikke meget op i erhvervsskoler.

Lars Goldschmidt, som tidligere i år stoppede i DI, så dog, at stadig færre unge søgte ind på erhvervsskolerne og i stedet sendte en ansøgning til det lokale gymnasium. Det skulle der gøres noget ved, mente han.

DI er en stor organisation med 600 medarbejdere, hvoraf omkring 200 laver politisk lobbyarbejde. På uddannelsesområdet har omkring 12 personer jævnlig kontakt til embedsmænd i Undervisningsministeriet og politikere på Christiansborg, vurderer Lars Goldschmidt.

”DI er så store og har så mange medarbejdere, at organisationen har gode relationer til alle ordførende politikere på Christiansborg,” siger Lars Goldschmidt, som selv ofte talte uddannelsespolitik med Christine Antorini både før og efter, hun blev minister.

Forbundssekretær Per Påskesen fra Dansk Metal blev ansvarlig for forbundets uddannelsespolitiske arbejde i 2009, da den økonomiske krise for alvor kunne mærkes. Han begyndte med det samme at arbejde med de samme udfordringer som DI.

”Før krisen var der blandt nogle politikere en tro på, at vi alene kunne klare os som videnssamfund, men efter krisen blev flere opmærksomme på, at vi ikke alle kan leve af at få gode ideer,” siger Per Påskesen.

Han talte om erhvervsuddannelser med politikere og journalister. Han fortalte, at velfærdssamfundet er afhængigt af, at danske virksomheder producerer varer og tjener penge til den fælles kasse, og han fremlagde tal, som viser, at mange industriteknikere går på pension, mens langt færre bliver uddannet.

Ny regering giver travlhed
En sen september aften i 2011 ankom socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, til spillestedet Store Vega i København med budskabet: ”Vi gjorde det.”

I salen stod nuværende undervisningsminister Christine Antorini og lyttede. Hun havde også lyttet til både fagbevægelsen og arbejdsgiverne, som i de senere år med nærmest én mund havde bedt om at få gjort noget ved frafaldet og de stadigt færre ansøgninger, erhvervsskolerne modtog.

Begge udfordringer er nævnt i det regeringsgrundlag, som lå klar et par uger senere.

Regeringens drejebog blev startskuddet på et stort lobbyarbejde fra alle aktører på området.

Lars Goldschmidt fra DI fortæller, at kontakten til embedsmændene i Undervisningsministeriet blev yderligere intensiveret.

DI har haft daglig kontakt med Undervisningsministeriet om erhvervsuddannelserne i de sidste to år, vurderer den tidligere direktør.

Departementschef i Undervisningsministeriet, Jesper Fisker, har ikke ført den slags regnskab, men han bekræfter, at ministeriet generelt er i ”tættere dialog med omverdenen end tidligere.”

Da regeringsgrundlaget var skrevet, begyndte Jesper Fisker og hans medarbejdere også det forberedende arbejde, som før eller siden skulle ende med, at et flertal i Folketinget skulle stemme en lov om erhvervsuddannelserne igennem.

Medierne bruges
DI og andre interesseorganisationer ved dog også, at lobbyarbejde også handler om at få sine budskaber bredere ud end til politikere og embedsmænd. Det, aviserne skriver om, betyder i sidste ende noget for den politik, som bliver ført.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lavede i 2011 en analyse, som viste, at Danmark kommer til at mangle 30.000 faglærte i 2020. De tal har blandt andre DI brugt mange gange i debatten.

DI har også sammen med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lavet undersøgelser og analyser, som ofte bliver omtalt i medierne.

For eksempel havde Politiken i januar sidste år en forsidehistorie om, at kun en tredjedel af de unge går i gang med en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse.

Den slags historier holder debatten om ungdomsuddannelserne varm og giver politikerne mulighed for at markere deres budskaber.

Taler for prominent publikum
I februar 2013 holdt den daværende formand for Danske Skoleelever, Vera Rosenbech, tale på det nye hotel Bella Sky i Ørestad. Statsminister Helle Thorning Schmidt og en lang række uddannelsespolitikere sad i den fyldte sal.

Skoleeleven gjorde det meget klart over for salen, at ”systemet” ikke virker. Hvis en elev har gode karakterer i folkeskolen, siger vejlederne, at hun skal på gymnasiet. Men Danske Skoleelever oplever, at flere havner på den forkerte hylde og dropper ud. Gymnasiet er ikke lykken for alle.

Det er DI, som har inviteret gæsterne og betalt frokosten. Budskabet om, at flere unge burde vælge en erhvervsuddannelse, bliver dog mere nuanceret, når den leveres i en alliance med skoleeleverne, som også står som medarrangør på invitationen.

Samme strategi gælder også, når DI for eksempel laver analyser med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd eller alliancer med Dansk Metal. Budskaberne kan ikke bare skydes ned som propaganda for erhvervslivet, når de leveres i brede alliancer.

Sæt dagsordenen
Peter Mose er partner i Hegelund & Mose – Strategisk Kommunikation og har blandt andet udgivet bogen Lobbyistens lommebog. Han understreger, at det for en organisation som DI og for alle andre organisationer gælder om at kunne sætte mediedagsordenen for at nå sine mål. Det kan blandt andet ske ved at fodre medierne med tal og analyser.

”Hvis du kan definere problemet, så ejer du også løsningen. Medierne bliver på den måde brugt i lovgivningsarbejdet,” siger han.

Regeringen inviterer
Regeringen inviterede arbejdsmarkedets parter til at deltage i løsningen af erhvervsuddannelsernes udfordringer. I efteråret 2012 nedsatte regeringen et embedsmandsudvalg med blandt andre DA og LO, mens Undervisningsministeriet og Finansministeriet repræsenterede regeringen.

Udvalget fik dog aldrig fremlagt sine samlede ideer. LO og DA krævede adgangskrav til erhvervsuddannelserne for at få mere kvalitet på uddannelserne. Det krav var regeringen ikke klar til at anbefale.

I stedet gik DA og LO solo og offentliggjorde i midten af maj 2013 bud på erhvervsuddannelsernes udfordringer. Karakterkrav på 2 i dansk og matematik var en klar anbefaling.

Udover LO og DA var Dansk Metal og DI også særdeles aktive i perioden, og det var tæt koordineret, hvad der kom ud af lobbyisternes munde, da de besøgte de politiske ordførere på området.

Verden kommer ind på kontoret
Venstres uddannelsesordfører, Peter Juel Jensen, havde flere besøg af både Dansk Metal og DI den sommer.

De borgerlige politikere var glade for ideen om et karakterkrav, men Venstres ordfører havde blandt andet også brug for at vide, hvad der skulle ske med de elever, som ikke kan klare adgangskravene.

Peter Juel Jensen er ikke i tvivl om, at arbejdsmarkedets parter har betydet ”ufatteligt meget” for at få erhvervsuddannelserne højt op på den politiske dagsorden.  

”Interesseorganisationerne er generelt meget professionelle. De giver mig mulighed for, at verden flytter ind på mit kontor,” siger Peter Juel Jensen.

Senere samme sommer meldte Radikale Venstre også ud, at de var klar til at se på karakterkrav som en del af en reform af erhvervsuddannelserne.

I februar i år stemte alle partier undtagen Enhedslisten for reformen blandt andet med karakterkrav til erhvervsuddannelserne.

Brændende platform
Undervisningsminister Christine Antorini giver også arbejdsmarkedets parter en stor del af æren for, at erhvervsuddannelserne i de senere år er kommet langt højere op på politikernes og mediernes dagsorden.

Hun erkender også, at det ikke var regeringens ønske at indføre karakterkrav til erhvervsuddannelserne. Men organisationerne var med til at ”bygge bro” over de politiske skel i Folketinget.

”Når der er fælles fodslag mellem arbejdsgivere og arbejdstagere om et ønske til erhvervsuddannelserne, så er det meget svært at komme uden om,” siger Christine Antorini.

Hun understreger dog, at ingen lobbyister er så gode, at de kan opfinde et problem, som ikke er der.

”Organisationerne har været gode til at fortælle, at vi står med en brændende platform, som der skal gøres noget ved. For mange unge falder fra erhvervsuddannelserne, og for få søger ind” siger ministeren.

Ejner K. Holst fra LO tænker tilbage på sidste sommer med tilfredshed:

”Regeringen har i høj grad lyttet til os. ”