De droppede den lange skoledag – men fik mere ud af undervisningen

Et opgør med spillet for galleriet omkring lektier.

Sådan kan man kort opsummere én af tankerne bag udviklingsprojektet Den fleksible skoledag, som Mulernes Legatskole tog hul på sidste år.

Lærer Janus Lylloff er en af initiativtagerne, og han giver en skarp karakteristik af de seneste mange år i gymnasiet:

”Jeg giver lektier for, og eleverne lader, som om de har lavet dem. Jeg lader så, som om jeg tror på, at de har lavet lektierne, men jeg underviser, som om de IKKE har lavet lektier.”

Trods mange forskellige tiltag har man på Mulernes Legatskole, som på mange andre gymnasier, kæmpet med at få eleverne til at lave lektier.

Men selvom det har irriteret Janus Lylloff – og hans kolleger – så kan han samtidig godt forstå, hvad en af årsagerne kan være til elevernes manglende forberedelse:

”Hvis man tæller sammen, hvor mange timer eleverne bruger på skolen, så kommer man let op på 48 timer – og så kommer der transporten oveni. Det er urimeligt,” siger han og uddyber:

”Det resulterer i, at eleverne kommer til at have nogle uhensigtsmæssige læringsstrategier: Enten kæmper de sig igennem alle lektier og afleveringer, men med den risiko, at de får stress. Ellers også lader de være med at lave lektier.”

Den fleksible skoledag er Mulernes Legatskoles forsøg på at gøre op med den tendens.

”Det skal stadig være hårdt at gå i gymnasiet, men det skal også være rimeligt. Derfor har vi prøvet at lave en skoledag, hvor rammer og krav er tydelige, men også mulige at leve op til. Før havde vi også tydelige krav, men ikke alle elever kunne leve op til dem,” siger Janus Lylloff, der underviser i matematik og fysik.

Da skolen sidste år startede forsøget, endte de nærmest i en mediestorm, hvor de især fik kritik for at have en kortere skoledag. På Mulernes Legatskole ærgrer man sig over den unuancerede vinkling, fordi den kortere skoledag kun er en del af projektet.

Alle elever skal være med
Kort fortalt har alle elever obligatorisk undervisning fra klokken 9 til 14.30. Før og efter det tidsrum er der fleksibel undervisning, hvor elever skal lave nogle lektier – såkaldt fleksundervisning – hjemme eller på skolen. Laver eleverne dem på skolen, kan det foregå i studiezonen, hvor de kan få hjælp, råd og vejledning fra lærerne.

Selve forsøget er bygget op efter tilbagemeldinger fra elever og lærere. Eleverne syntes, at de var for meget på skolen. Lærerne oplevede, at eleverne mødte alt for uforberedte.

”Derfor har vi lavet en form for kontrakt mellem eleverne og skolen: Eleverne kan få en kortere skoledag, til gengæld skal de komme velforberedte,” fortæller Janus Lylloff.

Fleksundervisningen indeholder altid et produkt, der skal afleveres til læreren senest klokken 9.

”Det er dog ikke et produkt i klassisk forstand med to streger under facit. Nærmere en dokumentation for, at de rent faktisk har arbejdet fagligt med noget. Det gør vi ud fra den didaktiske rammesætning: den, der arbejder fagligt, lærer noget,” siger Janus Lylloff.

Bas Kanthavanam underviser i religion og historie på Mulernes Legatskole. Han synes, at der er mange fordele ved forsøget og især fleks undervisningen.

”Tidligere var eleverne på meget forskelligt niveau, alt efter om de havde lavet lektier eller ej. Nu kan jeg starte undervisningen med at tage udgangspunkt i fleksundervisningen, og derved kan alle elever være med og få en aha-oplevelse,” fortæller han.

Bas Kanthavanam bruger den indsigt, som fleksundervisningen giver ham, til for eksempel at dele eleverne ind i grupper, hvis de skal lave gruppearbejde.

Janus Lylloff oplever, at fleksundervisningen giver ham en bedre føling med, hvor eleverne er.

”For eksempel har eleverne skullet lave et spørgeskema til matematik modulet i dag, og der kan jeg se, at der er nogle elever, der har svært ved faktoriseringer. Så starter jeg selvfølgelig med det. Den indsigt ville jeg jo ikke have i samme grad tidligere,” pointerer han.

Normalt kan elever måske godt skjule, at de ikke har lavet lektier, men på Mulernes Legatskole har de nu et tydeligt sanktionssystem, hvor eleverne bliver stillet til ansvar for, om de har forberedt sig. Hvis de ikke har lavet fleksundervisningen fem gange, så får de en længere skoledag igen, hvor de så skal sidde i studiezonen og lave dem.

”Men en vigtig pointe er, at vores fokus her er fremadrettet og ikke bagudrettet. Når vi ser, at elever ikke får lavet fleksundervisningen og derved ikke helt har styr på studiekompetencerne, så hjælper vi dem i studiezonen med at få dem lavet fremover,” siger Janus Lylloff.

Gratis mad og hygge i  studiezonen
De nye tiltag kan mærkes i timerne, fortæller både lærere og elever.

”Eleverne virker mere friske og udhvilede, og de byder meget mere ind. Der er også større faglig dynamik i gruppearbejdet,” siger Bas Kanthavanam.

Det er 2.g-eleverne Clara Gulbæk Grønbæk og Max Christian Hein enige i.

”Jeg kan godt lide, at alle er forberedte, når vi kommer til et modul. Og man er ikke så udkørt i slutningen af dagen. Da jeg gik i 8.-9. klasse var jeg ofte så udkørt, når jeg endelig kom hjem, at jeg måtte tage en lur,” fortæller Max Christian Hein.

”Det er rart at kende rammen, når man kommer ind til et modul. Alle elever er også på samme linje, så vi bygger altid videre på det, som vi har lavet i fleksundervisningen. Derfor giver det mening at lave den,” siger Clara Gulbæk Grønbæk.

Hun kommer fra en lektiefri folkeskole og var derfor lidt spændt på fleksundervisningen.

”Jeg troede, at man bare skulle læse hele tiden, men vi skal ofte lave alle mulige sjove ting. For eksempel i sprogfagene kan man indtale noget eller lave en lille video,” siger Clara Gulbæk Grønbæk.

Eleverne er samtidig glade for, at de selv kan bestemme, hvornår de laver fleksundervisningen.

”Nogle gange vil jeg tidligt hjem, og så laver jeg lektierne om aftenen. Andre gange bliver jeg i studiezonen og hygger,” fortsætter Clara Gulbæk Grønbæk.

De to elever har ikke prøvet at blive pålagt at sidde i studiezonen.

”Det er sjældent, at fleksundervisningen er uoverskuelig. Men hvis ikke man kan finde ud af det, kan man få hjælp i studiezonen,” siger Max Christian Hein.

Clara Gulbæk Grønbæk tilføjer:

”Jeg ved også, at vores studievejledere er gode til at hjælpe dem, der har svært ved at planlægge tiden. På den måde synes jeg, at skolen har sørget for, at alle kan være med.”

Eleverne fremhæver desuden, at der er gratis morgen- og eftermiddagsmad i studiezonen.

”Man kan jo godt gå sukkerkold i slutningen af dagen, og så er det svært at koncentrere sig. Men her kan man få lidt ekstra energi i studiezonen,” siger Max Christian Hein.

Lærerne havde troet, at projektet skulle udformes lidt anderledes til hf-eleverne, men de blev overraskede.

”Vi har faktisk også fået vores hf’ere til at lave lektier. Vi troede, at der skulle flere kneb til, men det har vist sig, at de sagtens kan håndtere den fleksible skoledag,” siger Janus Lylloff.

Elever oplever større arbejdspres
Det er ikke kun de to lærere, der er begejstrede for de nye tiltag. Projektet er støttet af Region Syddanmark, der har bestilt en ekstern midtvejsevaluering, som landede for nylig.

Den viser en positiv vurdering fra både lærere og elever. 75 procent af lærerne vurderer, at timerne er bedre end året før. 34 procent oplever, at de når mere stof, 56 procent når det samme – ingen svarer, at de har sværere ved at nå stoffet. 81 procent af lærerne vurderer, at de fleste elever får mere ud af undervisningen, 53 procent oplever, at elevernes indstilling til skolen er bedre end tidligere.

84 procent af eleverne på 2. og 3. årgang oplever i høj eller meget høj grad højere kvalitet i timerne. Godt halvdelen af eleverne oplever, at de har fået mere tid til fritidsaktiviteter end tidligere. Skolens elevtrivselsundersøgelse viser desuden en markant fremgang i elevernes oplevelse af at være forberedte. Godt halvdelen af eleverne oplever dog i høj eller meget høj grad et større arbejdspres.

Rektor Henrik Vestergaard Stokholm hæfter sig blandt andet ved, at eleverne oplever mere frihed, men ikke mindre skole. Han fortæller, at de har dykket lidt ned i elevernes oplevelse af større arbejdspres.

”Vi er jo ikke interesserede i, at elever går ned med stress. Men det viser sig simpelthen, at presset skyldes, at eleverne føler sig mere forpligtede til at lave lektierne. Derfor er det også et arbejdspres, som jeg lever fint med – ja, jeg er faktisk glad for det,” siger han.

Henrik Vestergaard Stokholm har kun været rektor på skolen siden januar i år og har derved ikke været med til at igangsætte forsøget. Da han søgte stillingen, så han forsøget som et spændende tiltag, men han er blevet overrasket og imponeret over, hvor godt det virker. Blandt andet hvor tydeligt det er, at elevaktiviteten er steget.

”Men det allerbedste har været at opleve, hvordan et helt lærerkollegium har skabt det her. Ideen er født af især to lærere, der så en løsning på et stort problem. Sidenhen har alle lærere simpelthen knoklet for at føre det ud i livet. Det er helt unikt og sjældent at opleve nogle stå sammen på den måde,” siger Henrik Vestergaard Stokholm.

Han understreger dog også, at det har krævet meget af lærerne.

”Det er en kæmpe omkalfatring af hele skolen – både pædagogisk og didaktisk. Lærerne har virkelig knoklet og brændt for processen og omstillingen, men samtidig har de måttet stå model til omverdenens fordømmelse. Det har helt sikkert været svært og frustrerende, men jeg har ikke hørt noget brok,” siger Henrik Vestergaard Stokholm.

Janus Lylloff supplerer:

”Folk udefra har kun hæftet sig ved den kortere skoledag og ikke ved, at vi er i gang med en gennemgribende omkalfatring af alt: skemaet, undervisningen, lektierne, arbejdsformen og de fysiske rammer. Og det gør vi med rimelig meget i rygsækken. Vi tager udgangspunkt i nyeste forskning inden for lektier, didaktik, pædagogik og ungdomsliv.”

Uden for mediernes søgelys har skolen da også fået mange henvendelser fra andre skoler, der er meget interesserede i projektet.

To paller kladdehæfter
Det sværeste i projektet har været at lave fleksundervisningen, fortæller lærerne. For eksempel at finde et passende niveau.

”Fleksundervisningen må jo hverken være for svær eller for let. Man skal være kreativ, så opgaverne og arbejdsformen bliver varieret. Det har jeg skullet øve mig i. Derudover synes jeg også godt, at det må være sjovt at lave lektier,” siger Bas Kanthavanam.

Han evaluerer løbende med eleverne, men har også sagt, at de ikke skal bruge mere end 20 minutter på fleksundervisningen. Derudover planlægger han at genbruge fleksundervisningen og at lave parallellæsning i flere klasser.

I et halvt år op til projektet startede, lavede en del af lærerne en form for pilotprojekt, hvor de eksperimenterede med forskellige typer af fleksundervisning.

”De erfaringer var virkelig den store åbenbaring for mange lærere, og de har været vigtige i vores udvikling af undervisningen. Vi har haft behov for mange timers videndeling. Det er en stor ændring af undervisningen, lektierne og hele skolen, derfor har vi haft utallige tema- og pædagogiske eftermiddage,” siger Janus Lylloff.

Skolekultur skal styrkes
I projektets år to fortsætter lærerne med udvikling og videndeling af fleksundervisningen. Derudover vil de have endnu flere elever til at bruge studiezonen.

”Det er jo lidt en kliche, men mange elever kommer især for at få hjælp til matematik. Vi vil gerne have flere til at komme ned og snakke med for eksempel en spansk- eller historielærer. Der er mange elever, der knækker koden, fordi man bedre kan få en snak med læreren én til én,” siger Janus Lylloff.

Skolen vil desuden arbejde videre med skolekulturen. Derfor har de startet et samarbejde med forsker og forfatter Dorte Ågård og forfatter og cand. mag. Mathias Granum for at styrke skole- og klassekulturen. I den forbindelse er der indkøbt kladdehæfter og små tavler til alle elever i tre pilotklasser.

”Jeg havde faktisk indkøbt én palle kladdehæfter til klasserne, men så kom flere lærere og spurgte, om ikke også de kunne få hæfter. Så nu har jeg købt en palle mere,” griner rektor.

Skolen har allerede mange tilbud efter skolen, som litteraturklub, Dungeons & Dragons-klub, yoga, kor, beachvolley med mere. Mange af dem er initieret af eleverne. For at understøtte skolekulturen planlægger skolen at have endnu flere muligheder for eleverne efter de obligatoriske moduler.

Skolen har lige haft besøg af Arbejdstilsynet, der var imponeret over det psykiske arbejdsmiljø, og hvor glade og stolte medarbejderne er af skolen, fortæller rektor.

”Jeg vil ikke belære andre om, hvordan de skal lave skole. Men jeg er stolt af, at vi har fået lavet en bedre skole, som passer rigtig godt til Mulernes Legatskole,” siger Henrik Vestergaard Stokholm.