Kronik: Fra piano til bærbar

Digitaliseringen vinder i stadig større omfang indpas i mange aspekter af gymnasieskolelivet, både for elever og lærere. Vi underviser vores elever i et vist omfang gennem digitale platforme, og mange af vi lærere benytter selv digitale virkemidler i vores daglige forberedelse. Med andre ord er den bærbare computer på ingen måde et særsyn hverken i eller uden for undervisningen. Denne udvikling har efterhånden stået på et stykke tid. Det er denne artikels formål at italesætte et aspekt af den praktiske musikundervisning i gymnasieskolen, hvor den bærbare computer (også) kan implementeres som et særdeles nyttigt arbejdsredskab: indstudering af korsatser.

Fra node til klaverrulle
Traditionelt set har det primære arbejdsværktøj i forbindelse med kor været klaveret. Det er der naturligvis masser af gode grunde til, men som korleder kan man, set fra min synsvinkel, let komme til at føle sig bundet til klaveret. Det er ganske givet også derfor, at mange større korværker indstuderes med en pianist som korlederens assistent. Medmindre man, som på nogle gymnasier, arbejder med to-lærer-ordning i musik, er man altså som underviser nødsaget til at agere både korleder og pianist. Det spændende er dog, at der findes programmer til rådighed for os, som i princippet kan omdanne computeren til en slags ‘digital akkompagnatør’; navnlig såkaldte DAW-programmer (Digital Audio Workstations). Disse programmer kender vi måske under navne som Logic, Cubase, Ableton, Pro Tools eller de mere brugervenlige og gymnasieegnede GarageBand (kun på Mac) og Reaper. De førstnævnte programmer benyttes i vid udstrækning i producerkredse og er også forholdsvis komplicerede at lære at bruge (Logic er måske en undtagelse her), hvorimod sidstnævnte programmer er ganske glimrende ‘begynder-DAW’er’. Hvad alle disse, foruden muligheden for at optage og redigere lyd, har tilfælles, er, at de kommer med en række ‘virtual instruments’, altså virtuelle instrumenter, som man forholdsvis let kan få til at opføre sig, som man gerne vil have dem til – det kunne jo for eksempel være et klaver.

Ønsker man at bruge sin bærbare computer som akkompagnatør, når man indstuderer korsatser, kræver det i første omgang, at man sætter sig ned og ‘oversætter’ sin korsats fra node til ‘klaverrulle’. Når man arbejder med virtuelle instrumenter i de fleste DAW’er, indtaster man, hvilke toner der skal spilles hvornår (og hvor kraftigt) i et ‘klaverrulle’-system. Dette ligner i princippet et anslagsskema, hvor musikkens rytme læses vandret, og tonehøjde læses lodret, og ofte med et synligt lodret klaviatur i venstre side af skærmen.

Har man først transskriberet sin korsats fra node til klaverrulle i sin foretrukne DAW, er man klar til at drage nytte af fordelene ved at have den bærbare som assistent ved korindstudering. Kortfattet kan disse fordele puttes under to overskrifter, som følger nedenfor. For nuanceringens skyld opridses også to ulemper ved brugen af bærbar til korindstudering.

Fordel 1: Stemmer læres hurtigere
Dette aspekt henvender sig i første omgang til korlederen, men i den forlængelse også til koristerne. Ligesom når man som korleder har en pianist til hjælp, har man med den bærbare som hjælper større frihed til at fokusere målrettet for eksempel på intonation og på at lære melodier rigtigt hurtigere. Har man eksempelvis behov for kun at høre sopranens stemme, så muter man kort og godt de andre stemmer og ‘looper’ den sektion af satsen, man ønsker at indstudere. Har man først indtastet en korsats i sin foretrukne DAW, er det så let som en leg at indstudere stemmegrupper sammen, hver for sig og i forskellige kombinationer ganske uden at skulle fokusere på både at lytte grundigt efter, hvad koret laver, og på at spille korrekt på klaveret.

Da de enkelte korstemmer indtastes som separate stemmer, kan man i øvrigt justere volumenen på de enkelte stemmer, så man i akkompagnementet giver hørbar plads til for eksempel sopran og bas, mens alt og tenor kan skrues ned, så de stadig kan høres, men ikke lige så kraftigt som de andre stemmer. Dette gør, at de to stemmegrupper, der ikke er i fokus, fortsat kan lytte til deres egen stemme, mens der fokuseres på de andre stemmegrupper. Et resultat heraf kan være, at selv de stemmegrupper, der ikke er i fokus, lærer deres stemmer hurtigere. Som med al anden stilladsering kan man så stille og roligt undlade at bruge computeren, så koret synger a cappella, og fokus kan skifte fra indstudering til musikalsk udtryk.

Fordel 2: Man sparer tid
I disse tider føler mange gymnasielærere sig tidspresset, hvis undervisningen skal have den ønskede kvalitet, samtidig med at pensum overholdes. Det gælder sandsynligvis også for mange musiklærere. Men ved at bruge den bærbare som indstuderingsredskab, som omtalt ovenfor, vil jeg påstå, at det er muligt at yde undervisning af høj kvalitet og samtidig spare tid på forberedelse.

Hvis man forestiller sig, at man vil forberede sig på at indstudere en firstemmig korsats, ville man under normale omstændigheder skulle gøre sig tanker om, hvordan indstuderingen bedst giver de ønskede resultater, hvilket musikalsk udtryk man gerne vil ende med, hvad der praktisk er muligt for det kor, man vil indstudere satsen med – og samtidig skal man så også lige sikre sig, at man kan støtte de enkelte stemmegrupper, enkeltvis, sammen og i forskellige kombinationer. Det vil givetvis kræve, at man kender sin korsats meget grundigt, og at man er i stand til praktisk at kunne bruge klaveret som hjælpemiddel til ovenstående. For ferme pianister er dette måske ikke noget større problem, men alt andet lige er det antageligt en tidskrævende proces for nogle.

Bruger man derimod den bærbare som hjælper, skal man naturligvis bruge tid og energi på at få skrevet satsen ind i en DAW – men så er det rent akkompagnatør-praktiske arbejde også dækket derfra. Med andre ord kan man sige, at man gennem arbejdet med at indskrive sin korsats i sin foretrukne DAW kommer til at kende sit stof indgående, men at man kan springe det klavertekniske arbejde over og lade computeren gøre den del for sig i stedet. Og så er der lige den væsentlige, langsigtede tidsbesparelse, der ligger i, at man, når man først har indskrevet sin korsats i en DAW, ikke behøver at gøre dette igen, næste gang man ønsker at arbejde med korsatsen.

Ulempe 1: Svært for it-novicer
It bruges som nævnt til mangt og meget i gymnasieskolen, og det er langtfra alle, der er lige begejstrede for denne tendens. Har man i forvejen svært ved at benytte it, vil det formentlig føles som en lige dele uoverkommelig og unødvendig udfordring at sætte sig ind i, hvordan computeren sættes til et PA-system, hvordan en DAW fungerer, og hvordan man i det hele taget får sådan en til at bøje sig for sin vilje. Har man det sådan, er det klart, at klaveret må synes som det bedste værktøj til indstudering.

Ulempe 2: Mindre organisk proces
Lad det være sagt med det samme: Computeren fungerer ikke godt som indstuderingsredskab til alle korsatser. Satser, som kræver en større eller mindre grad af tempo rubato (man kunne jo nævne Wilhelm Peterson-Bergers Stemning som eksempel), vil hurtigt kunne komme til at føles mekaniske og miste deres charme under indstuderingsprocessen, hvis ikke man tillader en vis grad af bøjelighed i tempoet.

Det samme vil gælde, hvis man generelt foretrækker at indstudere mere ‘organisk’ og altså ønsker at kunne indøve musikalsk udtryk og rytmisk fleksibilitet, samtidig med at koret øver de enkelte stemmer. Denne organiske og flydende fornemmelse i arbejdet med indstudering er trods alt noget mere ligetil at udføre på klaveret frem for computeren, hvor man altså kan være nødsaget til at først at lære de enkelte stemmer for derefter at indarbejde musikalsk udtryk, som for eksempel tempo rubato.

Konklusion
At benytte den bærbare computer som undervisningsredskab er der langtfra noget nyt i. Men der er områder, som for eksempel indstudering af korsatser i musikundervisningen, hvor kan drage nytte af den bærbare computers potentialer.

Er man villig til at afsætte tid og energi til at lære en DAW at kende og at indskrive sin korsats i samme, har man mulighed for:

– at lære sin korsats grundigt at kende gennem transskribering fra node til ‘klaverrulle’

– at øge lydhørheden og have fleksibiliteten til at støtte op om stemmegrupperne, der hvor de står, da man ikke længere er bundet til klaveret

– at have en utrættelig og i princippet ufejlbarlig akkompagnatør

– at spare tid på teknisk forberedelse, så man kan koncentrere sig om andre ting i arbejdet med en korsats, hvilket potentielt fremmer udbyttet af arbejdet.

Vil man for alvor drage nytte af den bærbare computer som indstuderingsredskab, kræver det til gengæld også, at man har et vis it-kundskabsniveau, og at man synes, at fordelene ved metoden vejer tungere end computerens begrænsninger, for eksempel i forhold til fleksibilitet i tempo.

Perspektiv: Kreative muligheder
Er man først som lærer blevet dus med – og bidt af – arbejdet med en DAW som hjælperedskab i musikundervisningen, er der masser af muligheder for kreativ udfoldelse. I min egen praksis laver jeg for eksempel små, alternative arrangementer af helt almindelige sange fra sangbogen med større indlevelse og sangglæde som resultat.

Dette koncept kunne sagtens tænkes udvidet. Man kunne jo lave to forskellige versioner af den samme sangbogssang og herigennem invitere til en praksisnær diskussion af sound, genrekonventioner og effekten af disse. Man kunne også sagtens forestille sig, at man ved hjælp af sin foretrukne DAW kan lave lytteeksempler til eleverne til hjælp i sammenspilssituationer. Mulighederne er mange.

Om man som lærer vil få gavn af at inkludere den bærbare computer (endnu) mere i musikundervisningen, vil afhænge af, om man reagerer på tanken om samme med et hvorfor eller et hvorfor ikke?