Artikel
Kønshormonerne styrer
Ann-Elisabeth Knudsen

Kønshormonerne styrer

Ann-Elisabeth Knudsen har i de seneste mange år forsket i hjernen og især forskellene på de to køns hjerne. Tidligere underviste hun på VUC i dansk og psykologi. Skulle hun i dag tilrettelægge undervisningen på et gymnasium, ville hun gøre det helt ander­ledes. Især fordi hun ved, hvor meget ...

Det er nogle år siden, Ann-Elisabeth Knudsen sidst har stået ved en tavle og kigget ud over en gymnasieklasse. I en årrække underviste hun i dansk og psykologi på VUC i Aarhus og Hadsund, men så kom hendes interesse for hjernen og dens udvikling til at tage over. Så meget, at hun for 10 år siden opgav lærergerningen og siden da har helliget sig sin forfatter- og foredragsvirksomhed om hjernens indretning og betydning for vores adfærd. Seks bøger og en omfattende foredragsvirksomhed er det blevet til. Især har hun fokuseret på den lille forskel på pigers og drenges hjerne, der har ganske stor betydning.

Så skulle hun i dag stå foran en klasse af forventningsfulde unge elever, hvordan ville hun så gribe det an med den viden, hun nu har om hjernen?

”Først og fremmest ville jeg vide, at unge på 16 ikke kan have ansvar for egen læring. Jeg har selv haft børn i gymnasiet for nylig, og det er mit indtryk, at sådan som de gymnasiale uddannelser er anlagt nu, er en stor del af ansvaret lagt over på de unge. De har meget frie rammer, også for frie rammer,” siger hun.

De flydende rammer gælder i lige så høj grad de faglige som de fysiske. Ann-Elisabeth Knudsen har været konsulent på projektet Akademiet for Talentfulde Unge og var i den forbindelse ude at besøge en del gymnasier.

”Det, jeg kunne se, var, at mange af eleverne havde svært ved at håndtere de åbne læringsrum. Her tænker jeg især på Ørestads Gymnasium, hvor vi også var ude. Der er masser af potentiale i det, men det er en kæmpe udfordring for eleverne at skulle holde koncentrationen, når der foregår så meget andet omkring dem. Det er også noget, jeg i øvrigt ville være opmærksom på, hvis jeg sendte mine elever ud for at lave gruppearbejde i kantinen eller andre områder. Hjerneudviklingen hos især de 16-årige kræver, at de unge stadig har brug for styring og afskærmning for at kunne koncentrere sig. Og så har de brug for en fast base, fordi det skaber tryghed, siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Når Ann-Elisabeth Knudsen var ude i klasserne i forbindelse med projektet, sad hun bagest i klasseværelset og kunne se elevernes skærm. Her var de digitale rammer frie og flydende.

”De fleste af eleverne var på Facebook i timerne. Hvis læreren så kom, var pigerne hurtige til at lukke ned og lade, som om de var i gang med noget, der var relevant for undervisningen, men så hurtige var drengene ikke. Så hvis jeg skulle undervise i dag, ville jeg med mellemrum bede eleverne lukke computerne og tage noter i hånden. Ikke bare for at undgå forstyrrelserne, men fordi al forskning viser, at når man bruger hånden – især højre hånd – har det direkte indflydelse på sprogudvikling, hukommelse og læring. De sidste 10-15 minutter af timen kunne eleverne så få lov til at bruge på at overføre noterne til computeren,” siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Gentag, gentag og gentag
Noget andet, Ann-Elisabeth Knudsen er blevet mere end almindeligt klar over efter at have studeret hjernens processer – og især hvordan kønshormonerne påvirker os – er, at der er stor forskel på drenge og piger, også i puberteten.

”Testosteronniveauet hos drengene er i den grad med til at styre deres adfærd. Pandelappen hos drengene er langtfra modnet lige så tidligt som hos pigerne. Det er meget let at se i en 1.g.

Der kan være et helt års forskel i modenhed hos pigerne og drengene. Hvis nogle af pigerne så har været på efterskole, er der to års forskel på nogle af eleverne,” siger Ann-Elisabeth Knudsen.

”Egentlig burde man lave en 4.g for drenge, for mange af dem vågner først op sent i gymnasiet. Inden da kan man blive voldsomt bekymret for dem. Men det har jo intet med deres generelle intelligens at gøre, men fordi deres hjerne endnu ikke er færdigudviklet. Drengene er meget længe om at opdage, at de skal lære pensum for deres egen skyld. Så hvordan lægger man niveauet som lærer? Det kan godt være en udfordring. En ting skal man dog vide, når man har med teenagere at gøre: Man skal gentage i det uendelige, hvad man siger. Der foregår så meget, og det nytter ikke noget, at man som forælder eller lærer bliver irriteret over det, for sådan er det: Man skal gentage og gentage, før det siver ind,” fortsætter hun.
 
Tid til snak med pigerne
Pigernes udfordring ligger til gengæld ofte i at se ud over den personlige relation.

”Drengene er meget bedre til at adskille bolden fra spilleren. Pigerne har brug for at relatere til en person og opleve, at nogen tror på dem, for at blive ved med at udvikle sig. Det har drengene ikke på helt samme måde. Også når der skal gives kritik, er piger ofte mere følsomme end drenge. Det er ikke bare kritik af den engelske stil, det er personligt og afgørende, en kritik af dem som person. Jeg kan selv huske det, fra da jeg underviste og talte med pigerne. Indimellem måtte jeg sige: ”Jamen, du skal ikke blive bedre til det her for min skyld! Det skal jo være for din egen skyld.” Men piger har brug for en tilbagemelding og for at vide, hvor de står, for at de har det bekvemt med at rykke videre. De skal møde en forventning om, at et 7-tal kan blive til et 10-tal. Så man burde planlægge undervisningen, så læreren har mere tid til at tale med de enkelte, især pigerne.”

Personrettet ros virker ikke
Endnu en ting, Ann-Elisabeth Knudsen ville være opmærksom på, hvis hun skulle undervise i dag, er, hvad undersøgelsen The Effort Effect fra Stanford University har vist, nemlig at personrettet ros ikke virker.

”Personrettet ros øger angsten for at begå fejl, fordi den indre kritiker så også bliver personlig. Hvis man hele tiden roser eleven selv i stedet for elevens arbejdsindsats, giver man simpelthen ikke eleven plads til at fejle. Så tør den unge ikke bevæge sig ud af sin komfortzone af angst for at fejle, og hvis der er noget, universiteterne og arbejdsmarkedet skriger på, så er det, at unge tør tænke ud af boksen. Hvis man kun roser den unge som person, kan det i værste fald være hæmmende,” siger Ann-Elisabeth Knudsen.   

Så hvordan får man eleverne – måske især pigerne, der er mere optagede af den personlige relation – til at blive bedre uden at rose? Ifølge Ann-Elisabeth Knudsen handler det om, hvordan man bedst guider i læreprocessen. Man kan være opmærksom på, om eleverne arbejder godt. Om de giver op, når det bliver svært, eller tør kaste sig ud på dybt vand. Eller bare om de i det hele taget kommer i gang igen, når de lige er gået i stå.

”Man kan godt sige noget positivt uden at rose personligt. Det er en balancegang at støtte og guide og samtidig ikke lukke for muligheden for at begå fejl. For det er også fejlene, man lærer af,” siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Brug for autoriteter
Da Ann-Elisabeth Knudsen var med til at foretage en undersøgelse af, hvorfor nogle unge drenge dropper ud af 1.g inden jul, var der noget, der overraskede hende. Fra sin egen gymnasietid husker hun, hvordan hun og hendes klassekammerater var optagede af de unge lærere – det var dem, der var ”de fede”. Men den holdning havde de unge, hun nu talte med, ikke.

”Det slog mig, at de unge satte pris på autoritet. De opfattede nogle af de unge lærere som voksenbabyer. Det er et udtryk, der dækker over, at personer har brug for, at andre synes om dem, at de har brug for bekræftelse fra de unge. Så de gør alle mulige krumspring, for at eleverne skal kunne lide dem. Men de unge gav udtryk for en oplevelse af, at det var de ældre lærere mere uafhængige af. Det gav dem en anden respekt, at de havde den autoritet.”

Så ja, Ann-Elisabeth Knudsen ville helt klart undervise anderledes i dag: faste, klare rammer, spare på den personrettede ros, men med større autoritet.

Om Ann-Elisabeth Knudsen

Ann-Elisabeth Knudsen er cand.mag. i dansk og psykologi og har skrevet i alt seks bøger om hjernens udvikling hos børn og unge, blandt andet Pæne piger og dumme drenge og Diagnose eller opdragelse. Ann-Elisabeth Knudsen holder foredrag i det meste af landet.
Se mere på ann-e-knudsen.dk.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater