Lærere om reform: Gode intentioner, men svær at realisere

Det er vel den lige vej til en meget dårlig opstart: at indføre en reform, samtidig med at de, der skal indføre den, bliver udsat for massive besparelser. Det er også en af de præmisser, som tre gymnasielærere peger på, da de skal bedømme gymnasie­reformen fra 2017.

“En reform kræver jo, at jeg som lærer gør ­noget anderledes, men omprioriteringsbidraget ­kræver, at lærerne gør meget ­mere. Det resulterer i øget arbejds­belastning og ­dårligere ­betingelser for reformens tiltag,” siger Anders Nuka Poulsen, der underviser i historie, samfundsfag, ­filosofi og oldtidskundskab på Horsens Gymnasium og HF.
Han mener dog, at reformen på papiret overvejende er god.

Det er Bente ­Danielsen enig i. Hun underviser i biologi, bioteknologi og ­kemi på htx på Midtbyens Gymnasium i Viborg.

“Helt overordnet er der nogle gode intentioner i ­reformen, som for eksempel styrket faglighed, ­almen­dannelse og ­skriftlighed, men jeg tror, at vi er mange lærere, der oplever, at det er svært at føre intentionerne ud i livet i slipstrømmen af OK 13 og ­omprioriteringsbidraget,” siger hun.

Ser man bort fra de ­dårlige betingelser, som ­reformen er indført under, er grundforløbet det ­første, som ­gymnasielærerne nævner ved reformen. Især grundforløbets ­negative påvirkning af elevernes trivsel bekymrer lærerne.

“Det kræver ekstremt meget af eleverne, at de to gange på fire ­måneder skal starte i en ny ­klasse, hvor de skal skabe nye ­relationer, samtidig med at alt det faglige også er nyt,” siger Thomas Andersen, der underviser i virksomheds­økonomi, erhvervscase og finansiering på hhx på Midtbyens Gymnasium.

“For de socialt ­stærke elever er det ikke ­noget problem at danne nye venskaber hurtigt, men for de introverte elever er det ­noget af en kamp – og det er synd for dem, at det skal fylde så meget, når de ­starter i gymnasiet,” siger Thomas Andersen. 

Men selvom ­problemet står soleklart for gymnasie­lærerne, er løsningen ­ikke ligetil. Den logiske løsning kunne måske være at gå tilbage til strukturen før reformen, hvor folkeskole­eleverne valgte studieretning i deres ansøgning til gymnasiet, men idéen ­falder ikke helt i god jord blandt lærerne.

“Jeg synes, det er godt, at vi nu med reformen udfordrer elevernes valg af studieretning, for ­valget er meget ­psykodynamisk, og folkeskoleelevernes valg var nok for meget ­påvirket af vennerne, og hvis de for eksempel havde haft en dårlig relation til en ­lærer,” siger Anders Nuka Poulsen.

Også Bente Danielsen fremhæver fordelen ved, at det er gymnasierne, der introducerer eleverne for studieretninger.

“Selvom gymnasieelever også er påvirket af kammeraternes valg, oplever jeg, at gymnasierne tager højde for det og har meget fokus på at ­hjælpe de unge til at vælge studie­retning på et ordentligt grundlag,” siger hun og ­tilføjer:

“Desuden har vi en del fag, som elever og ­lærere i folkeskolen kun kender perifert, som for eksempel bioteknologi og teknologi.”

Hårdt grundforløb
Prøverne i grundforløbet er en forbedring, mener Thomas Andersen.

“Prøven i ­økonomisk grundforløb ­fungerer godt, fordi den giver ­eleverne et indblik i, hvad ­kravene i gymnasiet er, ­samtidig med at det er en god ­øvelse for eleverne. Jeg kan ­også godt lide, at ­karakteren tæller lidt med på eksamens­beviset, men uden at fylde for meget,” siger han.  

Hans kollega på htx er ikke enig.

“Det føles forkert, at vi allerede fra studiestart er nødt til at fokusere på, at de skal til eksamen efter to måneder. Mange af eleverne bliver også lidt skræmte af det,” siger Bente Danielsen og tilføjer:

“Jeg synes også, at man skal nå rigtig meget i natur-­videnskabeligt grundforløb – der er mange begreber, sammenhænge og eksperimenter, som eleverne skal have styr på på meget kort tid.”

Derudover skaber grund­-­­forløbet en skæv arbejds­belastning for ­mange ­lærere, påpeger Bente ­Danielsen. 

“Nogle lærere har ret mange moduler, og derudover lægger man som ­lærer mange kræfter i for at få en ny klasse til at ­fungere. Når jeg som erfaren ­lærer synes, at grundforløbet kan være en stor mundfuld, tør jeg slet ikke ­tænke på, hvordan det opleves for mine mindre erfarne ­kolleger,” siger hun.

Det bedste ved reformen
Reformens bedste tiltag er det mundtlige forsvar af studieområdeprojektet (SOP) og studieretningsprojektet (SRP), lyder det samstemmende fra de tre lærere.

“Det mundtlige forsvar er en styrke, og så er det med til at sikre, at det er eleverne selv, der har skrevet opgaven, og ikke en mor eller far, som man indimellem havde mistanke om tidligere,” siger Thomas Andersen.

“Jeg oplevede et ubegribeligt højt og fremragende niveau ved det mundtlige forsvar i sommer, og selvom man måske skal tage forbehold for, at eleverne nok fik lidt mere tid til at læse op til prøven, tror jeg, at forsvaret er en styrke for både 12-tals-eleven og den mere jævne elev,” siger Anders Nuka Poulsen.

Thomas Andersen ­kunne dog godt ­undvære samtalen mellem eksaminator og censor før det mundtlige forsvar af SOP.

“Det er utroligt tidskrævende, i forhold til hvad man får ud af det. Jeg frygter også, at ­lærere i studieretningsfag vil ­blive voldsomt presset, når der igen er en ­almindelig eksamensperiode. Sidste år var jo et anderledes år med meget få eksamener,” ­siger Thomas Andersen, der samtidig peger på det problematiske i, at lærerne får tildelt forskellig tid til opgaven som censor i stedet for at der er en national standard.

Anders Nuka Poulsen fremhæver desuden afskaffelsen af almen studieforberedelsen (AT).

“Jeg er glad for, at man med reformen har taget et velovervejet opgør med AT, som var alt for blafrende og forskellig både blandt faggrupper og skoler. Alt for mange elever blev ­student uden at forstå formålet med AT,” siger han.

Faglighed ikke øget
Øget faglighed var et af de vigtigste formål, som politikerne betonede, da de i 2016 kom ud fra forhandlingslokalet med en ny gymnasiereform. Så hvordan synes de tre lærere, at det er gået med at indfri de politiske målsætningerne?

“Jeg mener ikke, at reformen har styrket fagligheden. Fagligheden blev styrket med forrige reform med kernestofmålene for studieområdet (SO),” siger Bente Danielsen, der dog endnu en gang påpeger, at det er svært at se, om det skyldes reformen eller nedskæringer.

“Det er jo helt vildt, hvor stor en ­indflydelse nedskæringerne har haft på gymnasielærernes ­arbejdsliv og kvaliteten af vores arbejde,” siger Bente Danielsen og uddyber:

“For eksempel i ­forhold til skriftlighed er det jo desværre kun gået en vej, og det er ned ad bakke. Med flere og flere moduler har man som lærer ikke tid til at give eleverne ­individuel feedback på alt deres skriftlige arbejde, og det bliver de jo ikke bedre af,” siger hun.

Anders Nuka Poulsen er ifølge eget udsagn ­positivt stemt over for ­reformen, men han mener også, at hans fag ikke er blevet vold­-somt berørt af reformen.

“Jeg oplever, at fagligheden er nogenlunde u­forandret. Jeg føler, at jeg kan undervise i det samme som før reformen. Måske har fagligheden fået ­bedre ­vilkår med de flerfaglige forløb,” siger Anders Nuka Poulsen.

Thomas Andersen ­mener heller ikke, at re­formen har styrket fagligheden – tværtimod.

“Der er alt for ­mange opbrud i uddannelsen, som for eksempel studie­området og erhvervs­case. Det betyder, at der ­nogle gange kan gå for langt tid mellem modulerne med en klasse,” siger Thomas ­Andersen og uddyber:

“Alle afbrydelserne er med til at trække noget af fagligheden ud af uddannelsen, samtidig med at de gør det sværere at planlægge forløb.”