Lærere om reformens konsekvenser: “Synd for elever, at vi skal proppe matematik ned i halsen på dem”

Med den seneste gymnasiereform ønskede politikerne at hæve fagligheden – ikke mindst for matematik, hvor der på det almene gymnasium (stx) tidligere var en stor andel af eleverne, der dumpede. Om reformen vil resultere i øget faglighed, er der delte meninger om blandt formændene for de tre faglige foreninger for matematiklærerne, men de er enige om, at reformens fulde potentiale dog ikke er nået med det første hold studenter. Og det er der flere grunde til.

For det første er der den helt logiske grund, at det tager tid at implementere en ny reform, påpeger Jeanette Marie Axelsen, der er formand for Matematiklærerforeningen for stx og hf.

“Det tager tid at vende skuden – det erfarede vi også med reformen i 2005. Lærerne skal have tid til at finde ud af, hvad der egentlig står i læreplanen, og denne gang oplevede vi jo desuden, at reformen blev skudt i gang hurtigt, og bekendtgørelser, læreplaner og undervisningsmateriale kom utrolig sent,” siger hun.

Meget hurtigt bredte der sig en utilfredshed blandt matematiklærerne især omkring matematik B på stx. Matematiklærerforeningen tog derfor initiativ til at få lavet en uvildig undersøgelse, der blandt andet konkluderede, at pensum for matematik B på stx var blevet for stort og komplekst. Udfaldet var, at fagkonsulenten fik mulighed for at åbne læreplanen, som i øjeblikket revideres.

“Vi sidder ikke med i selve læreplansgruppen, men vi har i bestyrelsen givet vores input og diskuteret dem med fagkonsulenten, så derfor er vi utrolig spændte på, hvordan planen kommer til at se ud. Vi har en stærk formodning om, at man vil gøre noget ved stoftrængslen,” siger Jeanette Marie Axelsen og tilføjer:

“Jeg tror aldrig, at alle matematiklærere bliver helt enige om, hvilke emner der skal med i pensum, hvilket vores undersøgelse af stx B også viste, så derfor bør man i stedet kigge på, hvilken profil matematik skal have, og hvor meget eksempelvis beviser skal fylde på B-niveau.”

Fagligheden øges/øges ikke
Jeanette Marie Axelsen synes, at de særlige forhold i perioden 2017-2020 gør det svært at vurdere, om fagligheden er øget med reformen.

Reformen kommer dog ikke til at øge matematikfagligheden på det tekniske gymnasium, vurderer Jan Boddum Larsen, der er formand for Tekniske Gymnasiers Matematiklærerforening.

“Der er tilføjet en spændende palet af diskret matematik og computational thinking, som er vigtig, men det kommer dog ikke til at højne fagligheden,” siger Jan Boddum Larsen.

Han mener desuden, at man er gået for vidt i forhold til at ensrette uddannelserne. 

“Det er synd og trist, at matematik på de forskellige gymnasiale uddannelser har bevæget sig så meget mod hinanden. Jeg savner mangfoldigheden, diversiteten og de forskellige tilgange til matematik. Det mærker vi især på htx, der er skubbet mere over mod stx og hhx,” siger han. 

Anderledes ser det ud for matematik på handelsgymnasierne.

“Jeg tror, at fagligheden i matematik på hhx øges med reformen, for barren er hævet. Det ser man blandt med den anderledes mundtlige eksamen på B-niveau, men også på A-niveau skærpes fagligheden for eksempel ved måden, man laver spørgsmål på, at matematisk ræsonnement løftes, og at andre typer emner er kommet til,” siger Anne Øhrstrøm, der er formand for Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening.

Tvangsmatematik
Nogle forhold gør det dog svært at realisere reformens intentioner, påpeger Anne Øhrstrøm.

Især den realitet, at størstedelen af gymnasieeleverne skal have matematik på mindst B-niveau.

“Det er en voldsom krævende udfordring at løfte nogle af de elever, der tidligere havde valgt matematik på C-niveau. Det kræver ekstra opfølgning, vejledning, differentiering og lektiecaféer. Men mange af mine kolleger oplever, at der ikke afsættes ressourcer til mange af de ting, der kunne være med til at løfte eleverne,” fortæller Anne Øhrstrøm.

I 2016 havde 26 procent af hhx-studenterne matematik på C-niveau, i 2020 var det skåret ned til en procent af handelsstudenterne. På det almene gymnasie faldt andelen af studenter med matematik på C-niveau fra 14 procent til 3 procent. 

Kravet om, at stort set alle skal have matematik på mindst B-niveau, har konsekvenser, fortæller Jeanette Marie Axelsen.

“Jeg har elever, som ikke er glade for matematik, men på en måde er jeg alligevel nødt til at proppe matematik ned i halsen på dem, og de lider. Det er synd for eleverne,” siger Jeanette Marie Axelsen.

Jan Boddum Larsen er enig.

“Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal tvinge elever til matematik på et højere niveau, hvis ikke de gider det. Det er synd for alle – både elever og lærere,” siger Jan Boddum Larsen og tilføjer:

”Nogle populære studieretninger med matematik B er desværre forsvundet på htx. De elever, der tidligere ville have valgt den studieretning, har fået færre muligheder, hvilket betyder, at de nogle gange vælger matematik på A-niveau.”

Det svære grundforløb
Grundforløbet er nok den del af reformen, der er blevet kritiseret mest, heller ikke matematiklærerne er tilfredse med udformningen. Men også her er der forskellige oplevelser af forløbet.

Jeanette Marie Axelsen kan godt se pointen med at gøre grundforløbet kort, så eleverne hurtigt kommer i gang med studieretningen og fagfælleskabet.

“Men problemet er, at grundforløbet måske er blevet så kort, at eleverne mere opfatter det som et introforløb, som de ikke tager så seriøst, og hvor det er begrænset, hvor meget læring der bliver ført videre til studieretningerne,” siger hun.

Og det mærker både elever og lærere, fortæller Anne Øhrstrøm.

“Når eleverne begynder på studieretningerne, starter vi igen fra scratch i forhold til at skabe relation samtidig med, at vi må haste afsted, fordi vi føler, at vi er forsinket i forhold til det faglige niveau,” siger Anne Øhrstrøm og uddyber:

“Det resulterer i, at vi lader, som om eleverne har fuldstændig styr på det, de har lært i grundforløbet som for eksempel lineære funktioner, men det er ikke alle, der har det.”

Til gengæld er Anne Øhrstrøm glad for det økonomiske grundforløb (ØG).

“Det er ret godt tænkt at inddrage matematisk metode i ØG, fordi det giver eleverne et godt indblik i matematiks anvendelsesmuligheder,” siger hun.  

Jan Boddum Larsen mener, at grundforløbet er for kort.

“Det hele er så sammenpresset i grundforløbet, at det lidt bliver noget makværk,” siger Jan Boddum Larsen, der heller ikke er begejstret for matematikscreeningen.

“Hvis man skulle bruge screeningen målrettet, skulle den falde tidligere, så eleverne kan bruge den til deres studieretningsvalg,” siger han, der også fremhæver grundforløbets negative konsekvenser på lærer-elev-relationen.

”Den korte tid på grundforløbet betyder, at nogle lærere ikke orker at investere så meget i at lære eleverne at kende – de får jo alligevel nye hold i november. Omvendt knytter eleverne sig måske heller ikke så meget til lærene – hvilket alt i alt er problematisk, da gode relationer er grundlaget for god læring,” siger Jan Boddum Larsen

Positive over nye eksamensformer
Samlet set er det nok eksamensformerne, der får mest ros fra matematiklærerne.

“Jeg synes, at vi har været heldige at få noget nyt ind, for eksempel er jeg glad for det øgede fokus på papir og blyant, fordi man træner håndværket. Vi skal ikke rulle computeren helt tilbage, men vi skal bruge computeren fornuftigt,” siger Jeanette Marie Axelsen, der også kan se fordelen i, at eleverne får formelsamling med til delprøve 1, som før var helt uden hjælpemidler:

“Det er fint, at eleverne ikke skal huske alle formler, og de får ikke for meget hjælp ved at have formelsamlingen, for de er nødt til at forstå matematikken og metoderne for at kunne bruge den.”

Hhx-lærerne er glade for den nye eksamensform på B-niveau.

“Vi har kun prøvet den én gang, men det tegner godt med den mundtlige prøve med projekt, fordi eleverne både kommer til at arbejde selvstændigt, samtidig med at ræsonnementskompetencen og mindstekrav kommer i spil,” fortæller Anne Øhrstrøm.