Artikel
Kulturguiden
No image

Kulturguiden

Kulturguiden

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Hvilke tre kulturelle ting skal du og læserne opleve i februar?

1. Det er fedt at se en god film i en hyggelig, lille biograf som Metropol eller Biffen i Aalborg. Jeg har ikke været i biffen i et halvt år. Så jeg skal ind at se J. Edgar med en god ven eller kollega. Leonardo DiCaprio spiller sindssygt godt. Wim Wenders? dansefilm Himlen over Pina har også fået super fede, nærmest overstrømmende anbefalinger. Det går jeg nogle gange efter! Filmen om Marylin Monroe er måske heller ikke så dårlig en idé at se. For Information skrev i anmeldelsen, at “hendes hud er så blød, at hun virker uskarp på lærredet”. ??2. Jeg har lige læst krimien 1Q84 af Haruki Murakami. Så jeg vil gerne læse toeren for at finde ud af, hvad det hele ender med. Jeg tror, han er en af de forfattere, som er i stand til at lande mange af de bolde, han har kastet op i luften i etteren. Der er to universer i bogen – et banalt plan med et surrealistisk og mystisk plan bagved. Det er sådan en Alice in Wonderland-agtig fornemmelse, for virkeligheden bliver fantastisk, samtidig med at den er realistisk. Det er ret sjovt. Og så er det spændende at læse noget af en japansk forfatter. Det er en anden måde at tænke på og så alligevel ikke, for hans referencer er ofte de samme som vestens, da han har boet i Europa. ??3. Man skal huske at komme ud i det gode vejr, nu hvor det bliver lysere. For eksempel kan man gå en tur på stranden eller i skoven, hvor man kan være lidt for sig selv. Det er godt for tankevirksomheden. Det er nu sjældent, jeg selv går. Det sker mest, hvis mine unger er på besøg. Men jeg plejer at løbe eller cykle i Dronninglund Storskov en times tid om dagen. Så falder der ro på, og der kommer orden i ens hoved. Man skal jo ikke andet end at få gjort ruten færdig. På den måde får man styr på nogle ting og kommer i tanke om andre. ??Navn: Jesper Agerbo ? Alder: 49 år ? Skole: VUC Nordjylland, Aalborg ? Fag: Geografi

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater