Lærere og rektorer enige: Mere undervisning og omlagt skriftlighed en udfordring

Eleverne skal have mere undervisning, og mere af deres skriftlige arbejde skal laves på skolen. Det er to af forslagene i regeringens nye store gymnasieudspil.

Både Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Danske Gymnasier (som den tidligere rektorforening hedder efter et navneskift) har meget godt at sige om regeringens udspil og intentionerne i det.

Men det giver panderynker blandt både lærerne og rektorerne, at eleverne skal have mere undervisning, uden at der følger flere penge med.

”Kvalitet koster. Når der lægges op til, at eleverne skal have mere undervisning, skal timerne selvfølgelig også være finansieret. Ellers må politikerne gerne pege på, hvilke andre opgaver skolerne skal løse anderledes for at få tid til mere undervisning,” siger formand for GL, Annette Nordstrøm Hansen.

På stx og hhx skal eleverne i 1. og 2.g have 50 undervisningstimer mere om året og dermed bliver deres læseferie forkortet med to uger. På htx er tallet 25 timer mere om året.

Danske Gymnasier mener også, at det bliver en udfordring at klemme 50 timer mere undervisning ind i 1. og 2.g. på det tidspunkt, hvor læseferien normalt begynder.

Formand Anne-Birgitte Rasmussen nævner for eksempel, at flere af lærerne på det tidspunkt er censorer på andre skoler.

Hun mener også, at det i det hele taget er en udfordring at lægge mere undervisning ind på skolerne, uden at der følger penge med.

”Vi skal regne på, hvad det kommer til at betyde. Det er klart, at det betyder, at de samme midler skal strække til lidt mere,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Ved præsentationen af udspillet om gymnasierne sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at der ikke følger flere penge med til den ekstra undervisning.

50 procent omlagt skriftlighed
Regeringen foreslår også, at halvdelen af elevernes skriftlige arbejde skemalægges. Det betyder i praksis, at eleverne skal have mellem 100 og 130 timers omlagt skriftlighed om året.

Annette Nordstrøm Hansen mener, at omlagt skriftlighed er en rigtig god idé, og allerede i dag er mange skoler i gang. Hun mener dog, at 50 procent omlagt skriftlighed kan være for meget på nogle skoler og foreslår at lade det være op til skolerne og lærerne at vurdere, hvad behovet er for eleverne.

”130 timers omlagt skriftlighed om året kommer til at presse eleverne, og det kan give meget lange skoledage. Jeg tvivler på, at det giver mere kvalitet,” siger hun.

Finde plads i skemaet
Anne-Birgitte Rasmussen mener også, at 50 procent omlagt skriftlighed lyder som en stor mundfuld for skolerne.

”Udfordringen er at skaffe tiden til det, da eleverne i forvejen har lange dage. På min skole har vi 25 procent omlagt skriftlighed, og det er allerede en udfordring at få det tænkt godt ind i skemaet,” siger Anne-Birgitte Rasmussen, der er rektor på Københavns åbne Gymnasium.

Skal lære at arbejde selvstændigt
Formand for Matematiklærerforeningen Morten Olesen mener også, at den omlagte skriftlighed kan komme til at fylde for meget i forhold til elevernes læring.

”Bekymringen kan være, om eleverne opnår den nødvendige erfaring med at læse, forstå og løse en opgave selv. Det er også vigtigt at dyrke elevernes evner til selvstændigt at arbejde med en opgave, de ikke lige kan få spontan hjælp til,” siger Morten Olesen.

Han peger på, at det blandt andet er en kompetence, de skal bruge til den skriftlige eksamen.