Investering i viden er Europas eneste håb

Hvis vi ikke investerer tilstrækkeligt i uddannelse og forskning, kan Europa ikke klare sig i konkurrencen med verdens nye stærke økonomier. Det mener Folketingets formand, Mogens Lykketoft, som Gymnasieskolen har bedt ?om at være “gæstelærer” i samfundsfag med Europas krise på skemaet.

Tekst: Johan Rasmussen ? Foto: Jacob Nielsen

Flere græske forældre har ikke råd til at give deres børn mad, spanske unge spejder forvirret efter en fremtid på arbejdsmarkedet, italienerne opdagede for sent, at deres pigeglade præsident Berlusconi brugte mere energi på bunga bunga-fester end på finanspolitik, og englænderne gider snart ikke være med mere. ??EU og den europæiske drøm har tilsyneladende udviklet sig til et mareridt. Og midt i den måske værste krise for EU har Danmark fået overdraget EU-formandskabet frem til sommer. ??Gymnasieskolen har banket på døren til Folketingets formand og tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) og bedt ham om at vurdere omfanget af den europæiske krise. ??Mogens Lykketoft har fulgt europæisk politik tæt i de 30 år, han har siddet i Folketinget. Siden han ved sidste valg blev formand for “børnehaven”, som visse nye medlemmer har kaldt Folketinget, har han hovedsageligt fulgt udenrigspolitikken fra sidelinjen. Han giver den blandt andet som udenrigspolitisk orakel sammen med tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i TV 2 News-programmet Ellemann|Lykketoft. ??”Der er grund til en hvis bekymring, men jeg mener ikke, vi er dømt til stagnation og undergang,” siger Mogens Lykketoft til det faktum, at Kina, Indien, Sydøstasien og Latinamerika med Brasilien i spidsen oplever stor vækst og fremgang, samtidig med at de europæiske politikere desperat forsøger at redde euroen og Europas økonomi. ??Den 66-årige politiker sidder i en lysebrun læderstol i formandskontoret, som, hvad angår kvadratmeter, snildt kunne lægge gulv til et slag badminton. ??Balancen tipper ?Som europæere har vi historisk set altid været vant til, at verdens fordeling af velstand har vejet tungere i vores vægtskål i forhold til det meste af verden. Mogens Lykketoft mener dog, at krisen understreger, at vi som europæere ikke længere kan tage den velstand for givet. ??”Der er jo ikke nogen velstandsfordeling eller magtbalance i verden, som er givet, og balancen skubber sig voldsomt nu. Man kan sige, at de politiske og økonomiske lammelser i blandt andet Europa oprindeligt udløst af finans­krisen har fremskyndet en i forvejen uafvendelig ændring i magtfordelingen i verden,” siger Mogens Lykketoft. ??Med andre ord står Europa over for enorme udfordringer – ikke bare aktuelt med for eksempel den græske gældskrise – men mange år fremover, hvor verdens nye stærke økonomier med Kina i spidsen buldrer derudaf. ??”Ændringen af verdens magtfordeling er i fuld gang, og det rummer mange udfordringer – kan vi blive ved med at konkurrere, hvad skal vi producere, kan vi finde på noget, de nye vækstøkonomier vil have?” spørger han retorisk. ??Han holder en lille kunstpause og kigger lige frem. ??”Det er der ingen definitive svar på – svaret er bare, at hvis vi ikke investerer i at komme højere op i værdikæden og sørger for, at flere og flere kan mere og mere, så kan vi nok ikke klare os. Det handler om, at vi i Europa i tilstrækkelig grad investerer i uddannelse og forskning, der gør, at vi stadigvæk kan klare os i konkurrencen med de nye stærke økonomier,” fortsætter han. ??Netop uddannelse og forskning står højt på EU?s dagsorden. Under Danmarks EU-formandskab er målet blandt andet at lave forarbejdet til et budget for EU frem til 2020, hvor tre procent af EU?s bruttonationalprodukt skal investeres i forskning og udvikling. ??”Man siger alt det rigtige, men spørgsmålet er, om man gør nok, og om det er målrettet nok,” siger Mogens Lykketoft. ??Ulovlig gæld ?Da Mogens Lykketoft tager imod på sit kontor, er den såkaldte finanspagt netop skrevet under. Finanspagten, som 25 af EU-landene har tilsluttet sig, betyder, at der bliver stillet yderligere skrappe krav til, hvor meget gæld og underskud de enkelte lande må have. Samtidig skal de enkelte lande lave en budgetlov, som gør store underskud og voksende gæld ulovlig. ??Især Tysklands og Europas stærke dame, forbundskansler Angela Merkel, har presset på for at binde landene til skrappere økonomiske krav. ??Spørgsmålet er, om en finanspagt kan få Europa ud af finanskrisen. ??”Finanspagten er nødvendig – også politisk nødvendig, men den er ikke tilstrækkelig og ikke løsningen for at få Europa ud af krisen,” siger Mogens Lykketoft og lægger et kraftigt tryk på ordet løsningen. ??Han medgiver, at det kan diskuteres, om finanspagten er for stram, og at Angela Merkel måske har for meget fokus på at spare sig ud af krisen, men Mogens Lykketoft mener, det er nødvendigt, at EU tager skrappe midler i brug. ??”Der har jo ikke været handlekraft før nu, og det er på høje tid. Hvis EU ikke gør en koordineret indsats, hjælper det i hvert fald ikke. Finanspagten er en forudsætning for, at stærke lande som Tyskland forhåbentligt vil bidrage til at hjælpe de stærkt gældsramte lande i Sydeuropa,” siger Mogens Lykketoft. ??Mangel på mod ?Den tidligere udenrigs- og finansminister peger på, at der for længe har manglet politisk vilje og mod fra især de sydeuropæiske ledere til at gøre noget ved problemerne, inden de voksede sig for store. Finanspagten tvinger nu de lande, som har ladet gælden og budgetunderskuddet løbe løbsk, til at rette ind. ??Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt, spillede en central rolle i forhandlinger om finanspagten, i kraft af Danmarks EU-formandskab. ??Mogens Lykketoft understreger dog, at Helle Thorning-Schmidt og Danmark ikke får den samme rolle under dette EU-formandskab som under det seneste, hvor tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen storsmilende kunne byde 10 nye lande velkommen i EU. Formandskabet har i dag mindre indflydelse, blandt andet på grund af, at da EU blev udvidet fra 17 til 27 lande, blev Lissabontraktaten udarbejdet og indførte en fast formand for Det Europæiske Råd (Herman van Rompuy) og en “udenrigsminister” (Cathy Ashton). ??”Og så er der en ting til, som skubber Danmark tilbage i indflydelse, og det er, at det næste halve år i stigende grad kommer til at handle om at redde euroen, og vi er ikke medlem af euroen,” siger han. ??Helle Thorning-Schmidt vil med andre ord ikke skrive EU-historie, og Europas krise vil ikke være overstået under Danmarks EU-formandskab. ??Ifølge Mogens Lykketoft bliver det en kombination af flere ting, som skal få Europa ud af finanskrisen. For bare at nævne nogle af dem, skal USA komme ud af dødvandet, og det kan tage sin tid. Ifølge Mogens Lykketoft blokerer republikanerne for, at præsident Barack Obama kan lave initiativer, som kan skabe nye job. ??”Ikke før de har forsøgt at vælte ham som præsident, så primitivt er det,” som Mogens Lykketoft konstaterer. ??Han peger på, at finanskrisen blandt andet opstod på grund af en finansverden, der, inden det hele ramlede, “lavede mærkværdige eksperimenter og dubiøs långivning” ikke mindst i USA, men også i Europa og Danmark. ??”Der er derfor brug for at stille krav til finansverdenen, men også at få den rekonstrueret, så finanshusene kan låne penge ud igen. Tidligere gav de alt for store lån på et for svagt grundlag, og i dag giver de praktisk talt ikke lån. Noget af det, som holder os fast i en lavvækst eller direkte negativ vækst, er, at selv gode, sunde produktionsvirksomheder ikke kan få et lån til at drive forretning,” siger han. ??Samtidig sidder mange europæere – deriblandt en masse danskere – og skylder formuer væk, som de lånte på baggrund af nogle værdistigninger i boliger, som ikke er det samme værd i dag. ??Samlet set har det givet en giftig cocktail, som rammer mange især unge europæere. ??”Det er dramatisk med ledigheden i Europa, og det er en stor udfordring for nogle lande især. De menneskelige og samfundsmæssige omkostninger ved, at mange mennesker er langtidsledige, kan være dramatiske – de mennesker bliver meget svære at få i gang igen senere,” siger Mogens Lykketoft.

OM MOGENS LYKKETOFT?? Født 9. januar 1946.?? Cand.polit. fra Københavns Universitet, 1971.?? Medlem af Folketinget siden 1981 for Social­demokratiet.?? Minister for skatter og afgifter 1981-82 under statsminister Anker ?Jørgensen.?? Finansminister 1993-2000, udenrigsminister 2000-2001 under statsminister Poul Nyrup Rasmussen.?? Var formand for Social­demokratiet 2002-2005, indtil nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidt overtog posten.?? Siden valget i 2011 formand for Folketinget.