Kønsforskelle?

I Gymnasieskolen fra den 8.12.2011 kan man læse indtil flere artikler om, at drengene klarer sig dårligere end pigerne i gymnasiet. Det er der sådan set ikke noget nyt i, for kønsproblematikken tages ofte op i Gymnasieskolen. Desværre er der heller ikke noget nyt i, at Gymnasieskolen vælger udelukkende at ville forklare forskellene på, hvordan piger og drenge klarer sig i gymnasiet, med biologiske forhold, såsom hjernestrukturer og kønshormonernes indflydelse. I Gymnasieskolens univers er biologisk essentialisme øjensynligt den eneste mulige indfaldsvinkel, når vi taler om drenge og piger i skolesammenhæng. Den humanistiske kønsforskning synes ikke at eksistere for redaktionen – eller også mener man måske, at dens perspektiver ikke er værd at forholde sig til?

?Hvad nu end grunden er, så medfører denne redaktionelle prioritering, at Gymnasieskolens beskrivelse af kønsproblematikken er reduktionistisk, og at den, hvis den blev brugt som udgangspunkt for en ny pædagogik i gymnasiet, ville skabe nye problemer frem for at løse de nuværende.?

For eksempel kan man i Gymnasieskolen læse, at 37 procent af drengene og 29 procent af pigerne ikke er gået i gang med en videregående uddannelse, tre år efter at de fik en studentereksamen. De 8 procents forskel, der er mellem drengene og pigerne, bliver herefter forklaret med kønsmæssige forskelle. Hvad man slet ikke synes at undre sig over, er, at 63 procent af drengene faktisk er i gang med en videregående uddannelse – selvom drenge i henhold til Gymnasieskolen ikke tænker på deres fremtid – og at 28 procent af pigerne ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse, nu når piger ellers, i henhold til bladet, planlægger deres fremtid nøje. Med andre ord, fordi man øjensynligt tror, at alle drenge er ens, og at alle piger er ens, så kan man ikke rumme, at det kun er et mindretal af drengene, der har problemer med at komme videre efter gymnasiet – og at der faktisk findes et mindretal af piger, der ligeledes ikke kommer videre.?

Og hermed åbner man op for at skabe nye problemer, hvis man i pædagogisk sammenhæng skulle følge Gymnasieskolens kønsforståelse. Vi lærere ville, hvis vi fremover skulle tage udgangspunkt i de metertykke kønsklicheer, som Gymnasieskolen bygger på, komme til at gøre mental vold på de mange drenge og piger, som ikke lever op til kønsstereotyperne. Og vi ville komme til at fremme de uheldige kønsrollemønstre, som nogle drenge og nogle piger hænger fast I, frem for at vise eleverne nogle positive alternativer.

Karen M. Larsen?Voksenuddannelsescenter Frederiksberg