Artikel
Køb dansk
No image

Køb dansk

Køb dansk

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Københavns Universitet har åbnet en talesprogsbutik. Her kan folkeskole- og gymnasieelever og deres lærere hente viden om alt det, der sker, når vi taler med hinanden. Talesprog er nedvurderet i undervisningen, mener sprogforsker, der står bag initiativet.

Tekst: Tina Rasmussen ? Illustration: Runa Steppinge

Hylderne bugner af talesprog. Fra højstemt dansk til nordjyske dialekter og fuck dig-lingo fra storbyens gader. Velkommen til Københavns Universitets talesprogsbutik. Her kan folkeskolens ældste klasser, gymnasieelever og deres lærere shoppe viden om sproget. ??Det er sprogforskere fra universitetets Sprogforandringscenter, der sammen med to kandidatstuderende har etableret den virtuelle butik, der har haft åbent siden august. Talesprogsbutikken består af en netportal, hvor eleverne kan få viden om talesprog, lytte til eksempler, få svar fra forskere og sprogstuderende på spørgsmål om det danske sprog og få sparring, hvis de for eksempel skal i gang med en opgave i almen studieforberedelse eller et studieretningsprojekt om et talesprogsrelateret emne. Dansklærere kan få ideer til undervisning, opgaver og projekter eller tilkalde talesprogskaravanen: En flok ph.d.-forskere, der tager ud på folkeskoler og gymnasier for at fortælle om, hvad talesproget er for en størrelse. ??En af initiativtagerne til talesprogsbutikken er sprogforsker Janus Spindler Møller fra Københavns Universitet. Selvom sprog og kommunikation i dag fylder mere i danskundervisningen i gymnasiet end tidligere, mener han, at der er et klart behov for portalen. Det er nemlig sjældent, at der bliver undervist i talesprog. ??”Talesproget er nedvurderet i undervisningen. Det er mit indtryk, at litteratur stadig er de fleste dansklæreres stærkeste side,” siger Janus Spindler Møller. ??Indtil videre har talesprogsbutikken.hum.ku.dk, som portalen hedder, haft cirka 9.500 unikke brugere og rundet 225.000 hits. Hvor mange af brugerne, der er gymnasieelever eller -lærere, kan forskerne ikke sige noget om endnu, men det vil en evaluering af de første seks måneder snart vise. Til gengæld kan de allerede nu konstatere, at det har knebet med interessen for talesprogskaravanen. Kun to gymnasier har indtil nu benyttet sig af ordningen. Mens det er gratis at bruge portalen, koster det 4.000 kroner at få besøg af talesprogskaravanen.??”Vi fornemmer, at interessen er der, men flere skoler har ikke kunnet finde pengene i årets budget,” siger Janus Spindler Møller. ??Famlende lærere?Som led i sin forskning har Janus Spindler Møller holdt foredrag og undervist på flere gymnasier. Her har han ofte mødt lærere, der føler, at de er famlende i forhold til at undervise i talesprog. ??”Lærerne mangler værktøjer. Talesprogsbutikken er et forsøg på at give elever og lærere nogle redskaber til at forstå, hvad der foregår, når mennesker taler sammen. Vi vil gerne være med til at gøre talesprog til en mere integreret del af danskfaget,” siger Janus Spindler Møller, der understreger, at portalen også er med til at bringe den nyeste forskning i dansk talesprog ud til folkeskolerne og gymnasierne. ??Især sociolingvistik, der står helt centralt i studiet af talesprog, er for mange gymnasielærere et nyt område, forklarer Janus Spindler Møller. Sociolingvistik handler blandt andet om at dokumentere, forklare og forstå sproglig variation i sociale og geografiske fællesskaber. I sociolingvistikken er man også optaget af, hvordan mennesker taler med hinanden. ??Skal undervisning i talesprog fungere, handler det ifølge Janus Spindler Møller om at “tage det derhen, hvor det bliver relevant for eleverne.” Han foreslår, at man blandt andet kan sætte eleverne til at lave optagelser af hinanden, når de snakker sammen, og efterfølgende analysere dem. ??”I løbet af et halvt minut sker der utrolig meget i en helt almindelig samtale. Vi bruger for eksempel alle en hel del teknikker for at få vores vilje igennem,” fortæller han. ??Sprogkoder støder sammen?Formålet med talesprogsbutikken er at få eleverne til at forstå, hvor komplekst og rigt talesprog er, hvordan det udvikler sig, og hvordan det adskiller sig fra skriftsprog. Det er forskernes håb at få eleverne til at gå på opdagelse i sproget. Få dem til at indse, hvor forskelligt vi taler alt efter vores alder, hvor i landet vi kommer fra, hvem vi taler med, og hvad vi taler om, og at der er mange forskellige holdninger til sproget. Det, der er accepteret talesprog i én situation, bliver misforstået i en anden situation. ??”Der sker ofte et clash mellem, hvordan sproget er ment, og hvordan det bliver modtaget, og det clash vil vi gerne have de unge til at forholde sig til,” siger Janus Spindler Møller. ??Eksempler på sprogkoder, der støder sammen, finder man ofte, når unge og ældre taler sammen. Ord som “fuck”, “møgluder” og “motherfucker” er udbredte ord hos grupper af unge, men støder ofte ældre mennesker. Janus Spindler Møller nævner et eksempel, hvor fire veninder internt og kærligt ment kaldte hinanden “ludere”, uden at nogen tog anstød af det. Det gik først skævt, da den ene kom hjem fra en rejse, og veninderne stod klar med et banner, hvorpå der stod: “Velkommen hjem, gamle luder”. Forældrene ventede også i lufthavnen, men var knap så begejstrede. ??Men håber gymnasielærerne, at de med talesprogsbutikken får hjælp til at fastholde et smukt, klassisk dansk, bliver de imidlertid skuffede. Det er nemlig ikke forskernes intention at tage stilling til, om noget er rigtigt eller forkert, eller hævde, at det sprog, der tales af én aldersgruppe i én samfundsgruppe i én egn af landet, er bedre end alt andet. ??”Vi vil gerne beskrive og forstå, men ikke diktere, hvad der er korrekt sprog. Det, der opleves korrekt ét sted, kan være ukorrekt i andre sammenhænge,” siger Janus Spindler Møller. ??Men det er ikke det samme som at sige, at det er ligegyldigt, hvordan de unge taler hvor, understreger sprogforskeren. ??”Vi vil gerne have de unge til selv at se kritisk på sproget og hjælpe dem til at vurdere, hvordan forskellige former for sprog virker i forskellige sammenhænge,” forklarer Janus Spindler Møller. ??Talesprogsbutikken har fået støtte fra Danmarks Grundforskningsfond. Foreløbig er der tale om et pilotprojekt, men Sprogforandringscentret regner med, at der kan findes midler, så initiativet bliver permanent.

Om Sprogforandringscentret ??Det er Sprogforandringscentret på Københavns Universitet, der står bag talesprogsbutikken.hum.ku.dk og den tilhørende talesprogskaravane. Sprogforandringscentret undersøger, hvordan dansk talesprog har forandret sig i perioden fra 1900 til 2000. Centret råder over en af verdens største databaser over talesprog.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater