To lærere på Ingrid Jespersens Gymnasieskole slog dørene op og inviterede en fremtidsforsker ind i klasselokalet. Sammen har de nu skrevet den første danske bog om konstruktiv journalistik til gymnasiet.
Når man lukker en fremtidsforsker ind i klasselokalet, bliver der rokket gevaldigt ved ens normale måde at undervise på. Man ser verden fra en anden vinkel, bliver tvunget til at tænke nyt og får modet til at turde ”flyve” lidt højere.
Det er i hvert fald de erfaringer, som dansklærer Astrid Lakjer og dramalærer Anne Müller har gjort sig. De underviser begge på Ingrid Jespersens Gymnasieskole i København og har arbejdet sammen med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, direktør i innovationsfirmaet Future Navigator, om at udvikle et nyt digitalt undervisningsmateriale om konstruktiv journalistik til brug i dansktimerne.
Resultatet var ikke blevet lige så godt, hvis de ikke havde åbnet døren til undervisningen og suget viden til sig fra en anden verden, siger de.
”Som lærer har man ofte en vane med, at alt skal være testet forfra og bagfra, før man går i gang med noget nyt, og før man tør sige, at man har noget relevant på hjerte. Her har vi bare kastet os ud i det, og det er helt klart, fordi vi er blevet konfronteret med en anden måde at arbejde på,” fortæller Anne Müller, da vi sidder i sofahjørnet på gymnasiets lærerværelse.
Astrid Lakjer er enig:
”Vi var ikke fløjet så højt uden Anne Skare Nielsen og hendes input. Hun har mødt os med tilgangen, at alt er muligt, og når der hele tiden er én, der spørger, om man kan gøre det på en anden måde, så tvinges man til konstant at tænke nyt. Det er utroligt sundt.”
”Den bog skal du skrive”
Samarbejdet mellem de to gymnasielærere og fremtidsforskeren opstod, da Anne Skare Nielsen sidste år holdt oplæg på Ingrid Jespersens Gymnasieskole for at kickstarte en motivationsdag for elever og lærere. Bagefter fortalte en af eleverne i Astrid Lakjers 2.g-klasse, at han lige havde læst noget, Anne Skare Nielsen havde skrevet om konstruktiv journalistik. På det tidspunkt havde Astrid Lakjer netop været på kursus i den nye type journalistik og var blevet fanget af det.
”Derfor spurgte jeg hende, om hun havde noget undervisningsmateriale om konstruktiv journalistik, der var egnet til gymnasiet. Så sagde hun: Nej, men den bog synes jeg, at du skal skrive,” fortæller Astrid Lakjer.
Om aftenen tænkte hun over det og endte med at skrive en mail til Anne Skare Nielsen for at høre, om hun ville være med i bogprojektet.”Det ville hun gerne, og så var vi i gang,” siger Astrid Lakjer.
Arbejdet har stået på hele sidste skoleår, og resultatet er blevet e-bogen Ryk verden! – Håndbog i konstruktiv journalistik, der fra 1. september ligger klar til brug på nettet. I bogen får man en forklaring på, hvad konstruktiv journalistik er, konkrete eksempler fra virkelighedens medier, arbejdsspørgsmål og trin for trin-præsentation af nye elektroniske redskaber.
Død og store patter
Formålet har været at skabe et undervisningsforløb, der belyser det paradigmeskifte i journalistikken, der er på vej både herhjemme og i udlandet: Fra kritisk til konstruktiv journalistik. Eleverne skal inspireres til nye perspektiver og et øget bevidsthedsniveau i forhold til den daglige strøm af nyheder. De skal lære, at nyheder ikke udelukkende behøver at bestå af ulykker og sensationer. Den gode nyhed har også sin berettigelse.
”Der er alt for meget død og store patter i medierne i dag. Vi vil gerne give eleverne nogle hjælpemidler til at se verden på en anden måde. Så de selv kan plante et frø og gøre en forskel,” siger Astrid Lakjer og uddyber:
”Eleverne skal lære at undre sig, udfordre plejermentaliteten og se nye sammenhænge. De skal lære at skabe historier set fra deres eget perspektiv og vinkle dem konstruktivt.”
Hun har som dansklærer længe savnet en nytænkning af den måde, man underviser i medier på.
”Det er lidt forældet at blive ved med at undervise i nyhedstrekanten. Jeg synes, at vi har manglet den vinkel, som konstruktiv journalistik kommer med. Det handler ikke om at være enøjet, men om at finde en balance.”
For Anne Müller, der underviser i dramatik, har drivkraften til at gå med i projektet ligget et andet sted.
”Det var det dannelsesmæssige aspekt, der tændte mig: Hvordan betragter vi verden? Hvordan betragter vi os selv? Og hvilken rolle kan vi spille? Det, synes jeg, er et superspændende og vigtigt perspektiv – der også kan bruges i drama og andre fag,” siger hun.
Learning by doing
Arbejdet med bogen kalder de to lærere ”utrolig spændende” og præget af ”learning by doing”. Mens de researchede og skrev på bogen, afprøvede Astrid Lakjer samtidig stoffet i sin 3.g-klasse i dansk.
”Det har også været en spændende proces for eleverne, fordi de har været medskabere. Det har virkelig engageret dem i undervisningen. Da vi for eksempel skulle arbejde med Pinterest, der er en virtuel opslagstavle, kunne vi ikke rigtig finde ud af det. Så sagde jeg: Vi har brug for en guide, hvem vil lave den? Det var der så en af drengene, der gjorde til næste dag, og nu er den en del af bogen,” fortæller Astrid Lakjer.
Ofte fulgte Anne Skare Nielsen undervisningen fra sidelinjen og kom med input bagefter.
”Hun er så visionær og har et helt andet blik på verden, end vi har, så vores opgave har hele tiden været at få hendes mange tanker og idéer omformet, så de blev brugbare i gymnasieregi,” siger Anne Müller.
På feltarbejde
Ud over fremtidsforskerens mange idéer, der har skubbet til de to læreres måde at tænke på, har samarbejdet med hende også været med til at åbne døre, hvilket har gjort det lettere at lave meningsfuldt feltarbejde. Astrid Lakjer og Anne Müller har blandt andet fået input fra Ulrik Haagerup, der er nyhedsdirektør i Danmarks Radio.
”Det var fedt at høre ham fortælle, hvordan man arbejder med konstruktiv journalistik i Danmarks Radio. Han har skrevet bogen En konstruktiv nyhed og har så mange visioner på det her område. Vi mødte virkelig en ildsjæl. Han var begejstret for vores projekt, så jeg tænkte: Hvis han tror på det, så er det bare med at komme videre,” fortæller Astrid Lakjer.
Det var også Anne Skare Nielsen, der skabte forbindelse til Running With No Legs – en organisation, hvis medlemmer på hver sin vis udfordres af handicap, men som ser muligheder i stedet for begrænsninger.
”Eleverne fik hver en caseperson, de skulle interviewe, og skulle så bagefter skrive en artikel ud fra en konstruktiv vinkel. Det var en super opgave, fordi eleverne i den grad mødte virkeligheden,” siger Astrid Lakjer.
De to lærere glæder sig over alt det, de har fået ud af at få input fra en anden virkelighed – og de kunne sagtens finde på at gøre det igen. Åbn døren til klasselokalet og prøv det, lyder deres opfordring til andre lærere.
”Jo mere man selv åbner armene, jo mere får man igen,” siger Astrid Lakjer.
Astrid Lakjer og Anne Müller underviser i konstruktiv journalistik på et efteruddannelseskursus under GL-E til november. Der er stadig ledige pladser.
Det er ligesom at danse tango
Hvad har din rolle været?
”Jeg har været eksperten, den kloge guru, der siger: Nu skal I høre, hvordan fremtiden kommer til at se ud, og hvad det er for nogle kompetencer, eleverne får brug for. Det har været udgangspunktet. Sammen har vi så omsat den viden til noget undervisningsmateriale om et vigtigt emne på en måde, der passer til gymnasielærernes virkelighed. I konstruktiv journalistik skal man blandt andet finde ud af, hvad man selv synes er spændende, undre sig og tro på, at man har noget at bidrage med. De, der kan det, kommer til at klare sig godt i fremtiden.”
Kunne lærerne eller du have skrevet bogen alene?
”Ja, men så var den ikke blevet lige så god. Det er ligesom med tango. Du kan godt danse alene, men så bliver det en helt anden dans – og publikum bliver ikke så stort. Vi har virkelig suppleret hinanden. Som lærere tænker Astrid og Anne i tekster og skriftlige opgaver, jeg tænker i tegninger og modeller, altså meget visuelt. Der har været en utrolig åbenhed. Vi har prøvet os frem. Jeg har mange gange sagt: Kan vi gøre sådan her? Så har de sagt: Nej, det kan man altså ikke. Og så har vi fundet en anden vej.”
Hvad har du fået ud af det?
”Det har været en gave at være med i projektet. Det har været fantastisk at få lov til at følge med i undervisningen, diskutere med eleverne og finde ud af, hvad der skal til, for at man kan tage et fremtidsorienteret emne og undervise i det i gymnasiet. Jeg har i mange år fortalt stort set alle danske mediehuse, hvordan fremtidens journalistik kommer til at se ud, men flere tror, at internettet lukker lige om lidt, og holder krampagtigt fast i den trykte avis, så jeg har næsten opgivet at flytte dem. Men jeg tror, at jeg kan påvirke den næste generation. Journalistik er et utroligt vigtigt emne, fordi det handler om vores virkelighedsopfattelse. Konstruktiv journalistik kan være vejen til en bedre verden, fordi det ikke kun handler om at påpege problemer, men også om at finde løsninger.”
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode