Reformen har ikke styrket fagligheden

Lærere: Reformen har ikke styrket fagligheden

8 ud af 10 lærere mener, at ­fagligheden i gymnasiet er svækket eller uændret, viser ny undersøgelse. Det er bekymrende, mener eksperter.

(Se større og mere tydelig version af illustration i bladet her side 12-13)   

Da den nye gym­nasiereform trå­dte i kraft for tre et halvt år siden, var ­meldingen fra forligskredsen på Chris­tiansborg klar: Reformen skulle ­styrke elevernes faglighed, studiekompetencer og almendannelse.

Men ifølge landets gymnasielærere er det mål på ingen måde nået. I en spørgeskemaundersøgelse, som Gymnasieskolen har foretaget, svarer et stort flertal, at der ingen forandring er sket, eller at reformen ligefrem har haft en negativ effekt.

”Det er bekymrende og bør tages alvorligt. Det er jo de tre helt grundlæggende formål med gymnasiet,” siger Ane Qvortrup, der er professor og leder af Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet.

Hun bakkes op af uddannelsesforsker Lea Lund.

”Det er alarmerende. Men man skal også huske, at reformer tager tid. Der har aldrig nogensinde været en reform, hvor alle har armene over hovedet efter tre år,” siger Lea Lund, der er leder af videreuddannelsesafdelingen ­Pædagogik og Læring på UCL og i en årrække har beskæftiget sig med lærer­udvikling inden for de gymnasiale uddannelser.

De to forskere ­finder det især bekymrende, at hele 42 procent af lærerne mener, at reformen har svækket fagligheden i gymnasiet. Kun seks procent mener, at fagligheden er blevet styrket. 38 procent mener, at den er uændret.

”Det er helt klart en advarselslampe. Vi ved ­ikke, hvad lærerne helt konkret mener, når de siger, at fagligheden er svækket, og hvad der præcist er skyld i det. Men uanset hvad kan politikerne ikke se igennem fingre med tallene, når målet var det modsatte,” siger Ane Qvortrup.

Undersøgelsen er sendt ud til 2.000 tilfældigt udvalgte medlemmer af Gymnasieskolernes Lærer­forening. 402 lærere fra både stx, hf, hhx og htx har svaret, hvilket giver en svarprocent på 20.

Se tal fra undersøgelsen i det nyeste nummer af bladet (side 12-13). 

Forskellige forståelser
Hver fjerde lærer mener, at reformen har svækket elevernes studieegnethed. Knap halvdelen svarer, at niveauet er uændret. ­Billedet er stort set det samme, når lærerne svarer på, hvad der er sket med almendannelsen. 

Også her er der uden tvivl mange forskellige forståelser på spil blandt lærerne, påpeger eksperterne.

”Bare tag begrebet almen­dannelse, humanisterne tænker det på én måde, naturvidenskabs­lærerne på en anden og så videre. Desuden vil der nok også være forskelle uddannelserne imellem,” siger Lea Lund.

Politikerne kan ikke se igennem fingre med tallene, når målet var det modsatte.

Ane Qvortrup, professor og leder af Center for Gymnasieforskning
SDU

Ifølge Ane Qvortrup er der højst sandsynligt et vist overlap mellem gruppen af lærere, der mener, at studieegnetheden er faldet, og dem, der er kede af, at almen studieforberedelse (AT) blev afskaffet.

29 procent af lærerne i undersøgelsen savner AT.

”Modstanden var stor, da AT kom ind i gymnasiet med 2005-reformen, men efterhånden blev en del lærere ret positive. De så elevernes styrkede tværfaglige evner som en vigtig del af det at være studie­egnet,” siger Ane Qvortrup. 

Intet er ændret
Når lærerne bliver spurgt om deres helt overordnede holdning til reformen, er billedet meget blandet: 22 procent er positive eller meget positive, 36 procent er negative eller meget negative. Den største andel – 39 procent – er hverken positive eller negative.

Det overrasker Lea Lund.

”En ny reform betyder nye bekendtgørelser, nye læreplaner, nye eksamens­krav. Det er voldsomme forandringer. Derfor er det vildt, at hele 39 procent ikke har nogen holdning. De siger jo faktisk, at reformen ikke har ændret noget som helst,” siger Lea Lund og tilføjer:

”Man skal dog huske­, at reformen stadig er forholdsvis ny. Der kan sagtens være lærere, der ­faktisk er positive over for ­flere af de nye elementer i reformen, men som ­bare ikke synes, at de har fået dem til at fungere optimalt endnu.”

Ane Qvortrup har ­stået i spidsen for det forskerhold, der har fulgt reform­implementeringen for ­Børne- og Undervisningsministeriet. Hun genkender det brogede billede derfra.

”Den store midtergruppe kan også skyldes, at nogle ikke ser så ­meget nyt i reformen. Har man for eksempel arbejdet med formativ feedback og elev­ernes digitale kompetencer i flere år, ser man ­måske ikke den store forandring,” siger hun. 

Nedskæringer spiller ind
Blandt lærerne, der er ­negative, handler det hos nogle om en generel modstand mod forandringer og reformer, mens ­andre reagerer på konkrete elementer i reformen. Men det handler også om de nedskæringer, der har ­været i gymnasiesektoren i de seneste år, mener Ane Qvortrup.  

Det stemmer godt overens med undersøgelsen. Her tilkendegiver mere end hver tredje lærer (39 procent), at der er ting, der forhindrer dem i at udfolde reformens elementer, og heraf svarer mere end halvdelen, at årsagen netop er nedskæringer og mangel på tid.

”Helt overordnet er det en dårlig kombination at sætte lærerne til at implementere en reform, sam­tidig med at man gennem­fører besparelser. Jeg har oplevet, at en del ­faktisk var positive over for ­flere af reformens ­konkrete elementer, men som så blev skuffede, fordi de ­ikke havde tid og ikke kom ­nogen vegne,” siger Ane Qvortrup.

Lea Lund er helt enig.

”Lærernes oplevelse af deres arbejdsliv får afgørende betydning, når de generelt skal forholde sig til reformen,” siger hun.

Dårligere trivsel
Blandt politikerne var det også et mål, at reformen skulle øge elevernes trivsel. Men i undersøgelsen svarer kun tre procent af lærerne, at det er sket. 49 procent mener, at elevernes trivsel er faldet, og 33 procent svarer, at den er uændret.

Lea Lund kalder det problematisk. Hun er sikker på, at forklaringen primært skal findes i grundforløbet og det klasseskift, eleverne nu allerede skal foretage efter tre måneder.

”Mit indtryk er, at mange lærere synes, at det forringer deres muligheder for at skabe relationer – både eleverne imellem og mellem elev og lærer. Det går ud over trivslen,” siger hun.

Det er alarmerende. Men man skal også huske, at reformer tager tid.

Lea Lund, uddannelsesforsker
UCL

Samme melding lyder fra Ane Qvortrup:

”Mange lærere synes, at det skaber for meget ­social uro. For en del elever er det svært at skulle falde på plads i en ny klasse to ­gange inden for meget kort tid. Og trives man ikke, er det svært at lære noget.”

To ud af tre lærere i ­undersøgelsen har over­ordnet en negativ holdning til grundforløbet. 55 ­procent mener ikke, at grundforløbet ­kvalificerer elevernes valg af studieretning, og kun 18 procent mener, at grundforløbet er et godt fundament for overgangen til studieretningerne.

”Det er tilsyneladende i høj grad stadig det ­sociale, der er en afgørende ­faktor for elevernes valg. Den funktion, politikerne øns­kede, grundforløbet ­skulle have, kan mange ­lærere ikke få øje på,” siger Ane Qvortrup.

Lea Lund tror, at en del læreres holdning til grundforløbet er så negativ, at det farver deres overordnede holdning til reformen.

”Grundforløbet ­bliver som en dårlig snebold­effekt. Har man ingen tæt relation til eleverne, er det for eksempel også sværere at give god feedback,” siger Lea Lund.

Med den nye reform skal eleverne ­ikke læng­ere afgive en forhånds­tilkende­givelse om ønsket studieretning, inden de ­begynder i gymnasiet.  ­Ane Qvortrup hører mange lærere efterlyse, at eleverne i det mindste tilkendegiver, om de primært interesserer sig for sprog, naturvidenskab, samfundsvidenskab eller de kunstneriske fag, så man kan samle dem i klasser efter deres interesse.

”I de blandede grundforløbsklasser i dag er det meget svært at tilpasse ­niveauet i det enkelte fag, så både den svage og den dygtige elev føler sig set,” siger hun.

I undersøgelsen ­svarer 42 procent, at de ­ikke ­mener, at grundforløbet er tilpas fagligt ­udfordrende for hovedparten af ­eleverne. 

Skoler har brug for ro
Selvom reformen får en hård medfart af lærerne i undersøgelsen, er der ifølge de to uddannelsesforskere ikke brug for en ny reform. Grundforløbet bør ændres, for her er kritikken så alvorlig, at der skal handles, men ellers skal politikerne trække vejret og give skolerne arbejdsro, lyder anbefalingen.

”At lave en reform har ingen effekt i sig selv. ­Lærerne skal have tid og ro til at arbejde med reformen. Det har de ikke haft,” siger Ane Qvortrup.

Lea Lund understreger, at en reform også kræver meget af ledelserne.

”Det tager tid for ledelsen at få en reform til at passe til det læringsfælles­skab og den kultur, man har på skolen. Det skal jo helst være noget, man ­løser sammen og ser som en mulighed frem for en kamp,” siger hun.

De efterlyser begge en dialog mellem ­politikere og lærere om faglighed, almendannelse og studie­kompetencer, for noget kunne tyde på, at man har forskellige opfattelser af begreberne. Har man ­ikke en klar fælles definition, hvordan skal man så måle, om man er kommet i mål?

”Der er brug for et stærkt samarbejde mellem politikere og lærere, hvis man vil flytte ­gymnasiet. Politikerne bør have ­fokus på, at de ikke bevæger sig væk fra de fagprofes­sio­nelle på skolerne. Det ­virker lidt, som om det er det, der er sket,” siger Ane Qvortrup.